|
1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Jeg respekterer din tro på en Gud.
Jeg forstår, at du intet kan sige om din Gud, men kun om hvad denne Gud gør ved dig.
Jeg har aldrig beskæftiget mig med at tro på en Gud
Eller tro på Gud
Jeg kender kun til mit og menneskers liv med Gud, så for mig er der ikke noget som sådan jeg skal bøvle med at tro på (men mit liv med Gud (Guds liv i mig og mit liv i Gud) at manifestere og bringe i spil og få til at samvirke til glæde og gavn for mig og andre).
Som Jung blev spurgt om han troede på Gud, han svarede såvidt jeg husker, "no, I know". Sådan har jeg det også.
Jeg siger, frit efter hukommelsen, som Hegel, at for mig har Gud ikke skjult sig eller skjult noget.
Jung var glad for fx Goethe og Hegel men ikke glad for Kierkegaard og sådan har jeg det også. Kierkegaard gir os kun spekulation og intellektuelle spidsfindigheder derfor tidehverv er så glad for Kierkegaard, også deres kristendom benægter helliggørelsen, et i positiv forstand frugtbart og udbytterigt liv med Gud, på alle måder, også konkret legemligt og socialt politisk (også derfor Karl Barth havde dækket Luther's samlede værker over med et klæde, fordi Luther's to regimente lære, efter Karl Barth's mening var skyld i anden verdenskrig).
Jeg er meget pragmatisk.
Ingen har sagt så meget om Gud som jeg har. Det forhold er der ingen der kan benægte (mennesker bliver slået omkuld af forundring og chok). Mange mener jeg går for vidt, fordi der ikke er overtro i hvad jeg siger. Og folk vil jo gerne at Gud er fjern fra os mennesker, og inhuman, altså at begivenheden Kristus, Gud i mennesket, og mennesket i Gud, skal være blasfemi. Arne fx og de bibelfundamentalistiske konservative kredse indenfor kristendommens tre hovedretninger.
Jeg er ikke bange for at sige sandheden, for at vidne sandt om KRISTUS, begivenheden Kristus i mit liv og ja i menneskers liv; Paulus, Luther, Albert Schweitzer, Paul Tillich, Nicolai Berdyaev med flere andre.
Dette er mig i en nøddeskal. Jeg er ovenikøbet den mest interessante religionsfilosofiske stemme i Danmark, måske i verden, ihvertfald en af de der er længst fremme i skoene sådan interessant tværvidenskabeligt.
Efterfølgende er epokegørende:
Den Paulinske SPIRITUALITET: vores ekstatiske dopaminske (motivationelle) stærke forhjerne begejstringsstruktur.
At kunne identificere den vesterlandske Paulinske KristusMystik Spiritualitet og hvordan denne er kvalitativt forskelligt fra New Age mindfulness buddhismen uden som Marie Krarup og Sørine Godtfredsen mfl, at smide barnet ud med badevandet, de nye skabninger vi er i Kristus og derved virkelig være et seriøst alternativ til New Age er der kun mig der magter såvidt jeg er orienteret.
Ihvertfald er jeg såvidt jeg er orienteret den eneste der kan gøre det seriøst på et højt plan i tværvidenskabelig samtale med moderne psykologi, psykiatri og neurovidenskab. Og sætte det i forbindelse med mellemkrigstidens kontinental europæiske eksistentialisme og psykoanalysen eller dybdepsykologien, Jung ikke mindst.
Før Sam Harris overhovedet har fortalt mig at han har flippet i østen og eksperimenteret med stoffer kunne jeg tage temperaturen på manden ud fra hans ævl om det spirituelle og sige at det måtte være tilfældet for det stakkels menneske (han er jo skabs buddhist råbte jeg), og der gik nogle år og hans WAKING UP bog kom på markedet der afslørede at min påstand om ham var korrekt.
Manden aner ikke hvad han taler om, han har slået større brød op end han kan bage. Sådan er det ofte med ateisterne der er skabs buddhister og hinduer gennem at de er blevet syltet ind i eksperimenter med stoffer og østens latterlige gudsforståelse hvor vores ansigt og personlighed ingen betydning har, fordi det hele er på ubevidst plan, nøjagtig som vi er ubevidste i forbindelse stof misbrug. Det er så latterligt, så barnligt, at tro en beruset skulle være særlig kvalificeret og oplyst i spirituel sammenhæng. Gå hjem og vug, skal vi også æde psykofarmaka lort.
Hvis der er to størrelser der hænger uløseligt sammen er det ædruelighed (åndsfriskhed) og spiritualitet, de to størrelser går hånd i hånd. Hvorfor demens og visse former for skizofreni giver sig udslag i afsindige tanker om det religiøse spirituelle.
I samme omgang, åndedrag, som jeg her ovenfor fremhæver mig selv og praler, vil jeg sige at jeg er en lille dværg ved siden af Paul Tillich og Nicolai Berdyaev, og ja mange flere af de tænkere de var omgivet af. Men jeg original tænkende, ikke voldsomt systematisk tænkende.
Jeg ligner meget Paulus og Berdyaev og Nietzsche (uden sammenligning iøvrigt) men jeg slægter dem på i min provokerende skrivestil. Uhyggelig megen slående forståelse og information i forholdsvis korte sætninger. På en linje eller to, kan der være en heureka aha eksplosion af information og ny forståelse og energi der vil sætte sine spor i læseren resten af dets liv, som fx her:
Den Paulinske SPIRITUALITET: vores ekstatiske dopaminske (motivationelle) stærke forhjerne begejstringsstruktur.
-0-0-0-0-0-
At mennesket har fornuft (menneskets ånd) men også ekstatisk fornuft (Guds Ånd), er hvad psykiatrien og moderne neurovidenskab bøvler med i dag. Hvis menneskets væren og hypotone fornuftighed ikke gennembrydes og rystes af affektiv ekstatisk fornuft, lider mennesket iltdøden, demens og depression og skizofreni kan blive resultatet. Derfor den spirituelle religiøse dybdedimension er så altafgørende vigtigt om vi da ikke skal æde psykofarmaka og andet lorte medicin, morfin og beroligende, føj hvor skvattet, er vi ikke voksne mennesker spør jeg bare.
|
|
|
|
