|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1470
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Det må jeg sige, ja det var et rigtig upsedasse-digt - nå så du har været jordnærmest siden solens gry, ja det ka’ man forstå, og hvem ku’ vel også hvile knogler til de lystiges pippen og skræppen her – tror minsandten mine egne lyde forstyrrende dem midt i en fugleafstemning, selv Lotte Heise var rent vand til sammenligning, også moder sol strakte sig søvnigt til skænderiet. Men når sandheden ska’ frem, så hørte jeg buskene råbe an til morgenvanding og de skal intet nægtes. For øvrigt ka’ man jo siden nappe en hivert med avusen på trynen, og nogen af os vågnede da frokosten kommer spadserende. Men go’ eftermiddag, du grønfingrede Roseste Marie, mon ik’ du selv fik hevet en torsk indenbords med smil på læben? ;)
Pinse eller ej, sommermorgener er bare forrygende i denne tid, også når de bevingede vokalister skælder og smælder; og det ér ikke fordi jeg er a-menneske, næ min snorken akkompagnerer jævnlig urets brølen, lige indtil kinden får en næse eller en albue. Men denne mandag mærkedes nu alligevel anderledes, søndagsagtig, så at sige – min mocca syntes i den forbindelse at Bennys mandagsdigt var lige en tand for depresso, så det gik du altså glip af, betænksomt, ik’? – knokkelværket ku’ snildt ha’ knirket en time eller to mer, hvis altså ik' den smukkeste blå himmel med de spædeste solstråler der langsomt strakte sig, havde trådt mig lige i øjnene. Smuk morgen, det må man sige, ik’? Tænkte senere på konsekvenserne af at ku’ snakke labrador, du ved…vuf-vuf, men mon ikke man havde fået sangen om vandhunden der svedte? Ak ja, vore firbenede venner må efterhånden føle sig kronisk misforståede, særlig af dem der bjæffer love ud af ærmet i tide og utide. Tænk at kontrasten mellem ’med lov land at bygge’ og ’med love land at kvæle’ ikke skærer nogen i øjnene; nå, det var Benny vi kom fra, og den her ska’ du til gengæld ikke snydes for, selv om det er extra fjollet, nærmest en Benny Andre’sen, men fortsat god pinsenøjelse dér mellem sneglene i haven ;)
Programerklæring
Jeg vil det umulige
ikke bare så vidt muligt
men videre
et godt stykke ud på den anden side
af det muliges vedtagne grænser
forene herligt vellevned
med økologisk forsvarlig livsførelse
afbalancere hunger med frådseri
mavens såvel som sjælens
finde det punkt
hvor det tilfældige terningkast
falder sammen med den strengeste lovbundethed
bestemme den position
hvor den mest kedsommelige socialisme
og den mest hensynsløse kapitalisme
går op i en højere
varmere og sjovere enhed
indkredse den tilstand
hvor størst mulig retfærdighed
frembyder størst mulig frihed
hvor gud og ateisme er komplementære
størrelser
hvor tryghed og eventyrlyst er kongruente
hvor omsorg og udfordring
ansvar og kærlighed
voksen og barn
synder og helgen
jazz og børsnoteringer
erantis og computere
idealer og ID-kort
dans og DAN-kort
digtere og diktatorer
standpunkter og strengeleg…
- Åh herregud, udbrød poeten A., da han var nået så langt.
- Jeg troede mine digte var ret originale – men detteher
Drejer sig jo bare om tusindårsriget, paradis på Jord,
præcis det som alle har drømt og slået hinanden ihjel
for i flere tusind år. Der mangler bare den med løven og
lammet, der hygger sig side om side. Alle mine digte viser
sig at være julesange! Godt jeg fik det afklaret, før jeg
blev gammel!
Fra det øjeblik holdt poeten A. op med at skrive digte.
Hans læsere trængte på endnu et stykke tid, for at høre
af hans egen mund, hvad meningen var. Men ellers var de
godt tilfreds med, hvad de havde fået. Og endelig var der
jo da også andre digtere.
Hans fortolkere fortsatte med at udlægge hans digte uden
nogensinde at finde frem til den pinlige hemmelighed.
For sine sidste penge købte poeten A. et lille nedlagt
landbrug, hvor han til sine dages ende holdt dværghøns,
samlede skrabeæg og dyrkede spiseligt ukrudt.
- Benny Andersen, fra ”Tiden og Storken”.
mvh
Simon
|
|
|
|
