|
0
registrerede
18
gæster og
130
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Tankebevægelser i satte former,
åbne bevægende endelser,
konsulterende motivationer.
Vokallokomotiver på sporløse
tankestreger,
i endeløse refleksioner.
Jeg forstår opholdet på station ’Inger Kristensen’, i bevægelsen findes nødvendige mellemrum, små tankestreger, pusterum hun skabte så flot, som nogen før. Det har været et inspirerende fælles rum, Borum og Inger Kristensen, men opslidende. Livet slider og det er svært at leve sammen, slidtager med blandet blod, der kræves parallel bevægelse – særlig i samlivet med barn. Men også fantastisk med begge, der virker og ånder i samme minefelt. Men det kræver nu engang fælles bevægelse, en rytme – og mon ikke også Simone havde gjort ophold på station ’de Beauvoir’, såfremt Sartre havde afsporet sig med mandlige venner; hvis altså lige vi ser bort fra de uens former for virkeområde. For et eller andet sted, må man jo ku’ nå ind til hinanden – Borum var jo et expresstog, og det var nok svært for også de allernærmeste, at ane bestemmelsen. Jeg tror han sugede så meget han overhovedet kunne ud af det skrevne og det omkringværende liv, og det viser naturligvis noget om et stort behov for at komme noget nær, hvor ikke mindst oplevelser af kærlighed, det at være elsket, selvfølgelig fyldte sin del i noget menneskeligt genkendeligt. Og man kan jo ikke lade være med at tænke på forholdet mellem livsskabende tidsædende texter, altså at sætte sit liv til for noget, og så det at folde sit liv ud i det almindeligvise, inden tiden æder det op – med særlige tanker til hastigheden hvormed Strunge udfoldede sig, ja måske ligefrem, bagud...
I dag er alt så forordnet at tilfældet sættes på lov, så indrettet og forventeligt at der kun i meget sjældne tilfælde kommer uventet nyt med betydning ud i den nogens ende – hovedparten af vor tids forfattere stimulerer præcise forventninger, og disse styrer deres virke og drift.
.
Og ja, nogen form for indsigt er der, livets tyngde virker nok lettere, når der med mellemrum pustes ud med fx. Inger Kristensen, som mange har stående på hylder og i hvert fald står hun sjældent og samler støv i antikvariater – det er der heller ikke udsigt til. Hun har betydning for mange, man aner i hvert et øjeblik hvorfor. Jeg læser bagud, for det er som regel dér jeg vågner.
For øvrigt var det så fint, det du skrev om fantasiens betydning, og kom til at tænke på, hvilken betydning Lindgren kan have haft som eventyrterapeut for traumatiserede børn i alle aldre – dér, ender historier jo som regel med indfriede håb, det nødvendige lykkelige grynt, måske som stimuli i skabelsen af forventninger til livet, ja til hverandre. Hun satte sig spor i en særlig bevægende tid, søsters og min barndomstid; en tid, hvor politiske forordninger ikke stjal de tilfældigheder, der omvendt gjorde noget med vores forventninger.
mvh
Simon
|
|
|
|
