|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: ”Den fuldkomne helhed”
|
Hej Simon
Hej A..
”Sådan kan man jo godt kigge på tingene. Menneskelegemet er et fænomen som forsvinder med tiden. Dette ser jeg dog ikke som noget dårligt, men som noget godt, for det ville jo være ulideligt, at skulle inkarnere her i al evighed. På et eller andet tidspunkt får mennesket nok af denne verden.”
- Vi dør og forgår bare som alt andet biologisk materiale. Tanker om reinkarnation o.a. himmelnisseagtige fremtrædelsesformer forsvinder samtidig med at hjerneaktivitet slutter. Og med mindre at andre fører disse trosformer med sig, uddør også de fra kulturformen. Det er bare et méme.
Rent smertemæssigt ka det være en befriende tanke at mennesket ikke skal tumle med en forgængelig krop i 400 år, for det ville da være ulideligt, såvel som begrebet evighed. Det ka også være fint for mennesket at tro på gud og et efterliv, hvis det ka hjælpe nogen til bedre at klare livets strabadser. Men dette handler mere om en tro end om en fornuftig beskrivelse af biologisk liv som det fremtræder for os. Der er bare ingen logisk grund til at beskrive biologisk liv – såvel som jordkloden og universet m.m. – som en forestilling bygget på tro. Det er alt sammen muligt at undersøge og skabe viden om, og denne viden tjener mennesket bedst, fordi vi aldrig får mulighed for at validere livet ved erkendelse af vores egen forgængelighed, hvis vi blot resignerer fra fakta med selvbedrag der kun tjener et gennemskueligt méme. Det er bare dét jeg mener.
”Jeg tror ikke, at de bedste overlevelsesbetingelser har særlig meget med fysik at gøre, men mere noget med åndelig udvikling at gøre.”
- ”Ånd” er ikke andet end et ord for en tankesammenhæng. Hvis disse tankers sammenhæng bare er en dårlig fortælling om det de skal beskrive, vil det være bedre for forståelsen at formulere sine tanker koncist. Såkaldte åndsarbejder må valideres på deres kvalitet som beskrivelse, ikke på deres evne til at bortskrive enhver fornuft.
”Måske det er sådanne ting Arne har i tankerne?.”
- Lægprædikanten slører grundsynet i en religiøs overbevisning om livet som han ”føler” for, fordi ”ånden” (den logiske struktur i tankesammenhængen) netop består af dårlige formuleringer af livet, universet osv. Det er en tro han jonglerer med.
mvh
Simon
Sådan kan man jo godt kigge på tingene - vi dør og forgår bare som alt andet biologisk materiale.
For mig er det både et fysiks og et åndeligt spørgsmål. Vi kan ikke afprøve det åndelige - altså lade vore legemer dø. Dør legemet, så er legemet dødt, og så kan vi ikke opholde os her. Vi er altså begrænset på den måde. Der findes dog masser af beretninger om døde som har vist sig for de levende. Hvordan skal vi forholde os til dem? Har vi brug for sådanne oplevelser?
Hvordan ville vi tænke, hvis der ikke fandtes sådanne beretninger? Hvor skal vi gøre af de døde? Ville vi ikke stadigvæk anbringe dem et godt sted?
Jeg går som alle andre ind for videnskab. Men hvordan skaber vi viden om noget som vi ikke tror på? Starter det ikke med tro? Først tror vi noget, så undersøger vi det, og herefter ved vi så noget?
Kærlig hilsen
ABC
|
|
|
|
