|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
åh jeg er ked af at sige det, men Arne, dit TROENS INDHOLD er den tyndeste kop te jeg nogensinde har haft stående foran mig,
Arne du virker:
flad, uinspireret og ja uden Gud, uden spiritualitet overhovedet. Jeg finder ingen hvidglødende entusiasme (ekstatisk begejstring og "i Gud Væren") som er det vi møder overalt hos Paulus ifølge Albert Schweitzer.
du Arne,, er i beskuerens og tilskuerens rolle, du er betragteren der overhovedet ikke har mødt den levende Gud
jeg har lidt ondt af dig Arne,,,
du er blottet for SPIRITUALITET, du har ingen vertikal ego-self ekstatisk begejstringsstruktur med inde over dit liv,,, du er den passive betragter og tilskuer (håber du nyder synet, mens vi andre lever, bliver tumlet rundt af Gud, født påny af Gud). Du er ikke "i KRISTUS", ikke drevet af Ånden (HELLIGÅNDEN) eller under Guds Åndens kraft og gerninger med dig. Du er det mest Guds forladte, Åndsforladte, menneske jeg kender Arne, sorry, men jeg mener det. Ihvertfald du vidner ikke overhovedet kristendommens sag = kristendommens SPIRITUALITET, gejst spirit og ånd, gåpåmod og entusiasme og engagement i verden. Kom så Richard og Thomas hvor bliver I af???
Ikke så meget som en gnist af SPIRITUALITET eller ÅND, finder jeg hos dig,, men jeg finder en masse tænkning, mange betragtninger og tilhørende passive følelser disse dine betragtninger,, men jeg finder ikke LIV hos dig Arne.
Måske jeg er lidt for hård ved dig Arne, følgende af hvad du skriver er nemlig en ret interessant problemstilling:
er tillige usikker på om Jesus overhovedet har eksisteret som Kristus blandt mennesker
Det vil føre for vidt her med en fyldestgørende afklaring ovennævnte problemstilling. Men hurtigt kan vi sige at Jesus er Kristus for alle kristne i hele verden til alle tider som værende ham, ved det menneske Gud har handlet med os alle, ved at bære en Ny Væren og Virkelighed ind i verden i kraft af Gud vi nu alle er optaget i og lever i og i kraft af. Om Jesus's selvopfattelse og om disciplene eller menneskerne omkring Jesus i sit historiske liv også opfattede tingene sådan er ligegyldigt, for det er Guds Værk og Guds handlen med os.
Hvad Gud gør med os mennesker i forbindelse Jesus, dør og forgår ikke med Jesus død, det er ikke noget fortidigt der er sandt, men sandheden og hvad det drejer sig om er her hvert øjeblik for al fremtid, dette er den egentlige betydning af at Kristus er opstået, at den ny væren og virkelighed Jesus bærer ind i verden (tiden og historien) i kraft af Gud stadig gør sig gældende for alle mennesker til alle tider.
mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
Her en facebook opdatering fra igår (for at vise jer noget der gløder af SPIRITUALITET (bemærk jer det med fed tekst). Bemærk jer min leg med de engelske ord long og lung. Ellers go læselyst:
https://goo.gl/images/FWteUZ
Jeg elsker "LUNG DISTANCE RUNNING"
"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.
Den fængslede indespærrede "LUNG DISTANCE" LØBER har afsonet sin arrest og skal ikke længere holdes tilbage.
Har han fået frit løb? Løbepas?
Vil du påstå du har fået dit løbepas fornyet Hansi?
Du har da altid haft "frit løb", haft "løbepas", så hvem skulle du dog spørge om "LØBEPAS"?
Mig selv, jeg har af uforklarlige grunde arresteret og tilbageholdt mig selv, holdt mig selv tilbage og indespærret en rum tid fra min store passion: "LUNG DISTANCE RUNNING".
Hvad var det der fængslede dig?
Kom i tvivl og begyndte at filosofere for meget over tingene og endte i fortvivlelsens fængsel og arrest, tilbageholdelse.
Men nu løber du igen?
Ja jeg løber igen!
Nu er du løbende igen?
Ja jeg er LØBENDE igen!
Var det svært at komme igang igen? Ja meget, og selv om jeg var trænet, havde trænet en hel del i en længere periode, kunne jeg ikke engang løbe 10 km uden at blive skadet og være mærket, alvorlig medtaget. Som jeg pludselig på mine korte løbeture kunne synke sammen, mens kræfterne sivede ud af min krop og ben, noget jeg aldrig før har oplevet. Meget bekymrende for mig var det. Og da især når jeg tænkte tilbage på hvordan jeg kunne løbe ubesværet for tre år siden hvor jeg aldrig gik ned på distancen, men km efter km kunne holde den kadence der var blevet min.
Men pludselig for et par uger siden var der hul igennem, meget mærkeligt, men selvfølgelig er jeg taknemmelig herfor, men nogen god forklaring på hvad der skete har jeg ikke.
-0-0-0-0-
Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Paulus
Som Paulus så løber jeg "i Kristus" fordi "KRISTUS VIRKER MÆGTIG I MIG".
I KRISTUS hvor der kun findes JA. Paulus.
LØB er mit store JA:
"courage to be" Tillich
Thymus og mod, modstandskraft og styrke, immunforsvar og VÆRENS MAGT. Platon.
LØB er mit store JA til livet der hvor det er sværest. På trods af.
-0-0-0-0-
Jeg er tilbage ved mit gamle dilemma, om hvorvidt jeg er:
filosof der løber
eller
løber der filosoferer (tænker og skriver)
Men ihvertfald er jeg enig med Paulus i følgende nødvendighed:
Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.
Ingen skal prædike for andre, der ikke kender til selvdisciplin, arbejde og koncentration.
-0-0-0-0-
I løb (i idræt), "i Kristus" finder vi punktet eller åbningen for nogle af de vigtigste religiøse spirituelle ekstatiske spontane noumenale suveræne livsytringer, fyldt som det er med flow og superfluidity.
Hjernen elsker at blive lagt i blød, i flow, i eufori, i "runners high" og superfluidity.
Trance ikke bare i kærlighedens og elskovens parasympathetic dobbeltseng men også trance når vi er i ilden, i konkurrence, ude i præstation, i race, på sympathetic veje og krigsstier her i verden.
Allerede som dreng fandt Frank Shorter ud af at han kunne løbe fra den sin lammende frygt der stammede fra en faders bestialske fysiske afstraffelser sønnen. I 1972 til OL i München ved han med sig selv efter det frygtelige terrorangreb mod de israelske idrætsfolk som han oplevede på allernærmeste hold, at nu til det afsluttende marathon løb at han må gøre det samme som han gjorde som dreng, løbe fra frygten eller rettere løbe frygten væk og ud af sit system, ikke for at glemme, men for ikke at blive lammet, handlingslammet af skræk. Og hans mantra var da han stak fra de andre ret tidligt i maratonløbet:
"Ride my pain, work through the finish, don't get distracted."
Hvorfor konkurrenternes vurdering om at han var stukket alt for tidligt og at de ville fange ham igen, ikke holdt stik denne dag.
Født for anden gang i München blev Frank Shorter der i 1972. Første gang i 1947 hvor hans voldelige far tjente som læge i U.S.Army i Tyskland.
Jeg husker stadig min fascination af Frank Shorter og David Wottle (der vandt 800 meter med sin golfkasket på) hvor fascineret jeg blev af deres præstationer når nu deres stil var så flippet og afslappet. At se på lignende de ikke super atleter, men de virkede lidt brainy og flippede på mig. Og lige siden har jeg forbundet løb med filosofi og Hansi Fantasi.
Efter at David Wottle havde vundet OL guld på 800 meter, smuglede han kæresten ind på værelset i OL lejren/byen og Frank Shorter der var Wottle's værelses kammerat sov ude på altanen op til sit marathon OL guldløb med et par træningsløbesko som hovedpude.
|
|
|
|
