Hey Thomas,

Du skriver:

Hanskrist, du skriver, at Jesus-ordene er noget "sodavand". Anne taler om "bogstavtro". Michael taler om "troen på et urevangelium" (han tror vist ikke på dets indhold, mens jeg gør).


For min skyld må du da gerne tro på urevangeliet, det er blot et falsum som intet har med den historiske Jesus at gøre. Selvfølgelig var der vegetarer dengang og tidligere endnu (Pythagoras et kendt eksempel), men det var ikke et emne Jesus var optaget af og han var ej heller vegetar.

For min skyld er det fint at gå ind for vegetarisk kost af rigtig mange gode grunde. Men fanatisme og så det at blande Jesus ind i det, er gennemført manipulation med det Jesus stod for.




du skriver endvidere:

Sodavand. Den eneste parallel, som jeg kan komme på, er, at Guds lov, som Jesus fuldkommede, er letforståelig. Den er så letforståelig, at selv børn og umyndige kan fatte den.

Men at den fuldkomne lov er letforståelig, gør den ikke til "en leg at drikke" (sodavand). Den kræver derimod omvendelse og en stræben efter fuldkommenheden.


Den kræver derimod omvendelse og en stræben efter fuldkommenheden.


Jeg er meget uenig med dig. Omvendelsen er imod Kristus; Jesus der lever. Omvendelsen betyder ikke at der kommer en stræben efter fuldkommenhed ind i et menneskes liv (ej heller nødvendigvis det modsatte).

Jeg kan ikke undvære Kristus, Jesus der lever og er mit liv, det kan du, men det kan jeg ikke. Det er der forskellen er på os to. Du mener Jesus har lært fra sig og at du ved at tage dette han har lært fra sig til dig, kan blive selvhjulpen og dygtig og endda begynde på en fuldkommenhedsstræben ud derfra. Men heroverfor står jeg fast på at jeg ikke kan undvære Kristus, Jesus der lever og er mit liv. Jeg har brug for Kristus, Jesus der lever, for det er her Gud er, Guds rige er og Guds retfærdighed, kærlighed og ånd/liv er. Min retfærdighed har jeg ikke i mig selv, men i Kristus, det er Guds værk, ikke mit eget værk.

Jeg ka ikke undvære Kristus, gaven, Gud der kom til mig, det Guds nådesværk jeg er i Kristus.

Tro, at være til i Tro, i Kristus, er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Luther.

Du har på ingen måder brug for begivenheden Jesus Kristus; Guds fødsel i dit liv og den retfærdighed der følger med.

Du lever under lov, moralisme og visdom og du opstiller helt vilkårligt kriterierne for hvad der er go lov, moral og visdom. Det du ka bruge af de vidnesbyrd vi har om Jesus Kristus piller du ud og bruger, men du går ej heller af vejen for at sætte Jesu navn i forbindelse med et falsum fordi indholdet der passer dig fint (det du føler for så stærkt). Også netop derfor dette falsum blev skabt. Vi har et indhold, en bestemt etik, som vi går ind for, og nu planter og arrangerer vi et falsk skrift hvor Jesus sættes i direkte forbindelse med det indhold, den etik, man ønsker at få fremmet eller fremelsket.

Lad være med at misbruge ham Jesus fra Nazareth på den måde, lad ham stå i den religiøse politiske situation han levede og bland ham ikke ind i vegetarspørgsmål og en totalitær ideologi der bygger på følelser for dyr, når Jesus hele fokus var på medmennesket/næsten. Jesus ville næppe forlange at eskimobørn og tusindvis af bønder skulle sulte ihjel. Slagte en høne, fange en fisk og skyde et dyr, kan der da vist ikke være noget forkert i når de er ved at sulte ihjel hjemme i hytten. Naturen selv er endnu mere grusom.

Man kan sagtens være kristen og vegetar af overbevisning samtidigt, det har bare ikke med kristendom at gøre eller gør at man står Jesus specielt nært.

At være kristen er at have brug for Gud i sit liv, brug for at være blevet fundet af Gud, og det er nøjagtig Kristusbegivenheden. Kristus er Guds menneskeblivelse, Gud der kommer til os og bliver vores liv. Det er legemliggørelsens virkelighed, hvor vi på alle måder er antaget af Gud i Kristus, og her har hele guddomsfylden i kød og blod. Her har vi vores retfærdighed fra Gud.

Du vil derimod qua bud, og vilkårlig moralisme og visdom opstille en lov, hvorudfra du kan fuldkommengøre dig selv og selvretfærdiggøre dig selv overfor andre mennesker og overfor selveste Gud. Du har vitterlig ikke brug for Gud og Guds retfærdighed i dit liv Thomas, altså Kristus.

Jeg tror det er denne din selvretfærdighed der er os andre så meget imod. En trang til selvretfærdighed der er så stor hos dig at du er fløjtende ligeglad med at forbinde Jesus med et falsk skrift, hvor han sættes i forbindelse med vegetarisme, noget Jesus ikke var optaget af. Dine følelser for hvad der er rigtig skal det nu være kriteriet for hvad Jesus stod for (ham der forbandt Guds Rigets gennembrud med sin egen person og skæbne).

Lidt som Ekim misbruger også du Jesus, hvor de lader Jesus tale gennem et medium, og så får det til at se ud som om det er Jesus der mener det de mener og går ind for.

Nå men at være vegatar diskvalificerer ikke en som kristen, eller derved kommer man ikke nødvendigvis i konflikt med Jesus; men på den anden side er det heller ikke et kriterium for at stå Jesus specielt nær.

mange kærlige hilsner Hanskrist.

Man kunne omvendt spørge, om Jesu Ord og Bud blot er brev fra en død eller en idé opstået hos et eller andet tilfældigt menneske?

Mvh
Anne

P.S
Kunne være sjovt, om man kunne lave sådan en kinesisk æske ud fra den historiske Jesus

Kære Hanskrist og andre,

Hvis mennesket sulter og ikke kan finde føden på anden vis, så er det i orden at tage et dyrs liv, hvis det gøres hurtigt og i kærlighed. Men er dette tilfældet i, f.eks., dagens Danmark?

Hanskrist, hvis et menneske fortæller dig, at hun har medfølelse for dyrene og derfor ikke piner og plager dem for til sidst at berøve dem det liv, som både din og deres Gud, den eneste Gud, har givet dem, så er der tale om medfølelse, og så bør du ikke tage den opfordring til medfølelse og føre den så langt ud af proportioner, at du hævder, at hun er parat til at lade mennesker, der ikke har let ved at komme til nærende vegetarisk føde, sulte ihjel. Dette er en urimelig skævvridning af den medfølelsens sag, som et menneske eller en gruppe af mennesker måtte kæmpe for.

Jesus kom til verden med en lære af Gud. Gud er kærlighed, og læren er en lære om uselviskhed. Han ønsker vores kærlighed - til Gud og til næsten. På disse to bud hviler loven og profeterne, og da den skriftkloge hørte om den barmhjertige samaritaner, forstod han, hvem næsten er, og hvad der skal gøres. Vi skal hjælpe dem i nød - "gå du hen og gør ligeså".


" 'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne."
(Matthæus 22, 36-40)


...faktisk er det sådan, at alt, hvad vi gør mod selv den mindste af os, det gør vi også mod Frelseren.


"Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."
(Matthæus 25, 31-46)


Selvfølgelig handler det om at elske hinanden og være gode ved hinanden. Hvorfor afvise dette?! - Alternativet til godhed og ømhed er da skrækkeligt! Skulle den kærlige Gud, den kærlige Frelser, ikke kunne forlange af os, at vi elsker alle hans børn, ikke kun os selv?!

Du skriver, at jeg kun tager det, som jeg "kan bruge" af vidnesbyrdet om Jesus. Jeg vil ikke citere hele biblen, så jeg tager det vigtigste, Jesu egne ord.


"Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg."
(Johannes 8, 28)


Kan vi ikke vide, at hans ord er af Gud selv?? Kunne det lige så godt være noget tilfældigt, måske endda noget pjat??


"Den, der er af Gud, hører Guds ord."
(Johannes 8, 47)


Jeg håber, at du hører Jesu ord om kærlighed, barmhjertighed og medfølelse. Og jeg ønsker for enhver, at han må handle på dem. Til gavn for både andre og sig selv.

Venlig hilsen
Thomas