|
0
registrerede
18
gæster og
171
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Kære Hanskrist og andre,
Hvis mennesket sulter og ikke kan finde føden på anden vis, så er det i orden at tage et dyrs liv, hvis det gøres hurtigt og i kærlighed. Men er dette tilfældet i, f.eks., dagens Danmark?
Hanskrist, hvis et menneske fortæller dig, at hun har medfølelse for dyrene og derfor ikke piner og plager dem for til sidst at berøve dem det liv, som både din og deres Gud, den eneste Gud, har givet dem, så er der tale om medfølelse, og så bør du ikke tage den opfordring til medfølelse og føre den så langt ud af proportioner, at du hævder, at hun er parat til at lade mennesker, der ikke har let ved at komme til nærende vegetarisk føde, sulte ihjel. Dette er en urimelig skævvridning af den medfølelsens sag, som et menneske eller en gruppe af mennesker måtte kæmpe for.
Jesus kom til verden med en lære af Gud. Gud er kærlighed, og læren er en lære om uselviskhed. Han ønsker vores kærlighed - til Gud og til næsten. På disse to bud hviler loven og profeterne, og da den skriftkloge hørte om den barmhjertige samaritaner, forstod han, hvem næsten er, og hvad der skal gøres. Vi skal hjælpe dem i nød - "gå du hen og gør ligeså".
" 'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne."
(Matthæus 22, 36-40)
...faktisk er det sådan, at alt, hvad vi gør mod selv den mindste af os, det gør vi også mod Frelseren.
"Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."
(Matthæus 25, 31-46)
Selvfølgelig handler det om at elske hinanden og være gode ved hinanden. Hvorfor afvise dette?! - Alternativet til godhed og ømhed er da skrækkeligt! Skulle den kærlige Gud, den kærlige Frelser, ikke kunne forlange af os, at vi elsker alle hans børn, ikke kun os selv?!
Du skriver, at jeg kun tager det, som jeg "kan bruge" af vidnesbyrdet om Jesus. Jeg vil ikke citere hele biblen, så jeg tager det vigtigste, Jesu egne ord.
"Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg."
(Johannes 8, 28)
Kan vi ikke vide, at hans ord er af Gud selv?? Kunne det lige så godt være noget tilfældigt, måske endda noget pjat??
"Den, der er af Gud, hører Guds ord."
(Johannes 8, 47)
Jeg håber, at du hører Jesu ord om kærlighed, barmhjertighed og medfølelse. Og jeg ønsker for enhver, at han må handle på dem. Til gavn for både andre og sig selv.
Venlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
