Hey Arne nu har jeg læst informationsartiklen igen, der er ikke noget at hente for en teolog der har bare lidt kendskab til vesteuropæisk filosofi,,, hun har ikke fat i noget væsentligt, men er fordomsfyldt som så meget andet der kommer fra ateisterne nu om dage når de forsøger at kritisere især kristendommen som de overhovedet ikke er i nærheden af at forstå. Nyateisterne kritik rammer ikke moderne teologer, men rammer den kristne folketro og de værste af salgsen her, men ikke de dygtige teologer, for deres egen kritik af religion og dermed også kristendommen er meget mere grundig og dybtgående.

Det er denne længsel, der er roden til al kunst også Bibelens tekster til de smukkeste digte; til den musik, der giver os rige oplevelser af for en kort stund at transcendere vores egen begrænsning. Det er denne længsel, der får os til at digte de smukkeste myter om guder og religioner og ånder og gode feer. Til at male smukke eller gruopvækkende billeder af ting, vi ikke har set; ting, der ikke eksisterer uden for vores eget hoved, før vi skaber dem. Længslen er vores drivkraft som åndelige væsener. Men den er også et fælles vilkår for såvel troende som ikke-troende, så påstanden om, at den ikke-troende skulle henleve sit liv i åndeligt mørke, er altså også lidt letkøbt. Der er blot tale om, at længslen søger forskellige veje og udtryk.


Tydeligt at vi her står overfor en humanist der aldrig har været i nærheden af hvad der er blevet talt om siden Kant og op til nutiden. Der er ingen grund til så meget som at hæve øjnbrynene. Den diskurs der er mellem Gud og verden, den har vore kristne filosoffer og vore teologer behandlet under bevidstheden/ånden overfor de ydre omgivelser, nu i snart 500 år, dette har hun overhovedet ikke forstået.

Ikke engang begrebet tro har hun forstået.

Og da religionerne ikke kan blive enige om, hvem der har ret, og da nogen af os slet ikke kan se betimeligheden i noget af det, må samfundsrummet være et pluralistisk åbent, men samtidig neutralt domæne. Folk må altså klæde sig, som de vil; tænke og tro, som de vil.


Hun kan ikke skelne kristendom fra de andre religioner. Kristendommen er vildt meget anderledes. Kristendommen i vesten går direkte fra Paulus til Luther; Descartes/Kant, Fichte, Hegel/Marx,,, og Nietzsche, Heidegger og Sartre (lidt groft sagt). Kategorien for Ånd er Friheden (ikke natur eller naturlighed og lovmæssigheder). Fordi man siden Kant har vendt opmærksomheden imod tingene i sig selv. Og mennesket i sig selv et frit, kreativ og spontan historisk væsen, altså skabende væsen, der forandrer sig selv som samfundet. Denne kristne diskurs om mennesket stammer fra Paulus og gør et hop op til Kant.

Hvad er åndelighed og spiritualitet? Disse kategorier behandles under kategorien frihed og skabende aktivitet og dette at mennesket er et historisk væsen og ikke et naturvæsen. Og endelig behandles det under kategorien bevidsthed, som Marx (med sin ideologikritik, falsk bevidsthed og fremmedgørelse (overjegs eller overbygningskritik)) Freud og Jung og Heidegger ved en masse om.

Der sluttes af:

Lad os tale om noget andet. Noget virkeligt og vigtigt.

ja det skulle hun eller hvem fanden det er der har skrevet denne artikel faktisk tage at gøre, tale om noget for det første vedkommende har forstand på og har sat sig ind i, og så kunne det blive virkeligt vigtigt, men måden hun tematiserer omkring det åndelige og tro og kristendom er fordomsfyldt, ingen bare lidt skolet teolog her i landet kan bruge nogetsomhelst i den artikel,, , men ateisterne der er grebet af fordomme om den kristne tro og af at projicerer deres fordomme ud i verden morer sig i deres uvidenhed om hvad den kristne diskurs om mennesket drejer sig om.

Hun tror hun siger noget om TRO, hun tror hun siger noget om åndelighed og spiritualitet og hun tror hun siger noget om kristendom, men nej hun har ikke forstået noget, men taler nøjagtig til dem der har de selv samme fordomme og fordumme som hun selv repræsenterer.

Igen den længsel hun taler om, er som jeg påpegede det, behandlet meget, meget, mere grundigt her i vesten hos fx Marx; Nietzsche; Freud og Heidegger og ikke mindst Løgstrup der sammen med Heidegger er kultiveret ud fra Husserl fænomenologiske analyser og den nye begyndelse i Europa omkring bevidstheden, og så gik de begge to selv videre end Husserl. At tale om længsel og så gå udenom disse navne og deres bidrag om temaet, viser at hun ikke ved hvad hun har med at gøre.

Filosofikum skulle genindføres så akademiker og de der, så kloge ateister og nyateister, kunne få lidt respekt for begreberne og diskurserne om mennesket. Mange af dem taler om den kristne tro på søndagsskolebarnets niveau.

Hvis man vil udtale sig klogt om den kristne tro skal man kunne læse Barth og Tillich og Prenter, måske Løgstrup. Folk der ikke har gjort sig disse anstrengelser gør sig selv til grin overfor teologer, men måske ikke overfor den folkelige kristendomstro, men kristne fagfolk kan ikke rammes af kritikken dertil er den for overfladisk.

Det undrer mig vildt meget at "folk" der er så interesseret i at kritisere kristendommen, at disse ikke overhovedet gider anstrenge sig med så meget som bare et par semester på filosofistudiet og et par semester på teologistudiet. Der er noget i Danmark der hedder teologi for lægfolk, prøv det. Det åbne universitet udbyder også mange kurser i teologi og filosofi.

Kristendom er ikke hvad Stausholm og Simon2 og andre ateister forbinder med kristendom. Vi kan ikke forholde os til deres projektioner og fordomme. Indimellem er deres kritik relevant når den rammer de fundamentalistiske kristne og den religiøse folketros kristendom; men for fagfolk er der intet at hente der, som der ej er hos Dawkins, Hitchens og Harris.

Problemet er at disse personer ikke er fortrolige med den kontinentaleuropæiske filosofi. Og derfor ikke magter at finde den kristne diskurs om mennesket og kristianiseringen af tankengangen i vest.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

nu har jeg generøst gjort mig meget umage med at svare dig, selv om du har sagt at du sjældent kan finde hoved og hale i hvad jeg taler om.

mit svar lyder måske nok lidt arrogant og afvisende; men jeg finder intet klogt i den artikel, og da slet ikke om åndelighed og spiritualitet; kristendom og tro. Det er en gang humanistiske snakkesalige sødsuppe betragtninger.

Hvis man taler om menneskets dybe længsler så skal man kunne pege på de personer jeg pegede på. Og hvis man skal gøre sig klog på åndelighed og spiritualitet, så skal man vide hvilke kategorier og diskurser i moderne tid der behandler disse begreber, størrelser eller problemstillinger.

Hvad er åndelighed og spiritualitet? Disse kategorier behandles under kategorien frihed og skabende aktivitet og dette at mennesket er et historisk væsen og ikke et naturvæsen (Paulus; Kant; Hegel/Marx; Sartre). Og endelig behandles det under kategorien bevidsthed, som Marx (med sin ideologikritik, falsk bevidsthed og fremmedgørelse (overjegs eller overbygningskritik)) Freud og Jung og Heidegger ved en masse om i forbindelse med de dimensioner der ifølge den normale trivieller hverdagsbevidsthed er skjult for os.

Kære Arne

Jeg hørte for nylig et radioprogram om ikoner, hvor en forfatter sagde, at ikoner var som vinduer til Gud. Jeg tror, vi alle af og til mærker en dybere længsel, men at vi på forskellig vis finder de vinduer, der på den ene eller anden måde er som et vindue for os til noget større. For mig - som du jo allerede ved - er det ikke noget problem at kalde dette noget Gud. Det vigtigste er nok, at der er ord og billeder omkring mig, der er som vinduer, både ind ad til min egen længsel og ud af mod dette "større", der for mange kan være svært at definere.

Jeg sidder f.eks. lige nu med et lille billede i guldramme af en kvinde, der sidder med den korsfæstede, en hyacint i potte og et lille lys. Det hjælper mig til at holde fokus nu, hvor jeg skal skrive en større opgave i ikke-hjemmevante omgivelser. Men mit egentlige "vindue" er faktisk Jesus Kristus, hvorfor jeg også bruger bønnen som en væsentlig del af mit trosliv.

Din glæde ved ikonet kunne måske være dit vindue til det, vi kunne kalde LÆNGSEL eller noget ubegribeligt.

Hav det godt!

Mvh
Anne

Kære Arne og andre,

Jeg tror faktisk, at Jesus har eksisteret (eksisterer!). Jeg tror det, fordi jeg finder de ord, der tilskrives ham, aldeles unikke i hele historien. Jeg mener, at de kommer fra samme kilde. Dybest set mener jeg, at denne kilde er Guddommelig.

Hvad angår Gud, så glæder det mig meget at se, at I heller ikke nødvendigvis betragter Gud som et væsen. Den forestilling har jeg længe villet gøre op med på diverse debatsider. Det er naturligvis ikke noget nyt, men helt central i den mere spirituelle afskygning af folkereligionerne.