Kære jmp.

Jeg kan forstå på dig, at du så mener, at kikuyuerne i Kenya er højere udviklede end masaierne, og at danske vegetarer er højere udviklede end grønlændere. Det var da en interessant raceteori.

Jeg er nu ikke sikker på, at antropologer eller genforskere vil godtage den. Jeg er faktisk sikker på, at det vil de under ingen omstændigheder.

Men det får vore efterkommere jo at se om mange millioner år. Så lang tid vil det nemlig tage for evolutionen at ændre vores fordøjelsessystem til udelukkende vegetarisk føde.

Hvor trækker du iøvrigt grænsen mellem dyr med sjæl og animalske organismer uden sjæl?

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Dinosaurerne havde 130 millioner år til at udvikle sig i. De udviklede sig dog ikke til vegetarer allesammen, og deres efterkommere, rovfugle, krokodiller og slanger har heller ikke i de følgende 60 millioner år udviklet sig til vegetarer, så du må have lidt tålmodighed.

At blive vegetar bør følge af et hjertets argument. Elsk dyrene. De er levende og har evnen til at føle smerte og glæde, være syge eller raske, leve i deres rette element eller i fangenskab med udsigten til at dø uden anden grund end menneskets begær.

Desværre vil nogle forsvare deres kødspiseri med noget i stil med: "Jamen planterne og træerne er da også levende - må vi så ikke pløje marken eller spise æbler?". Men mon ikke at der er forskel på, hvordan koen, hesten, grisen, fåret, gåsen, kyllingen og anden lider... i forhold til bananens, æblets, gulerodens og vindruens 'kvaler'?
Mon ikke at de fleste vil være enige i, at der er en forskel på at skære en kartoffel i både eller fodre gåsen med et jernrør, til den er ved at revne, så vi kan få foie gras?

Andre vil forsvare deres kødspiseri med nogle myter omkring 'kødets nødvendighed'. Sandheden er dog, at det er sundere at leve vegetarisk.

Men igen: Der bør være tale om hjertets argument. Gør det for dyrenes skyld. Gør det i kærlighed. Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives i tilgift.

http://www.petatv.com/veg.html

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendid=196933825

Kære Thomas.

Sandheden er ikke, som du udlægger den. Sandheden er, at vores ideelle føde er overvejende vegetarisk men med et tilskud af animalske proteiner og fedtstoffer.

De færre kræfttilfælde blandt vegetarer skyldes ikke den vegetariske kost men det faktum, at vegetarer normalt er langt mere fokuserede på sundhed og økologi end den almindelige borger, som spiser en hel del junkfood og produkter fyldt med tilsætningsstoffer.

At du fokuserer på dyrplageri og gør vores kost til genstand for tåbelige moralske vurderinger tjener dig ikke til ære. Naturen er mindst lige så grusom som menneskers behandling af dyr.

Chimpanser jager mindre aber og river lemmerne af dem og spiser dem rå. Spækhuggere spiller bold med sælunger inden de æder dem. Katte leger en blodig leg med mus inden de tager sig sammen til at dræbe dem. Faktisk er menneskene de eneste som viser hensyn mod deres byttedyr, så det er ikke rimeligt at bruge undtagelserne som eksempel.

Man mærker tydeligt, at det er din specielle religiøse indstilling, baseret på vegetaren og afholdsfanatikeren Ousely's hjemmestrikkede evangelium, der præger din opfattelse, men for os, der lever naturligt og så vidt muligt økologisk, er der hverken moralske eller sundhedsmæssige gevinster ved at blive vegetar.

Jeg kan iøvrigt betro dig, at blandt mine venner er Danmarks internationalt mest ansete kostekspert, uddannet af Paavo Airola og rådgiver i etnomedicin for WHO og desuden selv overvejende vegetar af stofskiftemæssige årsager. Hun kunne ikke drømme om at sætte en grønlænder eller en masai på en vegetarisk diæt. De ville sandsynligvis blive syge af det.

Den bedste kost er en varieret kost af både vegetarisk og animalsk føde, men den skal helst være individuelt tilpasset det enkelte menneskes enzymproduktion og behov for sporstoffer og vitaminer.

Selv har jeg da gennemført at leve i seks måneder udelukkende af animalsk føde, og jeg struttede af sundhed, så du skal ikke bilde nogen ind, at det er usundt. *)

Bortset fra det, så reagerer planter både på sygdom og angreb på måder, der er parallele til pattedyrs reaktioner. De trækker sig tilbage fra hede, de kan få feber, og nogle går vækstmæssigt i dvale i vinterhalvåret selv om man flytter dem til områder, hvor det ikke er nødvendigt.

At planter også kan sanse er ingen ukendt egenskab. Hvad vi ikke ved er derimod, om deres stræben eller tilbagetrækning ligesom hos os er forbundet med reaktioner på en følelse af lyst eller ulyst. Noget styrer i hvert fald deres reaktioner på en tilsvarende måde.

Mvh

Ole Bjørn ;)


*) Det var de første seks måneder af mit liv.

.

Det, som vegetarer bør være opmærksomme på, er at få vitaminet b12. Ud over dette er der mange myter.

De færre kræfttilfælde blandt vegetarer skyldes bl.a., at de er mere opmærksomme på at leve sundt. F.eks. findes der også færre rygere blandt vegetarer. Derudover er kød også kræftfremkaldende. Men der er også andre grunde, som f.eks. vores fordøjelsessystem; vores tarme har det bedst med vegetarisk kost, bl.a. pga. deres længde.

At dyr til tider behandler andre dyr grusomt er ikke et argument for, at vi mennesker kan tillade os det samme, da vi har et valg. Mit kald gælder enhver, der ønsker at vælge kærlighedens vej.

Selve indstillingen til at være vegetar bør tage udgangspunkt i kærlighed - elsk hinanden og alle Guds skabninger.

Om nogen vil forestille sig, at et æble har en bevidsthed, så tror jeg næppe, at de selv samme mennesker vil påstå, at æblets bevidsthedsniveau og dets evne til at lide eller føle glæde nærmer sig en grissebasses.

I øvrigt: Vi kan ikke leve uden at slå ihjel. Vælger vi rejerne fra og pløjer i stedet marken, så hugger vi løs i regnormene.

Hvad vi derfor kan gøre er at reducere smerte og lidelse mest muligt. Gør det i kærlighedens navn. Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives dig i tilgift.


http://www.petatv.com/veg.html

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendid=196933825

Hej Thomas

Kender du Anima? http://anima.dk/

Jeg synes, det er fint at sige, at selve vegetar-indstillingen bør tage udgangspunkt i kærlighed, for så undgår man at strides om, hvad der er det mest naturlige at spise, og hvem der har ret. For nogle mennesker har måske brug for kød af fysiologiske årsager, men det er jo heller ikke det, der er pointen; det er vel netop bevidstheden om, hvad det er, vi putter i vores krop og gør ved vores verden. Her er Ole Bjørn og rigtig mange andre så en anden holdning end du og jeg.

Når folk spørger mig, hvordan og hvorfor jeg blev vegetar, står jeg altid lige et øjeblik og tager så en dyb indånding, for hvad tænker folk, når jeg siger, at det kom ligesom bare af sig selv? Jamen, det er jo sådan, det er. Kort tid efter at være kommet i kontakt med den aller første del af mit liv, hvor det eneste jeg kunne gøre var at male og skrive digte, hvilket blev til sjælelige udtryk for tro i form af kærlighed og kors (hvilket var en ny "verden"), blev det lige så naturligt og veltrængt at justere mine spisevaner. Jeg elskede at stå der i helsebutikken og købe deres risbøffer, grøntsagssafter og andet sundt. På en aller anden måde kom det bare, at jeg ikke havde brug for at spise kød, så det stoppede jeg med og søgte andre proteinkilder. Det var ligesom at male et spontant billede, det flyder bare - ikke følelsesfrit/smertefrit - og når man kigger det efter, ser man pludselig, at det fortæller noget helt essentielt. Jeg havde ikke en gang en Bibel på det tidspunkt (eller religiøse anvisninger), fulgte blot den vej, der lå lige for fødderne. Der gik heller ikke langt tid, før jeg holdt med at drikke alkohol, røget har jeg aldrig (andet end det der nu foregik under fuldskabens lange nætter), og jeg har siden denne vending aldrig spist kød andet end fisk (som for mig er nødvendigt). Det var dog først nogle år senere, jeg kunne mærke, at jeg måtte tage afstand fra kødproduktionen og produkter, der har været testet på dyr. Sidstnævnte viste sig at være mere kompliceret end som så.. Jeg kender et par jævnaldrende ateister, som har akkurat den samme holdning uden at have søgt Guds rige, for det tror de ikke på.

Når jeg tænker tilbage på mine år dér, bliver jeg altid meget taknemmelig, selvom de måske på mange måder var hulens bøvlede. Men efter mine nye kostvaner, slap jeg faktisk af med nogle af mine allergiske reaktioner. De kom så igen efter et par års ophold i en kolonihave, der ikke just kan siges at have været renlig. Men der er jo ingen tvivl om, at kosten har en indvirkning på, hvordan vi har det.

Hvad der er videnskabeligt undersøgt, holder jeg mig her fra, for formålet med mit indlæg er netop at give et bud på, hvordan det kan gå til, at en kødspiser bliver vegetar.

Mvh
Anne