Hej i natten Arne..
Du skr. 24/05/2009 14:12 "Men er det egentlig sandsynligt, at vore pattedyrhjerner skulle kunne magte en så stor opgave?Det tror jeg ikke - det siger min forstand mig".
- Det er mere end sandsynligt, at vore hjerner evner at tage stilling til de påstande hjerner faktisk har evnet at frembringe forestillinger/påstande om, ikke sandt?
Du skr. 17/05/2009 18:00 : "Men jeg oplever altså, at der er mere - dog uden at jeg kan give det et klart udtryk. Det kan jeg umuligt løbe fra, og det har jeg bestemt heller ikke lyst til".
- Har du virkelig så stor tillid til sine sanser, at du i kraft af dem er i stand til at tilføre verden mere end den tilbyder?
Er der ikke mere sandsynligt, at dine antagelser (din trosanskuelse) skyldes et sammenspænd mellem det du faktisk oplever og det du ønsker at forklare dine oplevelser med – altså et miskmask mellem forestillinger du har gjort dig, der blev præsenteret for dig (læsning, visuelle oplevelser, drømme etc.)?
I samme indlæg: "Jeg gætter, at det skyldes, at vi danskere er så sekulariserede eller verdsliggjorte - og så materialistisk indstillede - at vi ikke gider at diskutere eksistentielle emner. Eller med andre ord: De fleste danskere vil nok, hvis de blev stillet spørgsmål om "højere magter", svare noget i retning af: Hvad rager det mig! De gider end ikke at være ateister".
- Ateismen, afskrivningen eller fraværet af troen, skyldes jo, at der ikke forefindes gode grund som belæg for at antage noget guddommeligt som skaberkraft af det du/vi oplever. Du skal fremvise et belæg for at tilføre verden konklusionen ’gud’, det rækker ikke og forvirrer desuden bare vore beskrivelser af verden, at tilføre den eksistentielle forekomster der kun har sig udspring i dine subjektive ønsker gennem tro. Det er dét der er det centrale i ateismen. For den er ikke en beskrivelse af en antiguddommelig hypotese, men en konsekvens af de påstande religioner har sænket nedover menneskeheden gennem en historie, den selv skabte. Det er denne histories relevans som forklaringsmodel og autenticitet, ateister forelægger evidenskrav.
Du har fx ingen gode grunde til at antage, at det du rent faktisk oplever, ikke er identisk med hvad andre mennesker rent faktisk oplever. Men du kan med god grund antage, at det vi uafhængig af hverandre oplever, forklarer vi ofte vidt forskelligt – og som i mange tilfælde knyttes sammen med de forestillinger vi gør os gennem folkehistorier vi erhverver os på forskellig vis, drømme osv. M.a.o. kan vi pludselig opleve, at vi har fået skabt os en række skabeloner og parametre vi tolker verden ind i – hvilket kan forklares ved, at det kan være en måde vores bevidsthed søger at anordne bevidsthedsrummet på, til fordel for navigation i oplevelsesrummet. Fx når du tolker tryk på synsnerven og klassificerer rød, rund, stilk, blød…som tomat. Her gør begrebsverdenen det bare lettere for vores hjerne at bearbejde og forordne sanseindtryk på en hensigtsmæssig måde. Men hvad sker der så, når du pludselig indfører begrebet gud, som konsekvens af noget du oplever...?
Du skriver: "Det er da spændende - for mig - at du interesserer dig for, hvad jeg skriver, men det ser ud til, synes jeg, at din tankegang ligger meget langt væk fra min - eller omvendt, hvis du foretrrækker dét".
- Ja, vi forklarer vores verden og det vi oplever metodisk forskelligt – og det er derfor jeg gerne vil vide lidt om metoden du anvender, når du pludselig tilfører verden noget den ikke selv tilbyder, eller som jeg og andre ikke oplever...;-)
Jeg forholder mig gerne til den metafysik jeg præsenteres for gennem litteratur, men jeg identificerer den som det den giver sig ud for at være, filosofiske antagelser, ikke naturbeskrivelser.
"Sådan en har jeg ikke. Jeg har kun min forundring - og min oplevelse af verden - herunder selvfølgelig også af mennesket (omend vi mennesker jo er mindre end en bagatel i universet)".
- Jeg har nu ellers dig mistænkt for at koble netop disse metafysiske antagelser foran vognen du futter ind i dine naturoplevelserne med, hvorefter det jo ikke bliver svært at afgøre bestemmelsen "guddommelig oplevelse" – det har jo været interessant som fænomen betragtet gennem en hel kulturhistorie. Men er det så en interessant beskrivelse af noget verden rent faktisk tilbyder os, eller en interessant beskrivelse af dialektik fra menneskers tankebygninger over indbyrdes idéer, vi tilbydes? Filosofien er jo en metode hvormed vi kan udrede både den verden vi skaber og den der faktisk eksisterer udenfor vores filosofiske skabertrang. Og jeg synes langt fra det er særlig hensigtsmæssigt, at tilføre verden fænomener og eksistenser, der kun repræsenteres ved referenter i vores forestillingsverden.
M.a.o. mener jeg at du forholder dig metodisk, når du udreder verden og tilfører den antagelser, du så sidenhen ikke kan forklare og påvise eksistensen af.
Fx er det akkurat forunderligt at kigge stjerner, og astronomien giver os jo immervæk en flig af det tankestof der gennem tiden har præget kulturers evne til at komme sikkert i havn, men så sandelig også hvorfra tilførslen og antikke guddommelig eksistenser tog deres udspring. De historier vi er blevet overladt i hænderne fra vore aner, har for en stor del med al sandsynlighed taget sit udspring i deres forestillingsverden, og har som méme, forankret sig som kulturværdier i værdisyn vi senere tog til os – og i mange tilfælde slet ikke har fået gjort op med, fordi der knytter sig en fornemmelse af tryghed ved de traditioner vi er opvokset ved. M.a.o. ligger barrieren for en stor del i et tankegods indhyllet stærke følelser vi nærer for bestemmelser der kan betragtes som trosanskuelser. Det er dem vi ofte med god grund kan være skeptiske overfor, for det er langt fra sikkert at det umiddelbart trygge og det sikre i morgen. Og det er også her, at vi må se lidt på med hvilke metoder vi antager noget om os selv og den verden vi fungerer i. At vi er bagateller, viser noget om parameteret du sætter mennesket i. Vi er som mennesker langt mere end bare bagateller, vi er i stand til at skabe en historie vore efterkommer enten må slide og mase med, eller som vil gavne dem og bidrage til strukturerede, koncise beskrivelser af eksistentielle forekomster i en faktisk verden.
"I øvrigt tror jeg, du kommer til at gå forgæves i din søgen efter sådanne metoder, som vi mennesker skulle kunne bruge".
- Nej, der er bare forskel på sikre og mindre sikre metoder. Instrumentel registration udsætter os ikke for de sansebedrag vi ofte selv pådrager os, Arne. Vore sanser er ingen sikker metode at forklare verden omkring os udfra, det er dét kulturhistorien med al tydelighed viser os – specielt den religiøse del af den!
"Det forekommer mig faktisk at være temmelig optimistisk (for nu ikke at kalde det arrogant) at tro, at vore pattedyrhjerner skulle kunne magte så stor en opgave".
- Det ser nu ikke ud til at forekomme dig særlig arrogant, at tilskrive verden eksistenser der har deres udspring i kulturelt romantiske forestillinger om entiteter, hvis evne til eksistens du imidlertid har lidt problemer med at forklare sandsynligheden af overfor medmennesker i din omverden, hvordan kan det mon være, Arne?
mvh
Simon
Svar
Citer
