Hej Arne..
Du må ha’ mig undskyldt, men: du er ikke religiøs og "noget" langt udover det videnskabelige (dvs. konsistente sandsynlige beskrivelser) har din store interesse. Samtidig lader du dig ikke sådan begrænse af metafysik. Det skulle vel ikke være muligt, at levere en bare nogenlunde koncis beskrivelse af hvad du egentlig sysler med som trosanskuelse?
"Ligeledes mener jeg, det er fuldstændig klart, at videnskaben ikke kan sige noget som helst om verdens væren".
- Hvorfor står det dig klart og hvorfor kan den ikke dét?
Man kan undersøge hvad som helst der præsenteres, al den tid det der præsenteres har en substans der lader sig undersøge. Men problemet dit er måske, at der ikke rigtig ér en substans i dit livssyn der lader sig undersøge?
Er det alternativt Heidegger du fascineres af? Isåfald har du naturligvis læst ’Væren og Tid’, og er vel istand til at forklare dit grundsyn på en sådan måde, at det lader sig begribe...?
"Det er dette vidunderlige, fantastiske - jeg fristes til at bruge ordet: mirakuløse - et verden ER, der er det basale i min religiøsitet - og hvordan mennesker i tidens løb har skabt ufuldkomne billeder af verdens væren, det synes jeg egentlig ikke, det er værd at spilde ret megen tid på".
- Hvorfor er dét specielt fantastisk? Hvor ser du noget mirakuløse i, at verden omkring dig er til, og at du kan finde eksempler på fænomeners evne til at være en eksistens? At der findes (masser af) ting hvorom man intet ved og ikke endnu kan afdække med en udtømmende forklaring, det er rigtignok spændende, men da ikke hverken fantastisk eller mirakuløst - da heller ikke helligt, vel?
Du skriver akkurat til Treram: ”Men jeg synes du spærrer dig selv inde i et "miniunivers", siden du så helt klart vender ryggen til det værendes ufattelige gåde (som jo ligger udenfor naturvidenskabens gebet, og som er dét, der inspirerer mig)”.
- Jeg forstår ikke meningen: hvad er det mere præcist ved det at være til, set som konsekvens af evnen til eksistens på et biologisk grundlag, der er så ufatteligt at det ikke lader sig begribe? Da det jo indlysende ikke kan være din biologiske eksistens, du tildeler noget ”ufatteligt gådefulde”, idet du forinden udtrykte fuld forståelse og anerkendelse for evolutionsbiologiens forklaringer om livets udviklingsproces, da må det så ufatteligt gådefyldte vel derfor knyttes til netop metafysiske forklaringsmodeller?
Iden forbindelse: hvorfor mener du Treram spærrer sig inde i et ”miniunivers” (og hvor stort er forøvrigt sådan et?...blot fordi han (muligvis) ikke anerkender det metafysiske som udtryk for en relevant og interessant "makrouniversel ontologi" - som netop du jo endnu ikke har præsenteret nogen for her...er den en hemmelighed?
Er meningen (jvf. "...som ligger udenfor naturvidenskabs gebet")..at skabe dig en syntese der skal forklare en ufattelig spændende syntese (en "åndsvidenskab"?)...men helt uafhængig af den natur mennesket udspringer fra?
Jeg sídder og funderer lidt over, ja nu har jeg selvfølgelig endnu ikke set din syntese, hva’ den egentlig skal bruges til og forklare.
Du skriver endvidere flg. til Treram, "Det er jo din gode ret at ignorere, men hvorfor så begynde at håne dem, der ser denne gåde som en væsentlig del af det at være?".
I hvilken forbindelse du til spørgsmålet om hvorvidt vi som individer betragtet, netop ikke blot udlever et liv fordi muligheden for eksistens nu engang forelå, skriver flg. til mig: "Jo - det kan man jo lade sig nøje med".
- Synes du ikke, nu du tydeligvis sidder inde med forklaringer der hæver sig udover i forvejen tilgængeligt materiale, uden bare at være en omgang mystik på hobbyplan, at det er på tide du præsenterer os for din "makroontologi" - du ser vel, at ingen ønsker bare at lade sig nøje, frem med godteposen Arne...?
Mvh
Simon