Er man som kristen idag en Jesu discipel?

… og hvad indebærer det?

*

På Jesu tid kaldtes de som fulgte Jesus: Disciple

Efter han ifølge skriften opstod fra graven blev udsendingene også kaldt apostle.


https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/28

Missionsbefalingen har jeg hørt er indsat af nogle som ville det sådan, altså ikke noget Jesus har sagt - men - nu er disciplene - de som ,,fulgte,, den opstandne Kristus både disciple og apostle.

Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.

… så ifølge skriftsted er enhver som døbes en discipel og apostle hvis de følger påbuddet.


Nu er der jo, ifølge Paulus, ingen tro … man kan ikke være kristen uden at tro på den opstandne Kristus som frelser, så, min tanke er - udover barnedåb derved er udelukket - at man som kristen er, og forbliver en discipel,,, altså følger Jesus - og måske også bliver en apostel - en udsending/missionær. Eller hvad?

… men min tanke er også: Hvad er det man skal følge efter dåb, ud over at elske gud, næsten, sig selv og trosfællerne?

idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.

Hvad har Jesus befalet ud over det nye bud han gav dem. Dette at de skulle elske hinanden ---

I øvrigt et underligt bud, når de/man nu skal elske Gud og næsten som sig selv.

Jeg mener, er kærligheden anderledes til trosfæller end til Gud, næste og sigselv?

.

Kristendommen er overhovedet ikke bygget på hvad du skriver Tikka

Kristendommen er bygget på at Gud i og med Jesus Kristus er blevet nærværende virkelighed i vores liv


Kristendommen er bygget på Begivenheden Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os

Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne samfund menigheder og Kirken


GUD er i begivenheden Guds Kærlighed Kristus blevet nærværende virkelighed i vores liv ved Helligånden


Hvordan kan du skrive om kristendom uden at forstå det har at gøre med Gud som nærværende virkelighed i vores liv

Sådan forstås TROEN i en Ny Testamentlig urkristen paulinsk sammenhæng


Paul Tillich, systematic theology

What is the source of faith? The only possible answer is: "God himself as Spiritual Presence. Every other answers would degrade faith into a belief, an intellectual act produced by will and emotion.


The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.

The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.


Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto i sin redegørelse for Luther.


henviser til Guds aktive tilstedeværelse i mig, et nærvær, der griber mig, virker mig, forvandler mig, sætter mig i fællesskab med Gud.”


Ingen kan nogensinde hævde at være kristne uden at de erfarer Gud som nærværende fornyende nyskabende virkelighed i deres liv


Man kan ikke granske Skrifterne som bibelfundamentalisterne gør og dermed fjerne Gud og påstå at være kristen intet har at gøre med Gud men bygger på noget Jesus har sagt vi skal gøre

Dette er jo at være uden Gud - ja at spise mennesker af med at de må nøjes med at tro på Gud - fordi der ingen erfaringer af Gud som nærværende virkelighed gives os

Sådan er alle bibelfundamentalisterne - de er uden Gud i deres liv

De har ikke Gud som beskrevet ovenfor med stor skrift


-0-0-0-

Hvad er vores gudstjenester - jo at vi fejrer at Gud nu er aktivt virkende trådt ind i vores liv - Gud er blevet nærværende virkelighed gennem Helligånden for os alle

Vi fejrer dette og synger om det og bekræfter dette overfor hinanden

Vi søger ikke efter et svar i bøger Skrifterne for det er Gud Helligånden der gør levende - der Gud er virksom i KÆRLIGHED

helt fundamentalt åbenbarer Jesus Kristus Gud Faderen for os gennem Helligånden

ja bevidstheden om barnekår hos Gud er en erfaring, som Helligånden giver vi mennesker.

Paulus skriver: "I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba fader!"

Da Jesus tiltalte Gud med det inderlige aramæiske navn abba, var det noget nyt og uhørt. Og nu bliver vi kristne indbudt til samme nærhed og fortrolighed med Faderen. Ved Ånden er vi nye skabninger med en ny identitet: vi er børn hos Gud og Kristi "medarvinger".

Mennesket er nu i det samme forhold til Faderen, som Jesus er, vi ejer vores nye identitet i Kristus.

Det liv Ånden føder os til er intet mindre end Kristuslivet. Det vidnesbyrd, som vi kristne fremtræder i verden med, synger om fx til Gudstjenester, rummer en forbløffende dristighed: "Kristus lever i mig!"

kristendommen bygger på disse Åndelige Erfaringer,,, og Paulus bliver da også kaldt Erfarings Teologen over alle, eller Gnosis Teologen over alle.


vi ved hvordan vores egen HansKrist siger de samme ting:

I begivenheden Guds Kærlighed Kristus - Gud og menneskets forsoning og forening, har vi vores SØN'FADER JEG'DU samtalende kommunikerende GUDS ORD BØNsHØRENDE virkelighed med Gud gennem Helligånden.

dette er kendetegnende for kristendommen og det forandrer verden at mennesket nu er i et så direkte og ubrydeligt forhold til Gud,, --- at Gud er nærværende virkelighed, SØN'FADER JEG'DU samtalende kommunikerende GUDS ORD BØNsHØRENDE virkelighed gennem Helligånden

vores trinitariske dynamiske skabende "Kristus virkelighed" med Gud, liv med og i Gud ved Helligånden

Selvfølgeligt bygger kristendommen også på skriften.

Jesus og Paulus tro - gudsdyrkelse - byggede vel også på overlevering og skrifterne.

Hvis ikke traditionen - overleveringen, ordet og skriften videregives er der vel ingen, som kan blive disciple, og videregive troen, så en kristen må vel til alle tider anses som en discipel.

Kristendommen er vel også dette, at det gamle menneske dør og man bliver en anden, når man lever sit liv med Gud.
,,denne verdens fyrste er dømt.,,

… men ...

Der er INGEN tro hvis ikke man tror på opstandelsen - og selvfølgeligt ej heller en Hellig Sandhedens ånd, som forstås som en hjælper, så de troende ikke skal være faderløse, nu Jesus er død.

Kristendommen bygger på opstandelses troen, og kristendommen er en åbenbaringsreligion, hvor religionens Gud og dennes ånd virkeliggøres i det enkelte menneske.

Man siger det er Gud som drager - giver troen og levendegøre den -

… men først ved dåben modtages ånden almindeligvis, og dåben kan som jeg læser skriften, være en ild dåb eller en vanddåb.

Så selvfølgeligt bygger kristendommen også på skriften, da vi ikke ville kende til meget uden bibelen.

Jesus og Paulus tro byggede vel også deres tro på overlevering, skrifterne og bøn, som virkeliggjorde deres Gud.

.

ABC´s ord mit citat fra ham i skraldespanden: "Og med det bud må også læreren gå i skole. For buddet gælder også ham eller hende, og det er evigt og evigt sandt og en evig vej, der aldrig ender, men altid begynder."

Du: "Hvis ikke traditionen - overleveringen, ordet og skriften videregives er der vel ingen, som kan blive disciple, og videregive troen, så en kristen må vel til alle tider anses som en discipel."

Som du siger kritisk i et andet her i denne tråd indlæg, at Jesus eksisterer ikke idag og ordet ´befaling´ lyder ikke ligesom ham, tværtimod om ydmyghed.

Budbringere som eksempelvis frelserskikkelserne Krishna, Buddha og Kristus blandt andet åndeligt underviste uden en søgendes tvivl, hvor de var sikre på deres ´pensum´. Pr. erfaring ønskede jeg mig en frigørelse fra den smertefulde illusion til spirituel oplyst, så hvad/hvem relateret betyder frelsen for så forskellige typer jer?