Forleden dag stod det mig klart at jeg tilhører gruppen af de kristne mystikere gennem alle tider både indenfor den østlige ortodokse og den vestlige katolske og ja også protestantismen har sine mystikere.

Kræn-p sagde for mange år siden at det måtte være her blandt mystikerne jeg hørte til eller havde min identitet og forståelse kristendommen.

Flere præster har sagt det samme om mig.

Og at tilhøre de kristne mystikere - hvor Paulus er den største af alle - betyder ikke at man slår forstanden og forstandighed fra - vi skal altid lovsynge med vores forstand om det kristne "i Kristus" mystiske trosliv og dets SPIRITUALITET.

For de kristne mystikere har TROEN intet at frygte fra VIDEN - Videnskabelig erkendelse og forståelse tingene.


Nå men denne tråd er oprettet for at demonstrere at jeg som alle kristne mystikere mener tingene alvorligt - altså eksistentielt - mit kristne trosliv og dets SPIRITUALITET gør sig eksistentielt gældende i mit liv. Kun gennem mine religiøse åndelige spirituelle erfaringer beror mit trosliv, og disse erfaringer og denne læring er med kroppen og min eksistens forrest,, altså det er ikke noget bevidsthedsmæssigt, tilhørende mit mentale forestillingsliv.

Så modsat de fleste kristne ikke mystikere så tror jeg ikke på noget som jeg ingen religiøse åndelige spirituelle konkrete eksistentielle legemlige erfaringer har med. Altså hvis ikke jeg erfarer tingene på egen krop og i et legemlige eksistens og virkelighed med verden, så er det for mig ikke den paulinske gnosis trosvirkelighed og spiritualitet.

Så min form for gnosticisme er den vi finder hos Paulus og de første kristne omkring Jesus og altså ikke den gnosticisme Irenæus opponere imod - men altså den urkristne paulinske gnosticisme.

Nå denne tråd er tænkt som eksempler på min "i Kristus" "Inkarnations (1)* mystiske" Helligånds EKSTATISKE ÅBENBARINGs SPIRITUALITET:

Inkarnation: som legemliggørelsens virkelighed, embodiment - læring og erfaring med kroppen forrest eller i første række. Altså ingen dualitet mellem noget åndeligt bevidsthedsmæssigt og det kropslige fysiske skabte. Altså "i Kristus" har vi hele guddomsfylden i kød og blod, og det jordiske og himmelske er her forenet.

Krop og ånd er i en evangelisk og paulinsk sammenhæng ikke modsætninger, at vi har en tendens til at opfatte tingene sådan skyldes græsk filosofis indflydelse (substans tænkning (åndelig og materiel substans)) på vores tænkning.




Med Paulus Helligåndens Arkitekt, gælder at hvor Ånden tidligere strejfede mennesker for siden at trække sig tilbage, gives nu "i Kristus" Helligånden til mennesker for at blive hos dem. Gud Helligånden gør mennesket til sin bolig, udvælger dets krop til sin Helligdom, "et Tempel for Helligånden".

Det helt ufattelige er at jeg i formiddags fik en åbenbaring der stemte med min i forvejen udviklede paulinske "i KRISTUS" Ansigts Teologi og Jungianske Arketype Psykologi.

Jeg arbejdede på at få formuleret min åbenbaring som jeg finder kan deles op i 2 dele og formuleres som her:

1): At vende sig bort fra alt til ét Ansigt er 2): at bevare sig selv stående ansigt til ansigt med alt og alle i verden.

Kort tid efter åbner jeg en bog jeg lige har lånt på biblioteket for første gang, læser de to første kapitler og da jeg skal igang med tredje kapitel tror jeg ikke mine egne øjne, for der står med stort fremhævet skrift følgende:

At vende sig fra alt til ét ansigt er at finde sig selv ansigt til ansigt med alt. - Elizabeth Bowen: "The Heart of the Day".

Et ufatteligt Jungiansk eksempel på Synchronicity.

Min dag har stået i et sjældent smukt forklarelsens fortryllende og meningsgivende lys og perspektiv på alt.

Åh disse guddommelige åbenbaringer og indsigter der er så fyldt med forklarelsens stærke lys og dybe visdom.

-0-0-0-

Her lidt mere om hvordan jeg tænker, min Paulinske Jungianske analytiske redegørelse:

At vende sig bort fra alt til den allestedsnærværende Arketype Person og Ansigt KRISTUS er at kunne bevare sig selv stående Ansigt til Ansigt med alt og alle i verden.

Jeg begrunder altså dette (Paulinsk Teologisk og Jungiansk Psykologisk) med at vi "i KRISTUS" - Arketypen: Guds Billede og Ansigt - der bevarer vi os selv stående seende Ansigt til Ansigt Guds Ide (motiv og billede) eller Arketype overalt i alt og alle.

Er du godt klar over at dette er sort snak og ingen god mening giver for langt de fleste normale sunde raske mennesker og godt for det. Jamen det er også indimellem mærkeligt at blive så optaget af noget der ligger så langt udenfor hvad der giver god mening for folk flest.