INTROVERT - det
INTROVERTE og meget
FEMININE hos Paulus. Og om
GNOSIS. Læs! Virkelig et nytænkende øjenåbner indlæg for forskningen i Paulus.
Arne:
Du skriver om ekstrovert og introvert kærlighed - hvor jeg foretrækker at kalde det udadvendt og indadvendt kærlighed, fordi jeg tilstræber enkelhed og letlæselighed - og jeg er tiltrukket af dem begge.
Det er en detalje, men hvis du tilstræber klarhed og forståelighed - letlæselighed - så skal du/vi bruge ekstrovert og introvert - som er meget mere præcise og som er blevet tematiseret i flere år i træk for alle danske skoleelever.
I flere år har de sociale medier og de to store tv medier, DR TV og TV2, meget grundigt tematiseret over hvad introvert og ekstrovert dækker over.
Introvert og ekstrovert siger meget mere end indadvendt og udadvendt.
Og Jungiansk Psykologi, hvorfra også de to begrebers aktualitet stammer, vil være det rigtige sted at henvende sig hvis man ønsker en uddybende forståelse af den introverte grundindstilling.
Bøn er en tilfredsstillelse af vores behov for at være introverte.
Kristendommen der har en uheldig tendens til at blive meget ekstrovert burde være bevidste om bønnens modmedicin mod den overdrevne ekstroverte grundindstilling.
Men selv bønnen formår de kristne at ødelægge og gøre til en ekstrovert øvelse. Her vil en besindelse på Paulus's dybe forståelse bøn i Rom 8 være et vigtigt kriterium for den dybe autentiske bøn.
Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Her bemærker vi at det ikke er os og vores bevidsthed der beder - men Gud eller Guds Ånd der beder i os - arbejder i os.
Dette er igen i overensstemmelse med Jungiansk Psykologi som 1 Kor 2 er det og begyndelsen af Rom 12:
Åndelig gudstjeneste
Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.
Og nu vi er igang med hvor Jungiansk Psykologi kan finde støtte hos Paulus så lad os også medtage 1 Kor 2 som Jung selvfølgelig blev meget begejstret for:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Paulus vi kender som en meget ekstrovert og maskulin stærk personlighed viser sig ved nærmere studier at have lige så godt den feminine introverte grundindstilling integreret i sin personlighed.
De 3 citationsbokser med stor skrift er eksempler på Paulus's feminine introverte gnosis spiritualitet. Der dog ikke på nogen måder udvikler sig i en eksklusiv esoterisk introvert form for spiritualitet. Iøvrigt finder vi hos Jung (som hos Paulus) at den introverte grundindstilling der forfølges (fx i BØN) ej heller gør os verdensfjerne.
Åndelige erfaringer (ikke oplevelser men erfaringer/erkendelser "gnosis") spiller en helt central rolle hos Paulus. Dette er i overensstemmelse med Jesus, hvor det vigtigste var at vi skulle lære Gud at kende - ja Jesus åbenbarer jo vores virkelighed med Gud - som fx vores SØN'FADER JEG'DU samtalende kommunikerende BØNS HØRENDE GUDS ORD virkelighed med Gud gennem Helligånden. Vores trinitarske virkelighed med Gud.
Ingen religioner knytter Gud og mennesket så intimt sammen i et så dynamisk nyskabende livligt forhold.
Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke.
Mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
Forskellen på Åndelige oplevelser og Åndelige erfaringer er at oplevelser er subjektive og private, mens erfaringer ikke kun er subjektive og private men stammer fra menneskets kollektive arv, fællesmenneskelige arvegods materiale stof (arketyper) der ikke behøver være ubevidst men altså kan erkendes og blive forstået igennem at vi går i proces og samtale og kommunikation med disse dynamiske størrelser i vores kollektive arvegods. Nøjagtig som Jesus og Paulus vil have os i BØN'sHØRENDE samtale og kommunikation med Gud Fader gennem Helligånden. Gud er levende - en levende person i vores liv vi igennem samtalen BØNNEN kan lære at kende.
❤️❤️❤️
Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Her ovenfor viser Paulus hvor vigtigt det er at Gud kommer til ORDE (apropos GUDS ORD) i vores liv og vi stopper med at plapre og lade munden løbe når vi beder.
Hvorfor skal Gud komme til ORDE i vores liv?
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.FOR AT VI SKAL VIDE Findes dette kun et par steder hos Paulus - nej det går igen overalt hos Paulus.
Det centrale tema i alle hans skrivelser er, hvordan Jesus Kristus forløste verden, og hvordan de hellige kan nyde velsignelserne ved hans forsoning.
De Himmelske Åndelige Velsignelser.
Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt ved at lade os kende sin viljes hemmelighed,,,,: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.Åh disse ÅBENBARINGER i KRISTUS - alle de Himmelske Åndelige Velsignelser vi bliver Åbenbaret i Kristus - får vished og viden og erkendelse om.
Vi skal kende hvem vi er i Kristus hvor vi er gjort levende for Gud uden skam så vi endda kan skue Gud og kende Gud som han altid har kendt os.
Stå Hellige og uden fejl for Guds Ansigt i kærlighed. Efeserbrevet 1.
Vi kan altså sætte ikke bare ORD på det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET vi kan også sætte ANSIGT på - sætte vores ANSIGT på spil - en SPIRITUALITET med ANSIGT - oppe i LYSET og DAGEN.
Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke.
Svar
Citer
- og så er der jo meget mer end rigeligt at tage fat på 
