0
registrerede
12
gæster og
140
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Er man som kristen en Jesu discipel?
|
Vi mennesker har det med at glemme nåden - frikendelsen og alt der er gratis
Som om vi hellere vil hengive os og dedikere os helhjertet for noget, et ubetinget anliggende for os af ultimativ betydning
Midt i vores religiøse iver af hengivelse (devotion) af os selv for noget vi anser som værende helligt og evigt gyldigt sandt (ihvertfald for os og vores eksistens) glemmer vi nåden og taknemmeligheden over (og påskønnelsen) alt der er os givet gratis
Hver dag burde vi derfor takke for alt der er givet os i forbindelse med at vi i det hele taget er i live - har fået livet og er i livet - den biologiske underfulde natur jorden huser, men som måske ingen andre planeter har - ihvertfald ikke lignende vores
Hver morgen burde vi bekræfte; i stor påskønnelse af jubel glæde og taknemmelighed den biologi vi både er en del af og som også er en del af os
At vi lever
At vi er i verden
Og at vi kan røre os, bevæge os
Måske vi kan klare os selv - sørge for os selv - holde hus - købe ind og lave mad og gå på arbejde
Er vi stadig i besiddelse af raskhed og rørighed og evnen til at strukturere dagen i de nødvendige gøremål - arbejde og aktiviteter - der gør vi er selvkørende - ja så skal vi huske at påskønne dette forhold - jeg vil mene er et HELLIGT forhold ved vores liv og eksistens
Sygdom og demens og depression og psykisk sygdom kan nemlig fratage os disse vores evner og vi bliver afhængige af andre, samfundet eller det offentlige
Nogle er heldige med at være omgivet af en stor familie der altid er parat til at give en hjælpende hånd, men i vores moderne storby samfund er der mange ensomme og isolerede eksistenser, der er rejst til en storby mange kilometer væk fra den familie og det sociale netværk der ellers ville kunne have været til stor hjælp
Det er sundt at have en opgave, et arbejde og nogle pligter at stå op til hver dag - og mennesket er naturligt fyldt med virkelyst og især vaner - det gode vaner vi igennem opdragelse og uddannelse har indøvet, nyder mennesker at udføre og de bliver bedre og bedre til at udføre disse gode vaner
Vi kender håndværkere der bliver sande mester til deres fag og vi må beundre disse nøjagtig lige så meget som sportsfolk og atleter til OL og VM (men det glemmer vi selv om de er samfundets rygrad - det er dem der holder vores samfund kørende)
Vi skal vælge gode vaner og indøve disse og så vil disse indøvede vaner vælger vores fremtid - give os en god fremtid, et godt liv, ja langt ind i alderdommen - hvor vi så kan blomstre og afblomstre og ja smide frø - der vil spire efter at vi er gået bort
Bemærkede I hvor hurtigt jeg glemte nåden - påskønnelsen og taknemmeligheden over alt der er blevet os gratis givet
Og af alle burde jeg som barn af Paulus jo aldrig glemme at kristendommen er nådens Gud - Gud der flyder over af Åndelige Gaver og Velsignelser i begivenheden Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus
Gud der giver meget mere end vi beder om - overhovedet har tænkt på vi kunne ønske os
|
|
|
|