Paulinsk Jungiansk Gudstjeneste Bøn og DybdeAfspænding:


Paulinsk Meditativ Dybdeafspænding der langsomt fører os i den helt nødvendige TRANCE der er forudsætningen for den biologiske metamorfose og forvandling der ligger bag enhver HEL'bredelse - fuldkommen restitution og RECOVERY og FRELSE = FORLØSNING = FRI'gørelse og FRIHED = ÅNDELIGHED.

Det stærkeste Åndelige lægemiddel verden har kendskab til!

Dybdeafspænding Dybdeafspænding Dybdeafspænding:

Åndelig gudstjeneste.

Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. Rom 12.


BØN BØN BØN

Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud. Rom 8.

Ånden er ikke vores ånd eller bevidsthed, men den bagvedliggende ArkeÅnden (1)* i det Ubevidste, der dog ikke er nogen tilbagestående Ånd, men den Visdom og Sandheds og Kærlighedens Kosmiske Holistiske Ånd der forbinder os til alt levende, alt biologisk liv, Livets Ånd - HelligÅnden - Guds Skabende Livgivende Ånd.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

"i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod"

den legemliggørelsens Ny Virkelighed i Kristus der er lige med Guds HEL'bredende Nævær gennem sin Ånd - Helligånden

Inkarnations Mysteriet i Kristus

det stærkeste Åndelige lægemiddel vi har kendskab til

i Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed og dermed ophører al menneskelige spekulation over hvilken plads og rolle (ikke plads og ingen rolle) mennesket vil tilkende Gud

ydmygt tager vi imod Gud i Kristus - at her er Gud kommet os nær som HEL'bredende Nærvær gennem sin Ånd - HelligÅnden

ydmyghed er at vi lader Gud komme til i vores liv, at vi tør slippe vores egen ånd for en stund, for at lade Guds Ånd komme til og bede i os, arbejde i os, ransage vore hjerter og længsler.

så ydmyghed er at vi tør et liv med Gud. Så ydmyghed er at vi tør opgive vores agnostiske ateistiske guddommelige evindelige vrøvl hvor vi holder Gud ude i stiv arm på afstand fordi vi hellere vil stole på vores egen ånd og tros forestillinger om Gud og det guddommelige end at modtage det fra Herren Ånden Gud Selv i Kristus. Ydmyghed er at have modet til at ville lade sig lede og korrigere af Gud Selv. Sådan bliver ens liv et liv med Gud. Og vi har og opnår vores retfærdighed fra Gud og ikke fra os selv eller andre.

Gud er ikke længere nogen fjern og ukendt og uerkendt Gud - thi i Ham lever og røres og er vi. "For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje".

For i Kristus besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt.


(1)*:

ArkeÅnden forklaret ud fra Edgar Morin:

Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden:

De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.

1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin.
Vi ved ikke hvad den ånd, der kan opfatte den hjerne, der frembringer den, er. Eller hvad en hjerne, der kan frembringe den ånd, der opfatter den, er. Edgar Morin.

Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.

Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.

Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen. Edgar Morin.