annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19886362
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2624797
Åndelig Føde 2494675
Et andet syn 2165984
SÃ¥ er der linet op... 1880938
Galleri
10 oktober Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 818 gæster og 150 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 51 af 245 < 1 2 ... 49 50 51 52 53 ... 244 245 >
TrÃ¥d valgmuligheder ↓
« Forrige trÃ¥d
Næste trÃ¥d »
#33196 - 05/09/2021 13:13 Re: Åndelig Føde [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Hej Arne

Citat:
Du kalder mig "kynisk", "kold" og "selvhævdende"


Det gjorde jeg faktisk ikke, som du selv kan se af det, du citerer mig for at have sagt. Men jeg vælger at stoppe her, da det er min opfattelse, at samtalen (ud fra dit sidste skriv) er ved at køre af sporet.

Helt kort vil jeg bare sige, at det for mig ikke er "dristigt" at have oplevelsen af, at Gud er Kærlighed. Det er nu min oplevelse, at Gud både kan og vil det gode.
Top Svar Citer
#33197 - 05/09/2021 13:48 Re: Åndelig Føde [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.
Jeg beklager, at jeg åbenbart uretmæssigt har skrevet til dig:
Citat:
Du kalder mig "kynisk", "kold" og "selvhævdende" -
Jeg håber, at vi kan lægge dét bag os.

Og når du skriver:
Citat:
Helt kort vil jeg bare sige, at det for mig ikke er "dristigt" at have oplevelsen af, at Gud er Kærlighed. Det er nu min oplevelse, at Gud både kan og vil det gode.
så har du min fulde respekt.

Og jeg tænker, at forskellen mellem vore oplevelser:
Din: "Gud er Kærlighed".
Min: "Det guddommelige skaber kærlighed"
vel ikke er større, end at den er til at udholde.

Så jeg håber, vi kan fortsætte - "på sporet".

Vores dialog har i hvert fald været afklarende for mig smiler

M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed smiler heart
Top Svar Citer
#33198 - 05/09/2021 16:28 Re: Åndelig Føde [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Hej Arne

Det er skam helt i orden. Jeg er glad for, at du vil fortsætte. For det vil jeg faktisk også smiler

I øvrigt har jeg stor respekt for dig. Både for din evne til at skrive så enkelt og være så aktiv med det i din alder. Men i høj grad også på grund af din oplevelse med det guddommelige. Disse oplevelser har for mig at se meget stor værdi - både for en selv og for ens medmennesker (tror jeg på). At have disse oplevelser er efter min overbevisning tegn på følsomhed og indlevelse og "noget åndeligt", som jeg i hvert fald skatter meget højt.

Er du ikke også - eller har været - aktiv med frivilligt arbejde? Var det noget med computere og ældre? I min bog er det et kæmpe plus. Så jeg tænker godt om dig smiler

Citat:
Og jeg tænker, at forskellen mellem vore oplevelser:
Din: "Gud er Kærlighed".
Min: "Det guddommelige skaber kærlighed"
vel ikke er større, end at den er til at udholde.


Ja, det tænkte jeg for nylig også selv er forskellen i vores opfattelse, selv om jeg aldrig fik det udtrykt. Det minder mig i øvrigt om de østlige religioner, hvor Brahman vist nok er U-udsigelig, mens Brahman dog personificeres i "guder". Således kan man via disse "guder" dyrke det guddommelige og gennem denne dyrkelse nå Brahman - den yderste virkelighed - i forløsningen. men Brahman er dog i sin egentlige essens Det Absolutte uden egenskaber.

... Jeg tør ikke sige for meget, men sådan tror jeg, det er ...

Og dette er måske nærmere din forståelse? Mmhhh ... Jeg mener også, at Meister Eckehart har samme opfattelse af Guddommen som værende uden egenskaber. Han skelner mellem Gud (med egenskaber som kærlighed) og Guddommen (uden egenskaber), hvis jeg har ret. Guddommen er højere end Gud, siger han vist. Og Guddommen er altså UDEN egenskaber (jeg skal lige finde et citat for at være sikker). Men Guddommen (uden egenskaber) afføder Gud (med egenskaber som kærlighed). Mit kendskab er slet ikke stort nok, men sådan har jeg forstået det.

Om dette så er din opfattelse - at det guddommelige er uden egenskaber - eller om du blot vil afholde dig fra at gisne om, hvad disse egenskaber er, er måske et andet springende punkt. Men det viser bare, hvor kompliceret hele emnet er.

Mmhhh ... du siger, du er afklaret. Det er jeg måske alligevel ikke! Jeg TROR på, at alt vil blive godt, og at Gud(dommen) vil det sådan. Men argumentere for det kan jeg nok ikke. Men jeg finder det meningsfuldt og "det eneste rigtige". Jeg tror også på, at vi kan nå "en viden" og et mere "personligt kendskab" til det guddommelige ved at blive selvløse. Dette er måske så til gengæld ulig din opfattelse, men mere lig hinduismen.

Ydermere er jeg interesseret i de mange religiøse strømninger. Men især kærligheden i kristendommen siger meget rigtig, rigtig meget.

Det virker som om, at vi begge er inspirerede af diverse religioner, men at nogle inspirationer når længere ind under huden på dig, mens andre inspirationer når længere ind under huden på mig. Og sådan fremtræder nogle forskelle. Men gad vide hvor forskellige vi er, når alt kommer til alt.
Top Svar Citer
#33199 - 05/09/2021 18:31 Re: Åndelig Føde [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

Mens Arne skriver sit svar, samler jeg lige de citater, jeg tidligere har bragt. Faktisk kunne jeg godt tænke mig en lille "potpourri" af sådanne inspirerende ord af mystikerne.

En viden, vi aldrig kunne opnå, hvis vi forblev, hvad vi er, kan opnås i kraft af højere evner og et bedre liv, som vi kan nå frem til ad moralsk vej.
- Huxley

Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden.
- Huxley

Velsignede er de rene af hjertet, thi de skal se Gud.
- Jesus

Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er kærlighed.
- Johannes

Ved kærlighed kan han findes og fastholdes, men aldrig ved tanken.
- Uvidenhedens Sky

Guds mysteriers astrolabie er kærlighed.
- Rumi

Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig, at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen.
- Eckehart

Dagen for min spirituelle opvågnen var dagen, hvor jeg så og vidste, at jeg så, alle ting i Gud og Gud i alle ting.
- Metchild af Magdeburg

Mit selv er Gud, ej heller kender jeg noget andet selv end min Gud.
-Catherine of Genoa
Top Svar Citer
#33200 - 05/09/2021 19:50 Re: Åndelig Føde [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Tak for imødekommende og venlige ord smiler
Jo, du har ret i, at jeg i min pensionisttilværelse har været aktiv i frivilligt arbejde - en kort overgang i det lokale menighedsråd (som jeg forlod sammen med også folkekirken), og derefter i Ældre Sagen som bisidder, men især som frivillig i en Samværscafé for demente, hvor det - især med musik og lysbilleder - næsten hver gang lykkedes at skabe en stund med en god stemning i sindet hos de ofte noget triste og forvirrede demente.
Det var det hele værd at se dem live op smiler
Nu i en alder af 88 er jeg for meget plaget af alderdommens svækkelser til dét, men jeg hjælper da fortsat en dement nabo ganske meget.
(Han har i sine yngre dage plantet et bredt og meget højt læhegn vest for min bolig, og jeg nyder hver dag at se træerne stå med rødderne godt nede i jorden, og med grenene op mod himlen, mens de med solenergi henter CO2 ud af luften).

Jeg kendte godt til Mester Eckehart, men har aldrig før lagt mærke til hans ord:
Citat:
Guddommen står for den absolutte Væren. Den kan ikke beskrives med ord, men er ikke ingenting.
Han bruger ordet "absolut". Dén skal jeg lige tygge på blinker

Du skriver til mig:
Citat:
Mmhhh ... du siger, du er afklaret.
Det gav et ryk i mig, da jeg læste dét.
For nok er jeg afklaret om , hvordan jeg vil leve mit liv - en afklaring, der har været under udvikling lige siden jeg for nu mange år siden første gang oplevede kærligheden i mødet med en Kristus Ikon og som fuldendtes her i 2021 med oplevelsen af det guddommelige i alt - som fødte den altomfattende kærlighed i mig - men jeg er bestemt ikke afklaret om, hvordan verden er!
Arternes udvikling - dermed også menneskets udvikling - skyldes jo iflg. alt, hvad vi ved, mutationer i arvemasse - vistnok fremkaldt af kosmisk stråling.
Langt de fleste mutationer er "fejlskud" - kun ganske få giver gevinst.
En af "gevinsterne" er Homo sapiens - men hvad med alle dem, der ikke duede, og hvad med menneskers fødsler af døde og levende misfostre? Det ser ud til, at sådan er denne klodes biologi indrettet.
Og alt dette får en ende, når vores sol har fusioneret det sidste af den brint, den indeholder - solen - en stjerne i et univers, der udvider sig acellererende, og hvorom vi ikke ved, om det har ydre grænser.
Det er umuligt at ignorere teodicé-problemet , vil jeg mene - men det er muligt at elske.

M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed smiler heart
Top Svar Citer
annonce
Side 51 af 245 < 1 2 ... 49 50 51 52 53 ... 244 245 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Bøn
af Hanskrist
16/11/2024 19:33
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Mindst otte dræbt i russisk missilangre..
18/11/2024 12:35
De danske curlingkvinder vinder for ande..
18/11/2024 11:17
Regeringen giver flere penge til rumtekn..
18/11/2024 11:10
Kreml: Bidens missil-beslutning øger US..
18/11/2024 10:47
Klimamærket forsinket: Kommer ikke i 20..
18/11/2024 10:09
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Mindst otte er dræbt i missilangreb på..
18/11/2024 10:24
Lise Roulund om relation til rocker: Jeg..
18/11/2024 10:14
Regeringen vil fordoble bidraget til ESA..
18/11/2024 10:00
Naturfredningsforening er klar til at st..
18/11/2024 09:47
Stoltenberg skal være chef i elitenetvÃ..
18/11/2024 09:30