1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
Det er skam helt i orden. Jeg er glad for, at du vil fortsætte. For det vil jeg faktisk også 
I øvrigt har jeg stor respekt for dig. Både for din evne til at skrive så enkelt og være så aktiv med det i din alder. Men i høj grad også på grund af din oplevelse med det guddommelige. Disse oplevelser har for mig at se meget stor værdi - både for en selv og for ens medmennesker (tror jeg på). At have disse oplevelser er efter min overbevisning tegn på følsomhed og indlevelse og "noget åndeligt", som jeg i hvert fald skatter meget højt.
Er du ikke også - eller har været - aktiv med frivilligt arbejde? Var det noget med computere og ældre? I min bog er det et kæmpe plus. Så jeg tænker godt om dig 
Og jeg tænker, at forskellen mellem vore oplevelser: Din: "Gud er Kærlighed". Min: "Det guddommelige skaber kærlighed" vel ikke er større, end at den er til at udholde.
Ja, det tænkte jeg for nylig også selv er forskellen i vores opfattelse, selv om jeg aldrig fik det udtrykt. Det minder mig i øvrigt om de østlige religioner, hvor Brahman vist nok er U-udsigelig, mens Brahman dog personificeres i "guder". Således kan man via disse "guder" dyrke det guddommelige og gennem denne dyrkelse nå Brahman - den yderste virkelighed - i forløsningen. men Brahman er dog i sin egentlige essens Det Absolutte uden egenskaber.
... Jeg tør ikke sige for meget, men sådan tror jeg, det er ...
Og dette er måske nærmere din forståelse? Mmhhh ... Jeg mener også, at Meister Eckehart har samme opfattelse af Guddommen som værende uden egenskaber. Han skelner mellem Gud (med egenskaber som kærlighed) og Guddommen (uden egenskaber), hvis jeg har ret. Guddommen er højere end Gud, siger han vist. Og Guddommen er altså UDEN egenskaber (jeg skal lige finde et citat for at være sikker). Men Guddommen (uden egenskaber) afføder Gud (med egenskaber som kærlighed). Mit kendskab er slet ikke stort nok, men sådan har jeg forstået det.
Om dette så er din opfattelse - at det guddommelige er uden egenskaber - eller om du blot vil afholde dig fra at gisne om, hvad disse egenskaber er, er måske et andet springende punkt. Men det viser bare, hvor kompliceret hele emnet er.
Mmhhh ... du siger, du er afklaret. Det er jeg måske alligevel ikke! Jeg TROR på, at alt vil blive godt, og at Gud(dommen) vil det sådan. Men argumentere for det kan jeg nok ikke. Men jeg finder det meningsfuldt og "det eneste rigtige". Jeg tror også på, at vi kan nå "en viden" og et mere "personligt kendskab" til det guddommelige ved at blive selvløse. Dette er måske så til gengæld ulig din opfattelse, men mere lig hinduismen.
Ydermere er jeg interesseret i de mange religiøse strømninger. Men især kærligheden i kristendommen siger meget rigtig, rigtig meget.
Det virker som om, at vi begge er inspirerede af diverse religioner, men at nogle inspirationer når længere ind under huden på dig, mens andre inspirationer når længere ind under huden på mig. Og sådan fremtræder nogle forskelle. Men gad vide hvor forskellige vi er, når alt kommer til alt.
|
|
|
|