Når teologer insisterer på, at der skal være plads til det irrationelle i troen, betyder det stort set altid, at de vil have lov at påstå, at Gud tænker og handler på måder, som, så vidt vi mennesker kan se, strider imod hans kærlige natur, bryder ellers ubrydelige regler for, hvad der kan lade sig gøre eller bare ikke giver mening. De vil have lov til at inkludere påstande, som ikke kan beskrive noget, der er sket i virkeligheden, men ikke desto mindre hævdes at være foregået og skelner dermed ikke mellem den slags ikke-rationelle fænomener, der er hinsides vores forståelse, og den slags der er hinsides enhver forståelse. De taler om noget antirationelt, dvs. begivenheder og fænomener, der er principielt uforståelige - for det er de påstande, som hævdes at beskrive de pågældende fænomener. Problemet er altså ikke, at der i en troslære indgår (irrationelle) påstande, vi som mennesker ikke kan begrunde eller forklare. Problemet opstår, når der indgår (antirationelle) påstande, ingen kan begrunde eller forklare, ikke engang Gud.

Kritikkens præmisser

En Forbemærkning







"hverdagsnært"


Nej:


There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act,
which breaks through that commonplace normality that he is to be found.


"disruptive act, which breaks through"

Ja religion har sin årsag i EKSTATISKE (uventede forstyrrende overraskende) BRUD ÅBENBARINGS -erfaringer









-0-0-0-0-





Det religiøse spirituelle giver sig ikke af med en verdensforklaring - det får astronomi og fysik og de andre naturvidenskaber om verden lov til at få eksklusivt som deres område.

Det religiøse spirituelle vil forstå mennesket og kosmos som uadskillelige. Det religiøse spirituelle vil forstå mennesket antropo'kosmiske TOTALITET - vores i verden værens eksistens. I det religiøse spirituelle tænkes mennesket og verden som uadskillelige - selv og verden som uadskillelige.

Det er altså ikke en verdensforklaring - men mennesket i en antropo'kosmisk TOTALITET - ja det er "mennesket i Gud og Guds Skaberværk" der skal forstås og åbenbares.


"orden af en art, en 'anden verden'",,,,, "oversanselig realitet" citat


Nej ikke så meget en orden men meget mere en SKABELSE (FORNYENDE SKABERKRÆFTER og OPRETHOLDENDE KRÆFTER)

og så er der ikke så meget "en anden verden eller en "oversanselig realitet"" - der er ikke nogen anden parallel verden eller virkelighed (som vi fx skal tro på) - der er kun en og samme virkelighed som vi i eksistens tilhører. Spørgsmålet er blot hvor meget af virkeligheden; både i eller ude i eksistens men også ud af vores essens vi er i kontakt med eller har opnået kontakt til og med - fx de Nye Skabninger vi er i Kristus med overfloden af alle mulige himmelske åndelige velsignelser - af Helligåndens Frugter og Helligåndens Karismatiske ÅndsGaver.

Kritikkens præmisser

En forbemærkning:


GK side 11:

De spørgsmål der udgør den religiøse søgen, og som jeg nævnte i Indledningen (1)*, angår en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv - og det skal en troslære, der påtager sig at svare på dem derfor også. Ellers svarer den simpelthen ikke på det, den bliver spurgt om. En troslæres forklaringer er formuleret for at forstå en objektiv, oversanselig virkelighed, og hvis disse forklaringer (svar) skal kunne være sande, skal de også kunne stemme overens med denne oversanselige virkelighed - og det kan de selvfølgelig kun, hvis de rent faktisk udtaler sig om den. Enhver troslære er dermed underlagt et krav om, at den inders inde skal referere til en oversanselig virkelighed, altså det man kunne kalde en metafysisk fordring. (2)*


-0-0-0-


"De spørgsmål der udgør den religiøse søgen, og som jeg nævnte i Indledningen (1)*, angår en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv" citat slut.


Min kommentar:

NEJ - aldrig må det religiøse spirituelle angå en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv - det må angå a): uerkendte og ubevidste antropo'kosmiske holistiske sammenhænge af ressonans og synergi vi står i gennem vores i verden værens - i naturen værens - eksistens og b): uerkendte og ubevidste evolutionsbiologiske fylogenetiske essentielle genetiske arvemæssige sammenhænge vi endnu ikke via vores ontologiske eksistentielle personlighedsudvikling som mennesker er kommet i kontakt med.

GK side 12 (fodnote 7):

"7. I denne bog bruger jeg i de fleste tilfælde begrebet om det metafysiske i dets klassiske betydning: som en tale om den side af det værende, der ikke hører til naturens verden, men inddrager eller angår en oversanselig virkelighedsdimension. I den forstand er en metafysisk teori en teori om det, der ligger "uden for fysikkens genstandsområde", en lære om det oversanselige."citat slut.


"en tale om den side af det værende, der ikke hører til naturens verden

I den forstand er en metafysisk teori en teori om det, der ligger "uden for fysikkens genstandsområde", en lære om det oversanselige." citat slut.


Min kommentar:

der findes ikke et værende, der ikke hører til naturens verden!

der findes i det religiøse spirituelle ikke noget der ligger "uden for fysikkens genstandsområde! Moderne fysik er meget avanceret (kvantefysik og strengteori mm og relativitetsteorierne mm) så før eller siden vil moderne fysik sammen med neurovidenskab kunne forklare det religiøse spirituelle!

Vi skal væk fra Lau Sander Esbensens brug af metafysik og over til fagfilosofiens brug af metafysik og forståelse af metafysik, som det kommer til udtryk i (2)* (fodnote 7 side 12):

I fagfilosofien er metafysikken mere specifikt den disciplin der beskæftiger sig med <<de "store" spørgsmål om virkelighedens inderste beskaffenhed>>, fx om verden er af ånd eller materie, altings oprindelse, om Guds eksistens, viljens frihed, tid og rum, sjæl-legeme forholdet mv.



-0-0-0-

(1)*:

GK side 4:

Svar på de store spørgsmål, følelsen af Gud giver anledning til:

Er Gud en personlig magt bag universet eller en navnløs kraft i naturen? Er Gud god eller ond? Hvis Gud er af kærlighed, hvor kommer det onde så fra? Og hvorfor er det her stadig? Hvad er forholdet mellem Gud og universet? Hvordan passer mennesket ind i den kosmiske orden? Hvad er vi for en slags væsner? Hvad er meningen med livet? Hvad er vores skæbne? Lever vi videre i en anden form i en anden verden efter kroppens død? Skal vi selv gøre noget for at indgå i det evige liv og i givet fald hvad? Når kristendommen skal svare på den slags - for den troende meget afgørende - spørgsmål, bliver den en lære eller verdensforklaring, og ikke kun nogle anvisninger på, hvordan vi bør leve.


(2)*:

7. I denne bog bruger jeg i de fleste tilfælde begrebet om det metafysiske i dets klassiske betydning: som en tale om den side af det værende, der ikke hører til naturens verden, men inddrager eller angår en oversanselig virkelighedsdimension. I den forstand er en metafysisk teori en teori om det, der ligger "uden for fysikkens genstandsområde", en lære om det oversanselige (Klausen 1997, s. 13). I fagfilosofien er metafysikken mere specifikt den disciplin der beskæftiger sig med <<de "store" spørgsmål om virkelighedens inderste beskaffenhed>>, fx om verden er af ånd eller materie, altings oprindelse, om Guds eksistens, viljens frihed, tid og rum, sjæl-legeme forholdet mv. (Klausen, Søren Harnow. 1997. "Metafysik. En grundbog. Kbh Gyldendal. 1997, s. 12).

Namaskaram...

Jeg er nået til side 17, hvor der står dette:


Nu læser jeg lige resten - de næste 5 sider - og så kan vi tale sammen om tingene = har ikke læst dit endnu Hanskrist, men det gør jeg i morgen...

Your friend forever

Krishna

PS: Har rettet citatet = nu er det korrekt = der var sneget sig et par småfejl ind i min nedskrivning - irriterende

Al tro er båret af en følelse, oplevelse eller erfaring af, at der hinsides den synlige verdens grænser findes en usynlig orden af en art, en 'anden verden', som har noget med os at gøre, og som vi føler, vi på en eller anden måde også hører hjemme i. Det kan være en umærkelig, næsten principiel åbning over for muligheden af et mere mellem himmel og jord eller en helt fast overbevisning. Og trosoplevelsen kan antage vidt forskellige skikkelser. For nogle er det en pludselig åbenbaring, der river et slør fra deres øjne, men for de fleste af os er det noget mere hverdagsnært. Uanset form melder den sig som en sansning af eller åbning mod et særligt mere ved verden. Religionsfilosoffen Rudolf Otto kaldte den en erfaring af det hellige eller helt andet. Vores møder med det hellige er, siger han, øjeblikke, hvor verden åbner sig mod vidder, vi ikke anede eksisterede, og som vi måske vil benægte eksistensen af øjeblikket senere. Det er ikke en tro på en bestemt Gud, men skal forstås

NEJ - aldrig må det religiøse spirituelle angå en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv - det må angå a): uerkendte og ubevidste antropo'kosmiske holistiske sammenhænge af ressonans og synergi vi står i gennem vores i verden værens - i naturen værens - eksistens og b): uerkendte og ubevidste evolutionsbiologiske fylogenetiske essentielle genetiske arvemæssige sammenhænge vi endnu ikke via vores ontologiske eksistentielle personlighedsudvikling som mennesker er kommet i kontakt med.

Når teologer insisterer på, at der skal være plads til det irrationelle i troen, betyder det stort set altid, at de vil have lov at påstå, at Gud tænker og handler på måder, som, så vidt vi mennesker kan se, strider imod hans kærlige natur, bryder ellers ubrydelige regler for, hvad der kan lade sig gøre eller bare ikke giver mening. De vil have lov til at inkludere påstande, som ikke kan beskrive noget, der er sket i virkeligheden, men ikke desto mindre hævdes at være foregået og skelner dermed ikke mellem den slags ikke-rationelle fænomener, der er hinsides vores forståelse, og den slags der er hinsides enhver forståelse. De taler om noget antirationelt, dvs. begivenheder og fænomener, der er principielt uforståelige - for det er de påstande, som hævdes at beskrive de pågældende fænomener. Problemet er altså ikke, at der i en troslære indgår (irrationelle) påstande, vi som mennesker ikke kan begrunde eller forklare. Problemet opstår, når der indgår (antirationelle) påstande, ingen kan begrunde eller forklare, ikke engang Gud.

GK side 17:

De (teologerne) vil have lov til at inkludere påstande, som ikke kan beskrive noget, der er sket i virkeligheden, men ikke desto mindre hævdes at være foregået og skelner dermed ikke mellem den slags ikke-rationelle fænomener, der er hinsides vores forståelse, og den slags der er hinsides enhver forståelse. De taler om noget antirationelt, dvs. begivenheder og fænomener, der er principielt uforståelige

Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts.