0
registrerede
829
gæster og
183
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#42313 - 11/12/2023 18:32
Re: Kritikkens præmisser
[Re: Hanskrist]
|
|
Namaskaram... Jeg er nået til side 17, hvor der står dette: Når teologer insisterer på, at der skal være plads til det irrationelle i troen, betyder det stort set altid, at de vil have lov at påstå, at Gud tænker og handler på måder, som, så vidt vi mennesker kan se, strider imod hans kærlige natur, bryder ellers ubrydelige regler for, hvad der kan lade sig gøre eller bare ikke giver mening. De vil have lov til at inkludere påstande, som ikke kan beskrive noget, der er sket i virkeligheden, men ikke desto mindre hævdes at være foregået og skelner dermed ikke mellem den slags ikke-rationelle fænomener, der er hinsides vores forståelse, og den slags der er hinsides enhver forståelse. De taler om noget antirationelt, dvs. begivenheder og fænomener, der er principielt uforståelige - for det er de påstande, som hævdes at beskrive de pågældende fænomener. Problemet er altså ikke, at der i en troslære indgår (irrationelle) påstande, vi som mennesker ikke kan begrunde eller forklare. Problemet opstår, når der indgår (antirationelle) påstande, ingen kan begrunde eller forklare, ikke engang Gud. Nu læser jeg lige resten - de næste 5 sider - og så kan vi tale sammen om tingene = har ikke læst dit endnu Hanskrist, men det gør jeg i morgen... Your friend forever Krishna PS: Har rettet citatet = nu er det korrekt = der var sneget sig et par småfejl ind i min nedskrivning - irriterende
Redigeret af ABC (11/12/2023 19:33)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#42323 - 12/12/2023 20:56
Re: Kritikkens præmisser
[Re: ]
|
|
Namaskaram... Jeg samler lige vores indlæg... Kritikkens præmisser En Forbemærkning GK side 10
Trosoplevelsen kan antage vidt forskellige skikkelser. For nogle er det en pludselig åbenbaring, der river et slør fra deres øjne, men for de fleste af os er det noget mere hverdagsnært.
"hverdagsnært"Nej:
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act, which breaks through that commonplace normality that he is to be found."disruptive act, which breaks through"
Ja religion har sin årsag i EKSTATISKE (uventede forstyrrende overraskende) BRUD ÅBENBARINGS -erfaringer
""Some part of life — perhaps the most important part — must be left to the spontaneous action of individual impulse, for where all is system there will be mental and spiritual death." - Bertrand Russell".
Nicolai Berdyaev:
What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature. Spirit can upset and change the 'natural' order.
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act which breaks through that commonplace normality that he is to be found.
God's world only breaks through into this world, the light of it shines through only in that which really exists, in living beings and in their existence.
Noumenal freedom, is able to break in upon the causal sequence of appearances,,, the one world can invade the other and act creatively within it. Man as a creatively active and free being, as at spiritual being, is not merely phenomenon.
Newness presupposes time; it makes its appearance in time. Without time there is no change.... True creative newness is achieved in existential time, time which is not objecitified, that is to say it happens in the vertical and not the horizontal. But creative acts which are accomplished in the vertical are projected upon a plane and are accepted as accomplished in historical time. Thus it is that meta-history enters into history.
-0-0-0-0- GK side 9:
Al tro er båret af en følelse, oplevelse eller erfaring af, at der hinsides den synlige verdens grænser findes en usynlig orden af en art, en 'anden verden', som har noget med os at gøre, og som vi føler, vi på en eller anden måde også hører hjemme i
Side 11:
En religiøs verdensforklaring skal referere til en oversanselig realitet Det religiøse spirituelle giver sig ikke af med en verdensforklaring - det får astronomi og fysik og de andre naturvidenskaber om verden lov til at få eksklusivt som deres område. Det religiøse spirituelle vil forstå mennesket og kosmos som uadskillelige. Det religiøse spirituelle vil forstå mennesket antropo'kosmiske TOTALITET - vores i verden værens eksistens. I det religiøse spirituelle tænkes mennesket og verden som uadskillelige - selv og verden som uadskillelige. Det er altså ikke en verdensforklaring - men mennesket i en antropo'kosmisk TOTALITET - ja det er "mennesket i Gud og Guds Skaberværk" der skal forstås og åbenbares. "orden af en art, en 'anden verden'",,,,, "oversanselig realitet" citat Nej ikke så meget en orden men meget mere en SKABELSE (FORNYENDE SKABERKRÆFTER og OPRETHOLDENDE KRÆFTER)
og så er der ikke så meget "en anden verden eller en "oversanselig realitet"" - der er ikke nogen anden parallel verden eller virkelighed (som vi fx skal tro på) - der er kun en og samme virkelighed som vi i eksistens tilhører. Spørgsmålet er blot hvor meget af virkeligheden; både i eller ude i eksistens men også ud af vores essens vi er i kontakt med eller har opnået kontakt til og med - fx de Nye Skabninger vi er i Kristus med overfloden af alle mulige himmelske åndelige velsignelser - af Helligåndens Frugter og Helligåndens Karismatiske ÅndsGaver. Kritikkens præmisser
En forbemærkning:
GK side 11:
De spørgsmål der udgør den religiøse søgen, og som jeg nævnte i Indledningen (1)*, angår en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv - og det skal en troslære, der påtager sig at svare på dem derfor også. Ellers svarer den simpelthen ikke på det, den bliver spurgt om. En troslæres forklaringer er formuleret for at forstå en objektiv, oversanselig virkelighed, og hvis disse forklaringer (svar) skal kunne være sande, skal de også kunne stemme overens med denne oversanselige virkelighed - og det kan de selvfølgelig kun, hvis de rent faktisk udtaler sig om den. Enhver troslære er dermed underlagt et krav om, at den inders inde skal referere til en oversanselig virkelighed, altså det man kunne kalde en metafysisk fordring. (2)*
-0-0-0-
"De spørgsmål der udgør den religiøse søgen, og som jeg nævnte i Indledningen (1)*, angår en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv" citat slut.
Min kommentar:
NEJ - aldrig må det religiøse spirituelle angå en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv - det må angå a): uerkendte og ubevidste antropo'kosmiske holistiske sammenhænge af ressonans og synergi vi står i gennem vores i verden værens - i naturen værens - eksistens og b): uerkendte og ubevidste evolutionsbiologiske fylogenetiske essentielle genetiske arvemæssige sammenhænge vi endnu ikke via vores ontologiske eksistentielle personlighedsudvikling som mennesker er kommet i kontakt med.
GK side 12 (fodnote 7):
"7. I denne bog bruger jeg i de fleste tilfælde begrebet om det metafysiske i dets klassiske betydning: som en tale om den side af det værende, der ikke hører til naturens verden, men inddrager eller angår en oversanselig virkelighedsdimension. I den forstand er en metafysisk teori en teori om det, der ligger "uden for fysikkens genstandsområde", en lære om det oversanselige."citat slut.
"en tale om den side af det værende, der ikke hører til naturens verden
I den forstand er en metafysisk teori en teori om det, der ligger "uden for fysikkens genstandsområde", en lære om det oversanselige." citat slut.
Min kommentar:
der findes ikke et værende, der ikke hører til naturens verden!
der findes i det religiøse spirituelle ikke noget der ligger "uden for fysikkens genstandsområde! Moderne fysik er meget avanceret (kvantefysik og strengteori mm og relativitetsteorierne mm) så før eller siden vil moderne fysik sammen med neurovidenskab kunne forklare det religiøse spirituelle!
Vi skal væk fra Lau Sander Esbensens brug af metafysik og over til fagfilosofiens brug af metafysik og forståelse af metafysik, som det kommer til udtryk i (2)* (fodnote 7 side 12):
I fagfilosofien er metafysikken mere specifikt den disciplin der beskæftiger sig med <<de "store" spørgsmål om virkelighedens inderste beskaffenhed>>, fx om verden er af ånd eller materie, altings oprindelse, om Guds eksistens, viljens frihed, tid og rum, sjæl-legeme forholdet mv.
-0-0-0-
(1)*:
GK side 4:
Svar på de store spørgsmål, følelsen af Gud giver anledning til:
Er Gud en personlig magt bag universet eller en navnløs kraft i naturen? Er Gud god eller ond? Hvis Gud er af kærlighed, hvor kommer det onde så fra? Og hvorfor er det her stadig? Hvad er forholdet mellem Gud og universet? Hvordan passer mennesket ind i den kosmiske orden? Hvad er vi for en slags væsner? Hvad er meningen med livet? Hvad er vores skæbne? Lever vi videre i en anden form i en anden verden efter kroppens død? Skal vi selv gøre noget for at indgå i det evige liv og i givet fald hvad? Når kristendommen skal svare på den slags - for den troende meget afgørende - spørgsmål, bliver den en lære eller verdensforklaring, og ikke kun nogle anvisninger på, hvordan vi bør leve.
(2)*:
7. I denne bog bruger jeg i de fleste tilfælde begrebet om det metafysiske i dets klassiske betydning: som en tale om den side af det værende, der ikke hører til naturens verden, men inddrager eller angår en oversanselig virkelighedsdimension. I den forstand er en metafysisk teori en teori om det, der ligger "uden for fysikkens genstandsområde", en lære om det oversanselige (Klausen 1997, s. 13). I fagfilosofien er metafysikken mere specifikt den disciplin der beskæftiger sig med <<de "store" spørgsmål om virkelighedens inderste beskaffenhed>>, fx om verden er af ånd eller materie, altings oprindelse, om Guds eksistens, viljens frihed, tid og rum, sjæl-legeme forholdet mv. (Klausen, Søren Harnow. 1997. "Metafysik. En grundbog. Kbh Gyldendal. 1997, s. 12). Namaskaram... Jeg er nået til side 17, hvor der står dette: Når teologer insisterer på, at der skal være plads til det irrationelle i troen, betyder det stort set altid, at de vil have lov at påstå, at Gud tænker og handler på måder, som, så vidt vi mennesker kan se, strider imod hans kærlige natur, bryder ellers ubrydelige regler for, hvad der kan lade sig gøre eller bare ikke giver mening. De vil have lov til at inkludere påstande, som ikke kan beskrive noget, der er sket i virkeligheden, men ikke desto mindre hævdes at være foregået og skelner dermed ikke mellem den slags ikke-rationelle fænomener, der er hinsides vores forståelse, og den slags der er hinsides enhver forståelse. De taler om noget antirationelt, dvs. begivenheder og fænomener, der er principielt uforståelige - for det er de påstande, som hævdes at beskrive de pågældende fænomener. Problemet er altså ikke, at der i en troslære indgår (irrationelle) påstande, vi som mennesker ikke kan begrunde eller forklare. Problemet opstår, når der indgår (antirationelle) påstande, ingen kan begrunde eller forklare, ikke engang Gud. Nu læser jeg lige resten - de næste 5 sider - og så kan vi tale sammen om tingene = har ikke læst dit endnu Hanskrist, men det gør jeg i morgen... Your friend forever Krishna PS: Har rettet citatet = nu er det korrekt = der var sneget sig et par småfejl ind i min nedskrivning - irriterende Går igang med at læse dit - vender tilbage i morgen eller torsdag = skal lige have tid til at tænke over tingene... Your friend forever Krishna
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#42325 - 13/12/2023 18:33
Re: Kritikkens præmisser
[Re: ]
|
|
Namaskaram... Jeg kommer lige med hele citatet fra side 9/10... Al tro er båret af en følelse, oplevelse eller erfaring af, at der hinsides den synlige verdens grænser findes en usynlig orden af en art, en 'anden verden', som har noget med os at gøre, og som vi føler, vi på en eller anden måde også hører hjemme i. Det kan være en umærkelig, næsten principiel åbning over for muligheden af et mere mellem himmel og jord eller en helt fast overbevisning. Og trosoplevelsen kan antage vidt forskellige skikkelser. For nogle er det en pludselig åbenbaring, der river et slør fra deres øjne, men for de fleste af os er det noget mere hverdagsnært. Uanset form melder den sig som en sansning af eller åbning mod et særligt mere ved verden. Religionsfilosoffen Rudolf Otto kaldte den en erfaring af det hellige eller helt andet. Vores møder med det hellige er, siger han, øjeblikke, hvor verden åbner sig mod vidder, vi ikke anede eksisterede, og som vi måske vil benægte eksistensen af øjeblikket senere. Det er ikke en tro på en bestemt Gud, men skal forstås Hvordan forstå det med hverdagsnært? Hvad taler LSE om? At de fleste af os ikke har pludselige åbenbaringer, der river et slør fra vores øjne, men istedet oplever? Min hjerne cykler derudad Vil forstå teksten - det der siges Vi skal også tale om den oversanselige verden, for findes der ikke sådan en? En anden verden? En højere verden? Hvorfor giver det religiøse spirituelle sig ikke af med en verdensforklaring? Gør religionerne ikke netop det? Forsøger at forklare verden? Hvilke spørgsmål kan astronomerne og fysikerne og de andre videnskabsfolk besvare? Hvem er årsag til denne verden af lidelse og død? Gud? Er det ikke religionernes opgave at besvare sådanne spørgsmål? Komme med en verdensforklaring? Der holder vand? Vi skal desuden også tale om der findes en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv, for gør der ikke det? Jeg vil tænke lidt mere over dette du skriver... NEJ - aldrig må det religiøse spirituelle angå en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv - det må angå a): uerkendte og ubevidste antropo'kosmiske holistiske sammenhænge af ressonans og synergi vi står i gennem vores i verden værens - i naturen værens - eksistens og b): uerkendte og ubevidste evolutionsbiologiske fylogenetiske essentielle genetiske arvemæssige sammenhænge vi endnu ikke via vores ontologiske eksistentielle personlighedsudvikling som mennesker er kommet i kontakt med. Det var alt herfra - håber det er til at have med at gøre... Your friend forever Krishna PS: Måske du vil forholde dig til mit citat fra side 17... Når teologer insisterer på, at der skal være plads til det irrationelle i troen, betyder det stort set altid, at de vil have lov at påstå, at Gud tænker og handler på måder, som, så vidt vi mennesker kan se, strider imod hans kærlige natur, bryder ellers ubrydelige regler for, hvad der kan lade sig gøre eller bare ikke giver mening. De vil have lov til at inkludere påstande, som ikke kan beskrive noget, der er sket i virkeligheden, men ikke desto mindre hævdes at være foregået og skelner dermed ikke mellem den slags ikke-rationelle fænomener, der er hinsides vores forståelse, og den slags der er hinsides enhver forståelse. De taler om noget antirationelt, dvs. begivenheder og fænomener, der er principielt uforståelige - for det er de påstande, som hævdes at beskrive de pågældende fænomener. Problemet er altså ikke, at der i en troslære indgår (irrationelle) påstande, vi som mennesker ikke kan begrunde eller forklare. Problemet opstår, når der indgår (antirationelle) påstande, ingen kan begrunde eller forklare, ikke engang Gud.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#42326 - 13/12/2023 18:54
Re: Kritikkens præmisser
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Hold da op Jan ABC - imponerende hvor dybtgående du studerer. Du går virkelig dybt ind i stoffet. RESPEKT 👍👍 GK side 17:
De (teologerne) vil have lov til at inkludere påstande, som ikke kan beskrive noget, der er sket i virkeligheden, men ikke desto mindre hævdes at være foregået og skelner dermed ikke mellem den slags ikke-rationelle fænomener, der er hinsides vores forståelse, og den slags der er hinsides enhver forståelse. De taler om noget antirationelt, dvs. begivenheder og fænomener, der er principielt uforståelige Nej nej siger jeg (selv om jeg jo ikke kan tale på alle teologernes vegne). Det er ikke teologerne der blander noget antirationelt i deres kristne forkyndelse og det kristne evangelium. Men det må jo være Lau Sander Esbensen og VML der hævder det religiøse spirituelle bunder i objektive forhold udenfor den troende selv og skyldes en både overnaturlig og oversanselig virkelighed - der eksisterer parallelt med den vores virkelighed som vores eksistens bringer os i kontakt med -- der ender ud i antirationelle forklaringer eller også er deres religiøse verdensforklaring blot et opdigtet logisk system. Men det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET hører ikke hjemme i en religiøs verdensforklaring ovenikøbet som et logisk system. Det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET er EKSISTENTIELT - og vores eksistens kan ikke puttes ind i et overnaturligt og oversanseligt logisk sammenhængende system tilhørende en anden virkelighed end den virkelighed vores eksistens er uløseligt forbundet med. Der findes en og kun en virkelighed - der findes ikke en religiøs verdensforklaring ud fra en alternativ virkelighed eller en parallel virkelighed. Det religiøse spirituelle fordobler ikke virkeligheden - i så fald er det noget overtroisk bras vi skal holde os langt væk fra. aldrig må det religiøse spirituelle angå en faktisk eksisterende virkelighed uden for den søgende selv - eller en oversanselig overnaturlig anden virkelighed end vores eksistens beror på - men det må angå:
a): uerkendte og ubevidste antropo'kosmiske holistiske sammenhænge af ressonans og synergi vi står i gennem vores i verden værens - i naturen værens - eksistens og
b): uerkendte og ubevidste evolutionsbiologiske fylogenetiske essentielle genetiske arvemæssige sammenhænge vi endnu ikke via vores ontologiske eksistentielle personlighedsudvikling som mennesker er kommet i kontakt med.
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
At se verden i et sandkorn og en himmel i en kornblomst holde uendeligheden i hånden og evigheden fast i en time". - William Blake.
To see a World in a Grain of Sand. And a Heaven in a Wild Flower. Hold Infinity in the palm of your hand. And Eternity in an hour. William Blake.
Virkeligheden er ikke inddelt i niveauer (højere og lavere) men er multidimensionelt det vil sige at alle dimensioner (uorganisk organisk biologisk dyreliv menneskelivet det psykiske og bevidsthedslivet og det åndelige) er tilstede i mennesket på samme tid. Dog er det vores center Chakra der råder over det åndelige - hvorfor alle Guds Ånds religiøse Ekstatiske åbenbaringer er en central akt - der rammer hele mennesket i dets Center Cor Hjertet - i vores eksistens og ikke kun er en bevidstheds oplevelse.
” I mennesket er intet ”blot biologisk” eller ”blot åndeligt”. Hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed.” Paul Tillich; Mod Til Livet.
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#42327 - 13/12/2023 22:45
Re: Kritikkens præmisser
[Re: Hanskrist]
|
|
Namaskaram... Der findes ikke flere virkeligheder = der findes kun virkeligheden, og den indeholder vores sanselige verden, og den oversanselige verden = en verden vi ikke har adgang til. Lad mig forklare det med et spørgsmål, for hvad sker der, når vi fødes? Så forlader vi den anden verden, og træder ind i denne verden Er det ikke bare fantastisk? Hvorfor frygte døden? Den har aldrig været et problem for mig, for jeg er evig. Sådan har jeg altid tænkt. Måske derfor jeg vandrer mod lyset Jeg er ikke stødt på en bedre forklaring på og bekræftigelse af min eksistens I dette værk... https://da.wikipedia.org/wiki/Vandrer_mod_Lysetbliver det hele forklaret for os Men det har afligevel taget mig lang tid at få styr på mit liv. Læste hele værket (de tre gyldne frugter og supplementerne - spørgsmål og svar - I + II) for "30" års tid siden. Jeg ville desuden ikke være "et menneske" uden min tanke og vilje. Er rækkefølgen rigtig her: Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. Kommer tanker ikke før ord? Nok om det. Men det er altså sådan jeg tænker, og nok også LSE??? Ærgeligt at han ikke er på forummet. Han er i øvrigt igang med at skrive en anden bog - kan ikke lige huske, hvad den handler om, men den skal da også læses til den tid. I morgen vil jeg læse kritikkens præmisser - en forbemærkning - en gang til. Har allerede glemt halvdelen. Min opmærksomhed er rettet 117 steder hen, eller også er der bare meget at forholde sig til. Er virkelig glad for at have dig med Hanskrist, for du kan også sætte ord på tingene = forklare. Meget inspirerende. Mon andre vil blande sig i vores samtale? Tikka? Har læst inde på chatroom, at hun har trukket sig - kan vi ændre på den beslutning? Måske Arne, Gerth eller Thomas har lyst til at komme med noget? Har læst Thomas indlæg i Kristus-Ordet, som du er så glad for - bare så du ved det. Følger med i alt herinde... Your friend forever Krishna
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|