Jeg kan stå inde for Paulus men ikke for Evangeliernes teologiske opdigtede Jesus figurer.
Men hos Paulus er der ikke hvis vi har overblikket over alt hvad han skriver en dom der er fysisk straf fra menneskers hånd eller at Gud dømmer med andet end kærlighed.
Og Jesus er mere at finde hos Paulus end i evangelierne. Så den voldelighed vi ser i de teologiske Jesus biografier findes ikke hos Paulus, hos Jesus hos Paulus eller Paulus's Jesus (der er den mest ægte autentiske historiske Jesus indflydelse fordi Paulus er så tæt på Jesus virkningshistorie og de mennesker der kendte Jesus).
Teologiske Jesus biografier er også teologi og vold teologisk betyder ikke at kristne er voldelige - men er symbolsk tale.
Vi kan ej heller tillade os at forstå tingene bogstaveligt.
Johannes Åbenbaring driver ikke på Kristus som Luther siger og jeg mener det var en af de skrifter han ville have fjernet fra Nye Testamente.
Johannes Åbenbaring er så ukristelig at det er en gåde den er med.
Tikka:
Og det kristelige bygger jo på jødisk apokalypse som Jesus, Johannes døberen, skribenterne Johannes og Paulus tilhørte, og i dette univers er der tale om dom, til de som ikke tilhører denne retning.
Korrekt nok er Paulus vokset op og fortrolig med jødisk apokalyptisk og eskatologisk tænkning - men han er fuldstændig radikal frigjort fra alt det strider imod at Gud er Kærlighed og at Tro altid er virksom i Kærlighed. Dette er så tydeligt et gennemgående træk i alt han skriver.
Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven.
et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.
Rom 13
Jeg er enig med Luther i at vi alle selvstændigt skal fortolke og hver især kunne stå inde for det der står ellers har det ingen legitimitet og magt over os hvad der står.
For der hvor Ånden er der er også altid Friheden!
Og som Luther også forlanger hvad der er i Bibelen hvis det ikke driver på Kristus - Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os - ja så har det ingen legitimitet og vi kan ignorere det da det ingen som helst mental eller åndelig indflydelse har på os hvad der står - ja vi er tvunget til i Jesu Kristi navn at afvise det.
Som vi i Jesu Kristi navn er forpligtede til at afvise mange af Luther's uhyrligheder.
Kristendommen lever ikke i fortiden - i så fald ville Helligånden være hjemløs - den Ånd der gør levende som at være kristen bygger på være sat ud af virksomhed og ja så eksisterer kristendommen ikke.
Kristendom er kun kristendom hvis jeg med Helligånden sætter mig selv på spil og ikke gemmer mig bag bogstaveligheder fra Bibelen men selvstændigt fortolker i samarbejde med Helligånden hvad der driver på Kristus - og hvad evangeliet om Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os dækker over - og alt der ikke stemmer med Guds Evangelium har vi ret til ikke at ville stå inde for.
Hvis vores tro gjaldt Bibelen var der ingen kristendom - dette er vanvid og kætteri at kristnes tro gælder Bibelen - og ingen har sagt dette tydeligere end Paulus. Endda så meget at hvis der findes dogmatisk rettroenhed så ved man at dette skrift ikke er et ægte Paulus skrift - fordi Ånden - Helligånden - var så nærværende en konkret virkelighed at Paulus slet ikke kunne forestille sig at der kom en tid hvor det ikke længere var Ånden men hvad der stod i Skrifterne der gjorde os kristne - døbte os - var vores liv i Kristus - iklædte os Kristus.
Paulus er karakteriseret på flere forskellige måder, som Tænkningens Skytshelgen og Frihedens Apostel og Kærlighedens og Glæden og Ekstasens Apostel -- men mere end noget er Paulus:
Åndens Apostel
Helligåndens Apostel.