Hej Arne
For en gangs skyld er jeg rørende enig med dig hvor du skriver:
Ja, er det (forbedre vores miljøvilkår for hinanden (skabe til stadighed bedre samfund og opvækstvilkår)) noget, vi kan vælge til og fra - eller er vi som robotter, hvor det allerede er fastlagt?
Det sidste er uudholdeligt -
Enig enig - det sidste er uudholdeligt
Men hvordan vil vi kunne lykkes med at skabe sundere samfund og bedre opvækstvilkår for hinanden????
Er det ved 1):
egen menneskelig indsats alene (humanisne (buddhisme) og demokrati og evt kommunisme eller andre autoritære regimer (Islamisk Stat (Kalifat)) eller
2):
Eller er det igennem et
direkte religiøst moralsk engagement. Hvor det primære i vores religiøse engagement er at kunne opfylde de højeste moralske etiske standarder og krav. Mere Matthæus end
3):
Markus (1)* og Lukas og Johannes og Paulus' mere "lovfri supramoralske evangelium" hvor vores moralske formåen er i kraft af Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os - dets Frugter og Gaver:
Altså det er kun noget vi magter i Kristus gennem Gud vor Fader og vi Guds Børn:
alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.
Ja det kan vel ikke komme bag på nogen at HansKrist taler stærkt for at vi skal passe på med fortsat at gnaske i de moralske ondt godt æbler og være mere fokuseret på Livets Ånds Love i Kristus - at det er Livets Træ og Livets Ånde der bør være det primære for os (den Guds Ånd der gør levende og giver os hele vores herlighed og visdom fra Gud).
Vores moralske muskler og formåen har vi ikke fra os selv - men findes i forbindelse med det Guds Nådes Kraftværk vi er i Kristus - de Nye Skabninger vi er i Kristus.
-0-0-0-
2): betegnede jeg som vores
direkte religiøse moralske engagement at vi har stor fokus på hvad der er forkert og hvad der er det rigtige.
3): kunne jeg betegne vores
direkte spirituelle engagement at det vigtigste er hvor overstrømmende rigt et liv vi har i Kristus gennem Gud vor Fader og Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os og velsignelser. Hvor rig på Herlighed (Åndens Frugter og Gaver) og Visdom og Kærlighed vores liv i Kristus er.
Altså de åbenbarede erkendelser og sandheder i Kristus om hvor vidunderligt det er at være et Guds Barn - at høre Gud til - kommer altid før det moralske. Først som Guds Børn med Guds Ånd magter vi at løfte de utallige moralske opgaver der findes overalt rundt omkring os.
Sådan fungerer det for mig, men det betyder ikke at jeg ser ned på ateisternes og humanisternes og sekulære politikeres moralske anstrengelser og bestræbelser for sundere og bedre samfund.
Blot er jeg af den opfattelse at vi hverken mht til naturen biodiversitet og forurening og klimakrisen eller mht til at skabe sunde gode samfund og opvækstvilkår næste generation vil kunne lykkes uden at vi tager menneskets religiøse spirituelle intelligens med ind over, ja for mig at se kan vi kun hvis vi formår at gøre det til et religiøst spirituelt anliggende. Jeg ved mange er ueninge, men det er især Nicolai Berdyaev der har overbevist mig om hvor forfædeligt vi mennesker mislykkes her på jorden hvis vi ikke bevarer forbindelsen til det religiøse spirituelle.
Vh HansKrist
(1)*:
Mogens Müller's bog Evangelierne side 68:
Matthæus evangeliet:
Den senere tilføjede overskrift: “Ifølge Matthæus” tillægger en apostel og dermed et øjenvidne dette skrift. Men der udbredt enighed om, at den anonyme forfatter har villet skabe et “forbedret” Markus-evangelium, og Markus-stoffet er - som vi har set - nærmest fuldstændigt indarbejdet i det. Forfatteren afstrejfer Markusevangeliets allegoriske præg og har øjensynligt i det hele taget haft et ubehag ved dets stærke præg af Paulus’ teologi, ikke mindst dets manglende interesse for spørgsmålet om Moselovens rolle for den kristne menighed. således kan en række steder udmærket tolkes som vendt mod Paulus, som fx fordømmelsen af “den, der bryder blot et af de mindste bud og lærer menneskene af gøre det samme” (5,19). På væsentlige punkter kan forfatteren dog også videreføre tankegange fra Paulus. Men skriftet henvender sig til forskel fra denne til jødekristne menigheder og forudsætter, at dets tilhørere overholder Moseloven. Samtidig er det dog klart, at troen på Jesus som den Salvede har ført til et brud med den øvrige jødedom. Således tales der i Matthæusevangeliet om “deres” dvs jødernes synagoge (se fx 4,23). Affattelsestidspunktet synes af være engang i 80’erne, og et muligt tilblivelsessted kunne være Syrien, hvor der boede mange jøder.
Svar
Citer
