annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19546651
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2611869
Åndelig Føde 2390593
Et andet syn 2155696
Så er der linet op... 1827418
Galleri
Sne, sne og atter sne
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 797 gæster og 137 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 24 af 27 < 1 2 ... 22 23 24 25 26 27 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#42110 - 29/11/2023 11:46 Re: Skal folkekirken fornyes... [Re: ]
ABC
Uregistreret

Namaskaram...

Kan du komme med andet end tosserier ler Hvilke spørgsmål tumler menneskene rundt med? Hvem er årsag til denne verden af lidelse og død...




Your friend forever

Krishna
Top Svar Citer
#42111 - 29/11/2023 13:43 Re: Skal folkekirken fornyes... [Re: ]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3959
Sted: Nørresundby
Citat:
Jan ABC til Gerth:

Kan du komme med andet end tosserier



Så meget enig med dig Jan ABC

Jeg ved ikke om der er noget at gøre - Gerth lever i sin alvidenhed - elfenbenstårn af alvidenhed og snakker sort snak - bruger ikke ord og begreber og sproget som er almen menneskelig praksis og nødvendigt hvis vi ikke skal vrøvle - hvis vi skal undgå intetsigende volapyk = privat autistisk snak og tænkning - også det der kaldes skizofren tankeforstyrrethed


Gerth er infantil autistisk skizofreni tanketåget forstyrret


Det betyder at i samme øjeblik Gerth i sit liv møder Helligånden som ord og begreb - så overtager han dette ord og indfører dette ord i sit eget private infantile autisme skizofrene tanketågeri og han skriver side op og ned om Helligånden som nu er hans private Helligånd - uden at han overhovedet har studeret hvad Helligånden står for - og derfor spreder han kun forvirring og løgne om Helligånden der er det modsatte af hvad Gerth tror eller opfatter og forstår Helligånden
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#42112 - 29/11/2023 15:59 Re: "ikke er mere" [Re: Tikka]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7513
Sted: Sydsjælland
Jeg har lidt nyt om Paulus: Svar fra Bibelselskabet:
14. november 2023 sendte jeg dem spørgsmålet:
Citat:
Mener Paulus dét, der står i Paulus’ Første Brev til Korintherne, kapitel 11, vers 3:
”Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.”
Og betyder vers 16
”Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke.”
at vers 3 er hævet over diskussion?
Eller kan det forstås på anden måde?

Svaret fra Bibelselskabet kom i dag. Der er 2 svar:
Christian Schøler Holmgaard skriver:
Citat:
Kære Arne

Tak for dit spørgsmål. Det er nogle uhyre omdiskuterede vers, du spørger til. Jeg vil give mit bud på, hvordan de skal forstås her.

Jeg tror, du har helt rigtigt fat i sammenhængen mellem vers 16 og det afsnit, der går forud. Paulus ønsker at slå fast, at han ikke mener, at det, han har argumenteret for i kapitel 11 vers 1 til 15 kan diskuteres. Også selvom han er klar over, at der er modstandere af hans synspunkt blandt modtagerne af brevet i Korinth.

Spørgsmålet er så, hvad det er, han siger i de vers og særligt i vers 3, som du henviser til her. Hovedsagen i passagen finder vi i vers 4-5. Den sag, Paulus adresserer, handler om hovedbeklædning i forbindelse med bøn og profeti i menigheden. Her mener Paulus altså, at mænd ikke skal have noget på hovedet, mens kvinder skal have det. Og hvorfor så det?

For at forstå, hvorfor Paulus skriver, som han gør, må vi forstå den kulturelle sammenhæng, Paulus skriver ind i. Hvad betød det at tildække sit hoved dengang i Korinth? Her er der tre ting at påpege:

Den kulturelle sammenhæng


1. Under hedenske religiøse ceremonier trak romerske mænd med høj social status deres togaer over hovedet. Dermed fremhævede de deres status frem for andre. Den praksis vil Paulus undgå blandt de kristne. For hvis mænd fra den sociale elite i kirken dækkede deres hoved, når de bad eller profeterede i menigheden, ville de fremhæve deres sociale status i stedet for at fremhæve Kristus, kirkens overhoved.
2.
En kvindes tildækning af hovedet indikerede socialt, at hun var gift. Et tyndt tørklæde eller hovedbeklædning symboliserede en gift kvindes dydighed og underordning over for sin mand. På den måde ærede en hustru sin mand offentligt. En kone, der nægtede at dække sit hoved, vanærede offentligt sin mand. Det græske ord gynē kan betyde kvinde eller hustru afhængigt af sammenhængen, og i dette afsnit henviser det specifikt til hustruen i vers 3, 5, 6, 10 og 13. Det kommer ikke så tydeligt frem i den danske oversættelse.

3. På dette tidspunkt i den romerske verden var der en bevægelse blandt gifte kvinder. De gjorde oprør mod det kulturelle miljø, der tillod ægtemænd, men ikke hustruer, at være seksuelt frie til have andre partnere udenfor ægteskabet. Den frihed ville disse kvinder også have. En måde, hvorpå sådanne hustruer kunne vise at de udnyttede denne frihed, var ved at fjerne deres slør. Så en kristen hustru bør ikke bevidst fjerne sit slør - især ikke mens hun beder eller profeterer i menigheden - fordi det ville identificere hende med disse andre seksuelt frie kvinder.

Gudgivne forhold mellem mænd og kvinder


På den baggrund instruerer Paulus altså menigheden i at fastholde det, han mener er det gudgivne forhold mellem mænd og kvinder i menigheden. I passagen er der i alt seks begrundelser: den første og vigtigste finder vi vers 3 og den sidste i vers 16.

Hvad vil det sige at være nogens hoved?


Det afgørende spørgsmål for forståelsen af vers 3 er, hvad det vil sige at være nogens hoved?

Her er der fremsat forskellige forslag om, at det betyder at være nogens udspring eller socialt fremtrædende, men det græske ord, sammenhængen, og måden det i øvrigt bruges i Ny Testamente (Efeserbrevet kapitel 1 vers 22 samt samme brev kapitel 5 vers 23 og Kolossenserbrevet kapitel 1vers 18 samt samme brev kapitel 2 vers 10) viser, at det handler om autoritet.

For Paulus skal forholdet mellem mand og kone afspejle forholdet mellem Gud Fader og Gud Søn, hvad angår autoritet. Dermed handler det ikke om undertrykkelse og underkastelse, men om ledelse, ansvar, lydighed og tillid. Dette forhold i treenigheden kommer klarest til udtryk i Johannesevangeliet kapitel 5 vers 19 til 30. Ligesom Faderen og Sønner er lige i væsen og værdi, sådan er mand og kone det også, men der er en ledelsesrelation og en forskel mellem mand og kone, som Paulus eksemplificerer med forholdet mellem Gud Fader og Gud Søn. Dette skulle i datidens Korinth blandt andet afspejles i form af hovedbeklædninger i menigheden.

Og Jesper Tang Nielsen skriver:
Citat:
Kære Arne Thomsen,

Det korte svar på dit første spørgsmål om Første Korintherbrev kapitel 11vers 3 er ja. Paulus mener, hvad han skriver.

Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvad han mener. Det samme kunne man sige til dit næste spørgsmål om Første Korintherbrev kapitel 11 vers 16. Det er nok Paulus’ måde at lukke diskussionen, men spørgsmålet er igen, hvilken diskussion det er. Man må tage hele afsnittet Første Korintherbrev kapitel 11 vers 2-16 i betragtning.

Gudsdyrkelsen i templer i antikken

Lad mig begynde med at sige lidt om gudsdyrkelsen i templer i antikken. I templet i Jerusalem, der for Paulus var det eneste sande tempel i verden (selv om de jødiske præster i templet (endnu) ikke var kommet til tro på Kristus), var kvinder og mænd fysisk adskilt. Der var en forgård for hedninger, en for jødiske kvinder og en for jødiske mænd. Således afspejlede templets indretning hierarkiet mellem kønnene. I det hele taget kan man sige, at templet afspejlede en kosmisk orden, for det allerhelligste var forbeholdt Gud selv. Selv ypperpræsten måtte kun komme der én gang om året. Derefter kom præsterne, der havde deres eget område, og så altså mændene, kvinderne og til sidst hedninger. I templer for de græsk-romerske guder kunne der optræde kvindelige præster og profeter og måske var det tilladt for kvinder at deltage i kulten i en eller anden forstand, men man ser samme fænomen, at gudsdyrkelsen afspejlede opfattelsen af verdens indretning, så templet udgjorde et mikrokosmos.

I Paulus’ menighed kunne kvinder utvivlsomt deltage i gudstjenesten sammen med mænd. De kunne endda profetere og tale i tunger ligesom mændene. Men hvis det betød, at der ikke var forskel mellem mænd og kvinder ville det opløse den guddommelige orden.

Den guddommelige orden-et kosmisk hierarki

Paulus opfattede den orden således, at Gud er overhovedet for Kristus, Kristus overhoved for manden og manden for kvinden (Første Korintherbrev kapitel 11vers 3). Det er et kosmisk hierarki i skabelsen (jvf. Første Korintherbrev kapitel 11 vers 8-12). Den orden skal gælde i de kristne gudstjenester, ellers bliver alt kaos, hvilket vil tiltrække sig englenes opmærksomhed (Første Korintherbrev kapitel 11 vers 10) og det går ikke i gudsdyrkelsen (jvf. Første Korintherbrev kapitel 14 vers 33 samt samme brev kapitel 14 vers 40). Af den grund skal forskellene mellem mænd og kvinder markeres tydeligt ved brug af slør eller tørklæder Første Korintherbrev kapitel 11 vers 4-6). Kvinder skal have dem på og dække deres hoved til; mænd skal ikke have dem på, men være barhovedet. Ifølge Paulus er det naturens orden (Første Korintherbrev kapitel 11 vers 13-15). På den måde opretholdes det kosmiske hierarki, samtidig med at kvinder kan deltage i gudstjenesten i samme rum som mændene.

Fordi det kosmiske hierarki ligger til grund for opfattelsen af orden i gudstjenesten, kan Paulus til slut sige, at det er uundværligt for gudsdyrkelsen. Første Korintherbrev kapitel 11 vers 16 er temmelig vanskeligt at udlægge, men jeg vil mene, at den mest umiddelbare læsning er, at Paulus siger: ”Hvis nogen vil strides om dette, fordi de har en anden skik i forbindelse med gudstjenester (altså at kvinder ikke er tildækkede), så er det ikke vores skik og heller ikke skikken i de andre menigheder (heller ikke dem i Jerusalem og Judæa). Konklusion:” Er man Guds menighed, kan man ikke have den skik.” Kort sagt: Man kan ikke tillade den anden skik i den kristne gudstjeneste, for det vil bryde med den orden, som Gud har skabt.

En anden forståelse af verdens orden

Nu har jeg så svaret, at Paulus bestemt mener det, han siger. Men jeg håber også, at det fremgår, at Paulus bygger på en helt anden forståelse af verdens orden, end de fleste mennesker i dag kan acceptere. I dag mener de fleste, at mænd og kvinder og alle mennesker er skabt ligeværdige og ikke i et hierarkisk forhold. Hvis man skulle overføre den orden på gudstjenesten i dag, må det betyde, at der ikke skal gøres forskel på grund af køn. Tværtimod skal der være lighed mellem kønnene. Det er på den ene side stik modsat Paulus (han mente jo, at der skulle gøre forskel mellem kønnene); på den anden side er det helt i overensstemmelse med Paulus (han mente også, at gudstjenesten skulle afspejle skabelsens orden).

På den måde finder jeg, at man kan være uenig med Paulus og samtidig følge hans teologi.

Jeg tygger på disse to svar fra denne - må man vel sige - kompetente istitution.

Arne.
Top Svar Citer
#42113 - 29/11/2023 16:42 Re: Skal folkekirken fornyes... [Re: Hanskrist]
ABC
Uregistreret

Namaskaram...

Kan vi lade dette stå til vi hører fra Gerth...

Indsendt af: Hanskrist
Citat:
Jan ABC til Gerth:

Kan du komme med andet end tosserier



Så meget enig med dig Jan ABC

Jeg ved ikke om der er noget at gøre - Gerth lever i sin alvidenhed - elfenbenstårn af alvidenhed og snakker sort snak - bruger ikke ord og begreber og sproget som er almen menneskelig praksis og nødvendigt hvis vi ikke skal vrøvle - hvis vi skal undgå intetsigende volapyk = privat autistisk snak og tænkning - også det der kaldes skizofren tankeforstyrrethed


Gerth er infantil autistisk skizofreni tanketåget forstyrret


Det betyder at i samme øjeblik Gerth i sit liv møder Helligånden som ord og begreb - så overtager han dette ord og indfører dette ord i sit eget private infantile autisme skizofrene tanketågeri og han skriver side op og ned om Helligånden som nu er hans private Helligånd - uden at han overhovedet har studeret hvad Helligånden står for - og derfor spreder han kun forvirring og løgne om Helligånden der er det modsatte af hvad Gerth tror eller opfatter og forstår Helligånden

Your friend forever

Krishna
Top Svar Citer
#42116 - 29/11/2023 17:36 Re: "ikke er mere" [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3959
Sted: Nørresundby
Hej Arne

Virkelig interessant at du får svar fra 2 forskellige - det viser at Bibelselskabet består af flere forskellige kirke retninger (undersøg dette). Dronning Margrethe er vist protektor for Bibelselskabet og vist meget interesseret i deres arbejde - om jeg husker ret har hun deltaget i et fagligt møde med disse mennesker - vel ej heller så mærkeligt når hun er protektor. Mener det var på Schackenborg at hun havde inviteret dem. Sjovt jeg lige husker dette (men vi kan da skrive til enten Dronningen eller Bibelselskabet herom - det kom frem i en udsendelse om hvor kompetent og vidende og faglig dygtig Dronning vi havde i Margrethe - hvor der blev nævnt at selv indenfor teologi var hun en betydelig vidende person).


Igen som i mange af de artikler jeg har læst fra Bibelselskabet er de ofte konservative - ret gammeldags i deres synspunkter og de tager ikke den nyeste viden med - hvorfor forstår jeg simpelthen ikke? Ja hvorfor ikke holde forbindelsen varm til den nyeste forskning. Dette er mig en gåde - også som de to svar er.

Der er overhovedet ingen redegørelse for hvordan Paulus's ord i Galaterbrevet 3 om at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Kristus - i Herren - i menighederne så skal forstås.

Der er ingen forklaring på at en kvinde kan være overhoved for en menighed - Kloe er overhovedet for en menighed - endda så meget at de kristne her kaldes for Kloe's folk.

Der er ej heller nogen forklaring på at Føbe kan være præst.

Ej heller nogen forklaring på at Junia kan være ikke blot Apostel men endda den ansete blandt alle Apostlene og at Paulus ære hende fordi hun har været længere tid i Kristus end Paulus har været.

-- de to der svarer dig gi'r et mærkværdigt ensidigt billede af Paulus når de ikke overhovedet kommer ind på disse forhold - ej heller at kvinder skal tie i forsamlinger de fleste forskere er enig om er en forfalskning af Paulus - altså en senere tilføjning redigering hvor den pludselig er med og står i en tekst er sted i Paulus's Brev og i en anden oversættelse er den sat ind et helt andet sted.


Deres svar kan ikke overhovedet forklare disse forhold.

Og da jeg spurgte AI CHAT - sagde den da også at tydningen af 1 Kor 11,16 kunne være at i hedninger kristne menigheder (altså ikke de jøde kristne dominerede menigheder) der havde man ikke den skik at bestemte regler eller kodeks for hovedbeklædning gældende for kvinder skulle overholdes.

Personligt må det være eneste rigtige tydning da skik jo ikke går på diskussioner og livlige debatter - det var der overalt i de urkristne paulinske menigheder - en fri snak og drøftelse og debat om tingene - det forlangte Paulus og i den sammenhæng vi kender skænderierne mellem Paulus og Peter. Men altså kort at snakke og debattere og diskutere noget er jo ikke en skik - en skik er for eksempel noget med påklædnings kodeks og kodeks for hovedbeklædning.

Aldrig har jeg hørt nogen kalde snak og debat for en skik. Så er man sgu langt ude i spekulation når der i teksten tales om religiøse jødiske skikke for kvinders hovedbeklædning. Ufatteligt at man ikke ser øjeblikkeligt det selvfølgelig er det skik refererer til. Man kalder jo ikke at snakke en skik - og da slet ikke når der i teksten rent faktisk er en drøftelse skik hvad skik er og dækker over som ord og begreb, nemlig fx de jødiske religiøse skikke for kvinders hovedbeklædning.






Nå nu noget andet hvis man virkelig læser Paulus grundigt opdager man at Paulus har en fandens bøvl med de jøde kristne der hele tiden vil have de jødiske religiøse skikke til at omfatte de hedninger kristne.

Lige kort at de jøde kristne virkelig prøvede på at få deres jødiske religiøse skikke og lovreligion overført til også at gælde for de hedninger kristne er tydeligt at læse i Paulus brevene og i Matthæus Evangeliet der er et stort angreb på Paulus og hans Lovfri Evangelium for de hedninger kristne. Paulus står virkelig vagt om vores Friheder i Kristus - de jøde kristnes friheder i Kristus - fx at de må spise som de har lyst at de må gå klædt som de finder naturligt at der ikke er forskel på mænd og kvinder og ihvertfald skal man sgu da selvfølgelig under ingen omstændigheder omskæres som hedninger kristne.

Nå med hensyn til både hedninger kristne og jøde kristne i samme menighed her stiller Paulus sig altså et sjovt sted - paradoksalt og overraskende det sted han vælger - da han vil gøre alt for at de dog skulle kunne finde ud af det med hinanden og i al ordentlighed og harmoni kunne respektere hinandens forskelligheder.


Alt er tilladt men ikke alt er lige gavnligt siger Paulus (fx næstekærlighed gør ikke næsten noget ondt som det ikke provokere en broder søster i Kristus). Altså selv om de hedninger kristne har et Lovfri Evangelium og vide frihedsgrader i Kristus så ønsker Paulus at de for menighedens skyld vil respektere jøderne svagere tro og måske også han i 1 Kor 11 opfordrer til om de ikke også kunne prøve at forstå jødernes religiøse skikke og kodeks for hovedbeklædning - selv om det ikke er noget der er nogen skik om i de rene hedninger kristnes måde at være sammen på.


Vi ved fra Matthæus Evangeliet (at Matthæus tilhører jøde kristne menigheder) hvorfor Matthæus Evangeliet er et stort angreb imod Paulus Lovfri Evangelium til de hedninger kristne - tænk på Galaterbrevet.

Men Paulus i 1 Kor 8 forlanger at de hedninger kristne der dog egentlig er under Lovfri Evangelium dog skal respektere de jøde kristne. Derfor siger Paulus nok også i samme brev i 1 Kor 11 igen at de hedninger kristne skal kunne respektere de jøde kristne med jødiske religiøse skikke for kvinder. Og dermed får vi pludselig en forståelse 1 Kor 11 - nu er det nemt at forstå som 1 Kor 8 er nemt at forstå - nemlig at Paulus forsøger at beskrive der er udmærket fornuft i de jøde kristnes skikke for kvinders hovedbeklædning fx - men to steder i 1 Kor 11 - vender han rundt på en tallerken - som i 1 Kor 11,11-12 og 1 Kor 11,16.

Citat:
Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden; for ligesom kvinden kom fra manden, bliver manden til ved kvinden; men alt er fra Gud. Døm selv!

Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke.



Det betyder som i 1 Kor 8 at Paulus gerne vil at de friheder der findes i de hedninger kristnes Lovfri Evangelium ikke skal føre med sig at de dog ikke også godt kan udvise respekt for de jøde kristne. Og nøjagtig derfor taler Paulus for en logisk indsigt i forståelse de jøde kristne religiøse skikke for kvinders hovedbeklædning. Og pludselig to steder siger han at det dog er uvæsentlige spørgsmål eller ihvertfald sekundære spørgsmål i forhold til hvad der er vigtigst at i Kristus - i Herren - i menighederne er der ikke forskel på mænd og kvinder.


Min forståelse har tre klare fordele i fordel til de to svar du fik.

1):

1 Kor 11 - kan forstås i forlængelse af 1 Kor 8.

2):

Vi behøver ikke læse 1 Kor 11 ved at lave vold på ordet skik.

3):

Paulus kan mene der gælder noget forskelligt for de hedninger kristne og de jøde kristne - hvilket vi ved 100% at Paulus hårdnakket holder fast i.

Og nu kommer det sjove - nemlig ifølge Paulus er det de hedninger kristne der har den rene stærke ægte sande tro eller friheder i Kristus (det Lovfri Evangelium) men til trods dette anbefaler Paulus dog at de hedninger kristne viser de jøde kristne med svag tro hensyn. Se 1 Kor 8.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 24 af 27 < 1 2 ... 22 23 24 25 26 27 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
31/10/2024 20:35
Vigtige præciseringer
af somo
30/10/2024 21:03
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
28/10/2024 12:40
Bibelen Leth fortalt
af Anonym
26/10/2024 06:34
Gud
af Hanskrist
23/10/2024 11:28
Nyheder fra DR
WHO fordømmer nyt israelsk angreb på h..
31/10/2024 23:28
Her er kvartfinalerne i pokalturneringen
31/10/2024 22:50
Gummiarmen lurede, men Rune spiller sig ..
31/10/2024 22:03
Bro i Norge ødelagt af uvejr
31/10/2024 20:32
På mandag bliver gennemkørende biltraf..
31/10/2024 20:10
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Anmeldere: The Cure er tilbage i topform..
01/11/2024 00:49
Strejkende Boeing-medarbejdere skal igen..
01/11/2024 00:22
Kronprins Haakon: Jeg forstår de mange ..
31/10/2024 23:50
Amerikansk rapper erkender sig pludselig..
31/10/2024 23:47
Trump indgiver søgsmål mod tv-station ..
31/10/2024 21:47