Mener Paulus dét, der står i Paulus’ Første Brev til Korintherne, kapitel 11, vers 3:
”Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.”
Og betyder vers 16
”Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke.”
at vers 3 er hævet over diskussion?
Eller kan det forstås på anden måde?

Kære Arne

Tak for dit spørgsmål. Det er nogle uhyre omdiskuterede vers, du spørger til. Jeg vil give mit bud på, hvordan de skal forstås her.

Jeg tror, du har helt rigtigt fat i sammenhængen mellem vers 16 og det afsnit, der går forud. Paulus ønsker at slå fast, at han ikke mener, at det, han har argumenteret for i kapitel 11 vers 1 til 15 kan diskuteres. Også selvom han er klar over, at der er modstandere af hans synspunkt blandt modtagerne af brevet i Korinth.

Spørgsmålet er så, hvad det er, han siger i de vers og særligt i vers 3, som du henviser til her. Hovedsagen i passagen finder vi i vers 4-5. Den sag, Paulus adresserer, handler om hovedbeklædning i forbindelse med bøn og profeti i menigheden. Her mener Paulus altså, at mænd ikke skal have noget på hovedet, mens kvinder skal have det. Og hvorfor så det?

For at forstå, hvorfor Paulus skriver, som han gør, må vi forstå den kulturelle sammenhæng, Paulus skriver ind i. Hvad betød det at tildække sit hoved dengang i Korinth? Her er der tre ting at påpege:

Den kulturelle sammenhæng


1. Under hedenske religiøse ceremonier trak romerske mænd med høj social status deres togaer over hovedet. Dermed fremhævede de deres status frem for andre. Den praksis vil Paulus undgå blandt de kristne. For hvis mænd fra den sociale elite i kirken dækkede deres hoved, når de bad eller profeterede i menigheden, ville de fremhæve deres sociale status i stedet for at fremhæve Kristus, kirkens overhoved.
2.
En kvindes tildækning af hovedet indikerede socialt, at hun var gift. Et tyndt tørklæde eller hovedbeklædning symboliserede en gift kvindes dydighed og underordning over for sin mand. På den måde ærede en hustru sin mand offentligt. En kone, der nægtede at dække sit hoved, vanærede offentligt sin mand. Det græske ord gynē kan betyde kvinde eller hustru afhængigt af sammenhængen, og i dette afsnit henviser det specifikt til hustruen i vers 3, 5, 6, 10 og 13. Det kommer ikke så tydeligt frem i den danske oversættelse.

3. På dette tidspunkt i den romerske verden var der en bevægelse blandt gifte kvinder. De gjorde oprør mod det kulturelle miljø, der tillod ægtemænd, men ikke hustruer, at være seksuelt frie til have andre partnere udenfor ægteskabet. Den frihed ville disse kvinder også have. En måde, hvorpå sådanne hustruer kunne vise at de udnyttede denne frihed, var ved at fjerne deres slør. Så en kristen hustru bør ikke bevidst fjerne sit slør - især ikke mens hun beder eller profeterer i menigheden - fordi det ville identificere hende med disse andre seksuelt frie kvinder.

Gudgivne forhold mellem mænd og kvinder


På den baggrund instruerer Paulus altså menigheden i at fastholde det, han mener er det gudgivne forhold mellem mænd og kvinder i menigheden. I passagen er der i alt seks begrundelser: den første og vigtigste finder vi vers 3 og den sidste i vers 16.

Hvad vil det sige at være nogens hoved?


Det afgørende spørgsmål for forståelsen af vers 3 er, hvad det vil sige at være nogens hoved?

Her er der fremsat forskellige forslag om, at det betyder at være nogens udspring eller socialt fremtrædende, men det græske ord, sammenhængen, og måden det i øvrigt bruges i Ny Testamente (Efeserbrevet kapitel 1 vers 22 samt samme brev kapitel 5 vers 23 og Kolossenserbrevet kapitel 1vers 18 samt samme brev kapitel 2 vers 10) viser, at det handler om autoritet.

For Paulus skal forholdet mellem mand og kone afspejle forholdet mellem Gud Fader og Gud Søn, hvad angår autoritet. Dermed handler det ikke om undertrykkelse og underkastelse, men om ledelse, ansvar, lydighed og tillid. Dette forhold i treenigheden kommer klarest til udtryk i Johannesevangeliet kapitel 5 vers 19 til 30. Ligesom Faderen og Sønner er lige i væsen og værdi, sådan er mand og kone det også, men der er en ledelsesrelation og en forskel mellem mand og kone, som Paulus eksemplificerer med forholdet mellem Gud Fader og Gud Søn. Dette skulle i datidens Korinth blandt andet afspejles i form af hovedbeklædninger i menigheden.

Kære Arne Thomsen,

Det korte svar på dit første spørgsmål om Første Korintherbrev kapitel 11vers 3 er ja. Paulus mener, hvad han skriver.

Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvad han mener. Det samme kunne man sige til dit næste spørgsmål om Første Korintherbrev kapitel 11 vers 16. Det er nok Paulus’ måde at lukke diskussionen, men spørgsmålet er igen, hvilken diskussion det er. Man må tage hele afsnittet Første Korintherbrev kapitel 11 vers 2-16 i betragtning.

Gudsdyrkelsen i templer i antikken

Lad mig begynde med at sige lidt om gudsdyrkelsen i templer i antikken. I templet i Jerusalem, der for Paulus var det eneste sande tempel i verden (selv om de jødiske præster i templet (endnu) ikke var kommet til tro på Kristus), var kvinder og mænd fysisk adskilt. Der var en forgård for hedninger, en for jødiske kvinder og en for jødiske mænd. Således afspejlede templets indretning hierarkiet mellem kønnene. I det hele taget kan man sige, at templet afspejlede en kosmisk orden, for det allerhelligste var forbeholdt Gud selv. Selv ypperpræsten måtte kun komme der én gang om året. Derefter kom præsterne, der havde deres eget område, og så altså mændene, kvinderne og til sidst hedninger. I templer for de græsk-romerske guder kunne der optræde kvindelige præster og profeter og måske var det tilladt for kvinder at deltage i kulten i en eller anden forstand, men man ser samme fænomen, at gudsdyrkelsen afspejlede opfattelsen af verdens indretning, så templet udgjorde et mikrokosmos.

I Paulus’ menighed kunne kvinder utvivlsomt deltage i gudstjenesten sammen med mænd. De kunne endda profetere og tale i tunger ligesom mændene. Men hvis det betød, at der ikke var forskel mellem mænd og kvinder ville det opløse den guddommelige orden.

Den guddommelige orden-et kosmisk hierarki

Paulus opfattede den orden således, at Gud er overhovedet for Kristus, Kristus overhoved for manden og manden for kvinden (Første Korintherbrev kapitel 11vers 3). Det er et kosmisk hierarki i skabelsen (jvf. Første Korintherbrev kapitel 11 vers 8-12). Den orden skal gælde i de kristne gudstjenester, ellers bliver alt kaos, hvilket vil tiltrække sig englenes opmærksomhed (Første Korintherbrev kapitel 11 vers 10) og det går ikke i gudsdyrkelsen (jvf. Første Korintherbrev kapitel 14 vers 33 samt samme brev kapitel 14 vers 40). Af den grund skal forskellene mellem mænd og kvinder markeres tydeligt ved brug af slør eller tørklæder Første Korintherbrev kapitel 11 vers 4-6). Kvinder skal have dem på og dække deres hoved til; mænd skal ikke have dem på, men være barhovedet. Ifølge Paulus er det naturens orden (Første Korintherbrev kapitel 11 vers 13-15). På den måde opretholdes det kosmiske hierarki, samtidig med at kvinder kan deltage i gudstjenesten i samme rum som mændene.

Fordi det kosmiske hierarki ligger til grund for opfattelsen af orden i gudstjenesten, kan Paulus til slut sige, at det er uundværligt for gudsdyrkelsen. Første Korintherbrev kapitel 11 vers 16 er temmelig vanskeligt at udlægge, men jeg vil mene, at den mest umiddelbare læsning er, at Paulus siger: ”Hvis nogen vil strides om dette, fordi de har en anden skik i forbindelse med gudstjenester (altså at kvinder ikke er tildækkede), så er det ikke vores skik og heller ikke skikken i de andre menigheder (heller ikke dem i Jerusalem og Judæa). Konklusion:” Er man Guds menighed, kan man ikke have den skik.” Kort sagt: Man kan ikke tillade den anden skik i den kristne gudstjeneste, for det vil bryde med den orden, som Gud har skabt.

En anden forståelse af verdens orden

Nu har jeg så svaret, at Paulus bestemt mener det, han siger. Men jeg håber også, at det fremgår, at Paulus bygger på en helt anden forståelse af verdens orden, end de fleste mennesker i dag kan acceptere. I dag mener de fleste, at mænd og kvinder og alle mennesker er skabt ligeværdige og ikke i et hierarkisk forhold. Hvis man skulle overføre den orden på gudstjenesten i dag, må det betyde, at der ikke skal gøres forskel på grund af køn. Tværtimod skal der være lighed mellem kønnene. Det er på den ene side stik modsat Paulus (han mente jo, at der skulle gøre forskel mellem kønnene); på den anden side er det helt i overensstemmelse med Paulus (han mente også, at gudstjenesten skulle afspejle skabelsens orden).

På den måde finder jeg, at man kan være uenig med Paulus og samtidig følge hans teologi.