Kære Ole Bjørn.
Næh, jeg har ikke overset dit svar, og det er da måske også lidt tidligt at rykke for et gensvar, når dit eget svar ikke engang er fireogtyve timer gammelt.
Jeg bad dig om en uddybning ved at skrive:
»Hvad dælen mener du med, at imaginærtiden ingen tidsorientering har? Selvfølgelig har såvel imaginærtid som realtid tidsorientering. Ellers ville det jo være uden mening at lade sprogelementet ’tid’ indgå i dem begge. Hvis vi skal debattere seriøst, bliver du altså nødt til som et minimum at kravle op på det niveau, hvor 2. G’ere på matematisk-fysisk linie bevæger sig hjemmevant.« (Citat slut).
Denne uddybning ønsker du tilsyneladende ikke at levere, idet du begynder dit svar med at skrive følgende:
»Hvem der er kommet galt af sted med hensyn til forståelse af tiden, vil jeg ikke diskutere med dig. Det ser ikke ud til at tjene noget formål.« (Citat slut).
Men du må jo så alligevel se et eller andet formål i at diskutere emnet med mig, når du beder mig sige noget om imaginærtidens retning.
Dette kunne jeg for så vidt også godt gøre, men det skulle i så fald ske i en anden tråd, da et så specifikt tema vanskeligt ville kunne siges at ligge inden for Zilent’s oplæg vedrørende guders eksistens eller ikke-eksistens.
Derfor foreslår jeg dig, at du skriver et oplæg på et andet forum, hvor du gør rede for din opfattelse af begreberne realtid og imaginærtid i moderne teoretisk fysik med særligt henblik på kosmologien. Så vil jeg fremkomme med kommentarer hertil, men jeg kan ikke på forhånd love dig, at mine svar kommer inden for fireogtyve timer.
Men jeg vil da allerede nu sige, at du i så fald bør læse med større præcision, end du har gjort i denne tråd. For eksempel skriver du:
»Og mens du er i gang, kunne du måske også forklare mig, hvorfor imaginærtiden kunne tænkes at danne et kugleformet univers. Det burde være en let sag for dig med din omfattende viden om rumtid og kvantekosmologi.« (Citat slut).
Dette viser, at du ganske enkelt ikke har forstået følgende to afsnit i mit lange indlæg:
»Imaginærtiden har helt fra Bohrs og Heisenbergs dage været et velkendt begreb inden for kvantefysikken, hvor man har bevægelser i tiden såvel forlæns som baglæns. Hawking vil ikke udelukke, at Universet skal forstås i imaginærtid, og hvis dette er tilfældet, bliver det meningsløst at tale om et begyndelsestidspunkt for Universet.
Man kunne nemlig i imaginærtiden bruge en kugleoverflade som billede på Universet, men man må i så fald hele tiden have in mente, at Universet har flere dimensioner, end en kugleoverflade har. Derfor er der kun tale om et forenklet billede, men pointen ved en kugleoverflade er, at den har en endelig størrelse uden at man kan sige, hvor den begynder, og hvor den ender.« (Citat slut).
At kunne læse indenad er dog vel det mindste, man kan forvente af en debatkollega, der betegner sig selv som forsker.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.«
Piet Hein