Hej Hanskrist.

Som sædvanlig bidrager du lystigt til forvirringen med dine begreber og ord. Du nævner noget du kalder id'et og kalder det i parantes for begær og drifter. Disse skulle så bevæge sig gennem jeg'et og derfor være under kontrol. Er det sådan du fungerer? For mig er mennesket en helhed og det vi kalder jeg'et har bare skilt sig ud og opfatter sig selv som en eksistens adskilt fra de andre dele af mennesket. Hvem er det som har et id? Hvem er det som har et overjeg? Hvem er det som har tanker, som har følelser? Eller måske: hvem er det som har et jeg?

Nåh, ja, det er jo dig.

Jeg har tre indvendinger imod din debattaktik og jeg går udfra at de begge udspringer af din manglende lyst til at lytte. Det er forståeligt, at lytte kan være farligt, man kunne eventuelt høre noget man ikke ønskede, men bare rolig, selvom dit korthus pludselig faldt sammen ville det stadig være der for vi kan ikke undslippe os selv andet end når vi glemmer os selv i nuet.

Men med hensyn til din irriterende debattaktik:

1) Det er ikke korrekt at jeg slog fast med syvtommersøm gang på gang at nuet er tomt og indholdsløst. Det er derimod korrekt at jeg engang postede et indlæg til dig hvor jeg nævnte mit 'tomme indholdsløse' nu. Jeg har også fortalt dig at det skulle opfattes ironisk i forbindelse med at du i stedet for at lytte til det jeg skriver, pådutter mig din egen opfattelse.

2) Jeg deler ikke noget op i østligt og vestligt, det er igen din egen opfattelse.

3) Og så synes jeg at det er direkte tarveligt at ignorere når jeg, under henvisning til trådens overskrift, postulerer at det dybeste plan er det direkte forhold mellem det ene menneske og det andet. Lige pludselig skovler du serotonin, Esther og Rønlov ind i hovedet på mig. Vi har på ingen måde samme opfattelse. Det er da rigtigt at jeg åbenbart snakker godt med serotonin men om det er på grund af hans studium af EKIM eller hans egne personlige egenskaber, ved jeg ikke.

Lad mig en gang for alle slå fast, jeg er ikke serotonin og jeg opfatter ikke ligesom ham, jeg er ikke Esther og jeg opfatter ikke ligesom hende og jeg er ikke André Rønlov og jeg opfatter ikke ligesom ham. Jeg er bare lille mig og jeg opfatter ligesom mig. Hvordan disse andre opfatter det du kalder jeget/egoet ved jeg ikke. Som sagt, jeg er hverken en I-ting eller en jer-ting, jeg er bare mig.

Med hensyn til Krishnamurti så døde han i 1986 efter i mere end halvtres år at have rejst jorden rundt for at fortælle folk om sandheden således at de kunne blive fri til at forstå sig selv.

Så vidt jeg ved er Paulus også død, så han står allerhøjst overfor Gud.

Desværre et dumt indlæg du der fik skrevet Michael, og det er din debatetik der er under al kritik.

Og hvor er du forfængelig, det er ikke din person vi debatterer, men meninger og synspunkter mm vi debatterer.



Du skriver:

1) Det er ikke korrekt at jeg slog fast med syvtommersøm gang på gang at nuet er tomt og indholdsløst. Det er derimod korrekt at jeg engang postede et indlæg til dig hvor jeg nævnte mit 'tomme indholdsløse' nu. Jeg har også fortalt dig at det skulle opfattes ironisk i forbindelse med at du i stedet for at lytte til det jeg skriver, pådutter mig din egen opfattelse. Citat slut.

Det er korrekt, det kan dokumenteres med lethed. Der var ingen ironi i det og dine indlæg var ikke henvendt til mig, men lige så vel til alle mulige andre.

Men hvorfor er du pludselig så flovt over det? Du er uenig med mig, og hvad så? Nu har du i længere tid gjort et stort nummer ud af at lægge afstand til dig selv og det du skrev i sin tid. Du bruger krumspring som ironi (en oplysning der kom mere end et år efter). Du bruger krumspring som at jeg ikke har forstået dig. Stop det jmp! Har du ændret mening, har du ændret mening og så er den vel ikke længere. Men jeg tror faktisk ikke du har ændret mening. Jeg forstår ikke din nærtagenhed og forfængelighed, for det var og er da en principiel interessant diskussion, hvor du meget takket være Krishnamurti havde stillet dig som du havde. Alt dette er okay, men du ville sørme også trække Jesus i den retning, hvor han overhovedet ikke hører hjemme, som en ikke handlingens mester.







Begyndelsen af dit indlæg er ren sludder, her rabler det da helt for dig, og jeg må spørge om du er fuld, eller om du bare ikke gider eller magter at tænke længere, eller tage dig selv alvorlig længere.

Dit rablende lal:

Som sædvanlig bidrager du lystigt til forvirringen med dine begreber og ord. Du nævner noget du kalder id'et og kalder det i parantes for begær og drifter. Disse skulle så bevæge sig gennem jeg'et og derfor være under kontrol. Er det sådan du fungerer? For mig er mennesket en helhed og det vi kalder jeg'et har bare skilt sig ud og opfatter sig selv som en eksistens adskilt fra de andre dele af mennesket. Hvem er det som har et id? Hvem er det som har et overjeg? Hvem er det som har tanker, som har følelser? Eller måske: hvem er det som har et jeg?

Nåh, ja, det er jo dig. Citat slut.



Husker du overhovedet ikke at det var dig selv der slog temaet an, da du skrev:

Der findes en anden handling end viljeshandlingen. Viljeshandlingen sættes i gang af jeg’et i ønsket om at opnå et bestemt resultat, den er derfor begær. Citat slut.

Pludselig gør du grin med det hele, er du fuld? De begreber du for et par timer siden selv brugte kan nu ikke bruges og er meningsløse. Her rabler det da helt for dig.

Når du skriver:

”Viljeshandlingen sættes i gang af jeg’et i ønsket om at opnå et bestemt resultat, den er derfor begær”, så kan du ikke løbe fra at du identificerer jeget med id’et, hvilket jeget netop om noget ikke er. Og her er du nøjagtig på linie med Serotonin, Esther og Rønlov, og lad være med at skriv en lang roman om at du ikke er dem, så interessant er du heller ikke. Det drejer sig alene om at du deler deres synspunkter i det her spørgsmål.


Men sørme om du ikke fortsætter i bedste serotoninske og ekimske østerlandske stil, når du skriver:

jeg'et har bare skilt sig ud og opfatter sig selv som en eksistens adskilt fra de andre dele af mennesket. Citat slut.

Hvorfor tror du psykiatere og psykologer, forsøger at gøre jegsvage personer, jegstærke igen, fordi det netop ikke forholder sig som du siger om jeget. Igen du blander en østlig inspireret tale om jeget ind i den vestlige videnskabelige psykologiske diskurs på området, men du er så ikke den eneste der gør det.



Ud fra dine indlæg, det du skriver, og ud fra dine selvbiografiske oplysninger om hvor meget Krishnamurti har betydet for dig, ja bare ud fra hvad du lige ovenfor skrev om jeget, er det tydeligt at du er østlig inspireret og ikke holder dig til den vestlige videnskabelige psykologi, diskurs, på området.



Mvh Hanskrist.

PS: husk at være seriøs (bevare din selvrespekt) når du skriver, og ikke bare slippe en masse sludder løs, tom snak, som dit rablende lal afsnit.

Hej HansKrist.

Man har ikke et jeg, man er sig selv. Når man handler for at opnå noget, med ønsket om et bestemt resultat er det en viljeshandling. Det jeg, som du taler om, er en kontrolinstans, f.eks. kan det, undskyld, man, undlade at gøre noget eller gøre et eller andet bestemt uden man gør sig helt klart hvorfor man sådan kontrollerer sig selv. Det kan være på basis af samfundsnormerne eller det kan være for at få et bestemt resultat. Det er hele det kompleks som ligger bagved som udgør det, du kalder jeg'et, men da du i virkeligheden ikke er interesseret i andet end at kigge gennem dine egne briller vil jeg ikke gå nærmere ind i det.

Jeg fastholder at jeg hverken er serotonin, Esther eller Rønlov, jeg er overhovedet ikke enig med dem i deres opfattelse. Serotonin tror at Jesus taler gennem EKIM, eller Helligånden, eller at Jesus er en reinkarneret mester eller hvad ved jeg, det gør jeg ikke. Esther beskæftiger sig, så vidt jeg ved med regressionsterapi og alt mulig andet (jeg ved det ikke jeg kender hende ikke). Ligeledes kender jeg ikke Rønlov og jeg opfatter ikke på den måde som de gør.

Du bekræfter bare at du ikke lytter. Hvis du hiver mig op af skraldespanden for at tale med mig, så bland venligst disse andre personer udenom.

Kære Ole Bjørn



Det undrer mig lidt, at din ovenstående sætning endnu ikke har fået debattører som tros og oscar (el. jenle) op af stolenene. For det første får du fremhævet de kulturradikale med et mere tidssvarende navn, nyradikalister. For det andet mener du, at disse bærer en tro, dog med et andet indhold end de troende.

Ser vi tilbage på kulturradikalismen, er det ikke just gudstro/religion, der var i søgelyset - andet end, som en undertrykkende faktor, der måtte bekæmpes. Det var kulturkamp på samme måde, som både skolen og sexualområdet måtte reformeres.
Som sagt mener jeg ikke, at de samme kulturradiale udfordringer gør sig gældende i dag, hvorfor jeg også spurgte debattøren jenle, om den betydning han tillagde kulturradikalismen som en evig og nødvendig størrelse. Nu har jeg ingen problemer med at finde områder i vores samfund og kultur, som kunne trænge til en kulturkamp, og jeg tror mange af de mere venstreorienterede er villige til at betragte deres modstand og modsvar på f.eks. regeringens (og i særlig grad DF's) linie som nødvendig. Spørgsmålet er så, om dette er kulturradikalisme; et kulturradikalt opgør? Hvad ville kendetegne en kulturradikal i dag? Det havde selvfølgelig været mere passende at rette spørgsmålene til "mere ligesindede"

De kulturradikale befinder sig i dag i en helt andet kontekst, og det kan derfor - som du selv nævner - være mere passende at bruge betegnelsen nyradikalister med mindre kulturradikalismen er evig sådan, som jenle/el. oscar betonede det forleden aften.

Nu giver du så - disse kulturadikale/nyradikalister - smæk for at være stort set identiske med troende. Havde kristne dog bare været lige så aktive og radikale, kunne vi tale om ligheder i menneskesyn og engagement. Men hvad er der tilbage, når du fjerner troens indhold - tro på 'noget' - troen på noget bedre og mere meningsfyldt, eller hvad har du i denne sammenhæng i tankerne?



Selvfølgelig er det de almindelige borgerlige træk ved menneskeheden og dets daglige liv og rytme, der i første omgang ville tegner billedet af en menneskehed. Men kulturen er mere end den primitive gang samt iagttagelsen af denne. Samfundet er heller ikke så primitivt, at vi ikke kan rumme at se kulturen INDERFA.

Dette bliver en lidt brat og diffus afslutning, men sandheden er den, at jeg gentagne gange er faldet i søvn her ved computeren. Min pligtfølelse sagde blot, at jeg skulle nå et af de indlæg, som er stilet til mig.

Godnat.

Mvh
Anne

P.S
Dit indlægs sidste passager fik jeg ikke meget ud af..

P.P.S
Ham Kai Sörlander, du i det skjulte smuglæser, ville nok være enig med dig i, at disse nyradikalister har meget til fælles med troende - bortset fra troens indhold. Ifølge Sörlander kunne fællesnævneren være noget i retning af, at deres "tro" ikke kan begrundes rationelt som et nødvendigt krav, en nødvendig sandhed, der er konsistent med det, vi som personer magter at gøre

Hej Ole Bjørn,

Du skriver:

Det er altså din viden om biologi, der er klassisk, gammeldags og completely-out-of-date, og ikke min, for jeg har fulgt med hele tiden. Citat slut.

Pyh ha, så er jeg rolig igen, og verden er ikke af lave, for jeg havde det også mærkeligt med at skrive lige nøjagtig at du ikke havde fulgt med i timen.


Du skriver 1:

Vores tankeverden er et biprodukt af de biofysiske processer i vore hjerner. Længere er den ikke. Citat slut.

Du skriver 2:

Selve din religiøse tro er en selvforstærkende reflektion af tanker, der oprindeligt blev indpodet i dig af den kultur, du lever i. Citat slut.

Det ene øjeblik er min tankeverden alene et biprodukt af biofysiske processer i hjernen, for så i det andet at være kulturel indpodet i mig.

Jeg har sagt det før, hvis du kun havde dine biofysiske processer i hjernen, ville du på få dage ende i sindssyge og demens. Det er faktisk en meget gængs tortur metode at overlade folk, så vidt muligt man kan, alene til deres biofysiske processer i hjernen, og det bliver man altså ret hurtig sindssyg af, eller skør i bolden af.

Mener du at Einstein opvokset i en analfabetisk kultur ville have udviklet sine relativitetsteorier, hvilket han jo sagtens ville kunne gøre ifølge 1) ”Vores tankeverden er et biprodukt af de biofysiske processer i vore hjerner. Længere er den ikke”, hvor du ikke tillægger miljø og kultur nogen indvirkning, hvilket du dog pludselig gør i dit eksempel 2.

Det du mangler at kigge på er at de biofysiske processer i hjernen konstant påvirkes af miljøet og da især kulturens indflydelse, selv abstrakt tænkning. At mennesket for 35.000 år siden havde en hjerne der biofysisk var beskaffen som vores i dag, men at de af den grund bestemt ikke udviklede den bevidsthed og tankeverden vi har i dag.

Nej de biofysiske processer i hjernen er ikke afgørende for vores tankeverden, men den kultur vi vokser op i former vores tankeverden og påvirker og står i vekselvirkning med de biofysiske processer i hjernen.

Hjernen er et levende system, der ikke begrænser sig til biofysiske processer i hjernen, men som konstant står i et levende kommunkativt forhold til omgivelserne, og da især de sproglige kulturelle omgivelser (selv de mest abstrakte af slagsen), hvor den (Hjernen) eller vi (1)* tolker de relevante tegn i omgivelserne vi participerer i. Hvad er forskellen på dig Ole Bjørn, og din hjerne og dens tilhørende biofysiske processer?


(1)*: her støder vi ind i et problem, for hvem bruger hjernen, hvem er personen (spøgelset/ånden; dobbeltgængeren der har knyttet sig til dette biologiske legeme vi er, der snart skal dø og forgå)? Er det det selviske gen der hovedsageligt som blind seksualdrift vil parre sig med en egnet hun, der er personen/direktøren, eller er det de stærkeste memer i kulturen der gør brug af hjernen vores, snylter på vores den indvendige side af hovedet. Hvem fanden arbejder vi for, hvorfor trækker vi vejret. Siden der er så stor belønning forbundet med orgasmen, så spiller det selviske gen er afgørende rolle, og så alligevel spiller sublimering og hæmning af seksualiteten den største rolle i enhver tænkelig kultur, som om der er andre forhold der er mindst lige så vigtige som det enkelte selviske gen, og ja det er slægten, alt for slægten, alt for arten og racen, samfundet, og her må den enkelte bøje sig (som en soldat der lydig gør tjeneste), da slægtens overlevelse går forud for det individuelle selviske gen materiale.

Det er bare røv kompliceret det her, så jeg vil stoppe nu.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.