Arne:
Det går op for mig, at det ind imellem at "glemme sig selv", når man oplever verden, det er ikke almindeligt.
jo det er selvfølgelig ret udbredt - hvorfor tager folk på bjergvandringer og Caminoen og hvorfor opholder folk sig, især de unge, i skovene og den vilde natur mere og mere.
Skoven bliver endda brugt som terapi fordi man her glemmer sig selv i æstetisk sanselig skønhed der stemmer - opstemmer os på en ny måde - hvor stress og al stressens fysiologi/biologi sættes ud af kraft og en ny regenerativ recovery biologi indfinder sig hvor vi kommer til nye kræfter igen.
Dette det rekreative har været kendt altid, og iøvrigt næsten altid været forbundet primært med naturen.
HansKrist, undertegnede, har skrevet utallige gange at det menneske der ikke kan blive fri og løs af sig selv - en hengivelse, eller en overgivelse eller en ekstase/glæde (de spontane suveræne livsytringer) til noget andet (naturen eller et arbejde - en idræt eller kunst) eller nogen anden (kæreste venner ol) at et sådant menneske til sidst vil være selvmordstruet eller det vil benytte psykofarmaka og andet medicin eller stoffer eller alkohol og andet forlystelse, sex, for at blive fri og løs af sig selv.
Ingen mennesker kan udholde at gå til grunde i sig selv, i ensomhed og isolation og ende som et subjekt isoleret objekt. Det kan være manden isoleret kvinden (eller omvendt) - det kan være mennesket uden kontakt til naturen (de naturlige omgivelser) - det kan være mennesket uden kontakt til sig selv - det ubevidste - sin egen sjæl og alle de kollektive arketyper potentialer her - det være sig mennesket der ikke har samfundskontakt/kopntrakt, kontakt til det omgivende samfund og kontrakt med det omgivende samfund.
Den selvforglemmende ekstase - hvor vi står ud af os selv (uden dog at have mistet os selv) er hvad begivenheden Kristus bygger på i et og alt:
"jeg lever ikke mere selv men Kristus lever i mig".
Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. Vi glemmer os selv når vi hengiver os til kvinden i erotik og elskov, vi glemmer os selv når vi overgiver os til skovens eller bjergenes og naturens æstetiske sanselige kosmiske skønhed.
Vi glemmer os selv i festens, legens, kunstens (musik og sang (1)*) og idrættens de spontane suveræne livsytringer.
Vi glemmer os selv når vi grebet af ekstatisk begejstring og motivation flyver op af sengen om morgenen for at kaste os over vores arbejde, studie eller forskning. Beretningerne om hvor meget folk i forbindelse arbejde, studie eller forskning fuldstænig glemmer sig selv er utallige.
Denne selvforglemmelsens kreativitet hører mennesket til hvor vi formår at blive frie og løse af os selv for at blive optaget af noget andet (arbejde, studie, forskning, kunst, leg mmm) og/eller nogen anden (kæresten, vennerne eller børnene).
vores kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens er en før teoretisk eller før kulturel kendsgerning - og det er ofte en æstetisk sanselig TAO eller kosmisk totalitets erfaring - hvor vi overvældes og gribes af kræfterne og skønheden - de æstetiske sanselige af slagsen -
iøvrigt derfor jeg købte sommerhuset i Rødhus - ved vesterhavet og ødemarken Rødhus Hedeklit - hvor jeg ynder at gå om natten gerne i fuldmåneskin - hvor der ikke er mennesker i flere kilometers omkreds - (bortset fra mig selv)
disse naturoplevelser hvor der ikke er et subjekt der iagttager et objekt, men hvor subjekt og objekt er faldet sammen i TAO eller i en kosmisk totalitetserfaring - er netop hvad Heidegger's filosofi forsøger at afdække ved at se på vores:
fysiske kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens
det er ikke noget vi skal opdage at vores eksistens er en i verdens værens eksistens, det er givet at selv og verden hører sammen. Der er dog 3 verdener, måske 4:
umwelt (naturen) - mitwelt (den sociale (familie nation mm (inklusivt den historiske politiske)) - eigenwelt eller selbstwelt (vores indre psykiske eller selvforholdet - hvordan vi formår at relatere til os selv - det ubevidste) og noosfæren/kultursfæren. Men Arne taler altid om verden som umwelt
(1)*:
Luther mente, at musik kunne glæde de bedrøvede, opmuntre de fortvivlede, neddæmpe et hadefuldt sind og fordrive Djævelen.
Blot det at høre musik, mente Luther, var gavnligt for sjælen. Men han anså det for at være allermest velgørende, at man selv sang.
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
hvem pokker er anonyme der svarer Arne 10 minutter før jeg indsender det her indlæg. Okay det er Tikka vil jeg tro, ihvertfald de 3 ... som Tikka anvender, er der
Anonyme/Tikka skriver:
at være den "identitetsløse" beskuer giver ikke meget mening i længere tid.Heidegger's filosofi er opgøret med subjektivisme (og at alt er bevidsthed) - et opgør med:
at være den "identitetsløse" beskuer tænker og grubler - og teoretiker som Arne og Jan ABC fx
ja Heideggers filosofi var et opgør med Tikka's egen ide om at virkeligheden er et produkt af vores bevidsthed - altså at virkeligheden skaber vi selv - og fx at hvad der skrives om i Bibelen er hjernespin --- alt dette gjorde Heidegger op med ved at tænke selv og verden sammen - at vores eksistens er en i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens
udgangspunktet er ikke vores bevidsthed (subjektivisme (rationalisme)) som ellers tidligere før Schopenhauer og Heidegger og Freud og Jung var ved at blive den dominerende opfattelse - og som vores egen Tikka abonnerer hårdnakket på den dag idag - hvor konsekvensen er at det hele er hjernespin - der er intet eksistentielt i Bibelen fx - det dækker ikke over noget eksistentielt men er blot overindlærte og overtroede bibelkonkordantiske trosforestillinger = med hjernespin
men Heidegger og Paul Tillich der er Heidegger elev, læser som HansKrist Bibelen fuldstændigt anderledes
Svar
Citer
