Hej Arne
Jeg har ikke set noget fra dig, Hanskrist, om, hvad der kan gøres - ej heller fra Thomas.
Og mine forslag ignorerer I begge.
Min ydmyghed er ikke overfor jeres teologier, men overfor den værende verden, som jeg opfatter os mennesker som en del af - på lige fod med alt andet værende - og som jeg oplever som et guddommeligt mirakel.
Jeg fatter ikke, hvordan du - og også Thomas - kan være så totalt passive overfor vi menneskers igangværende selvdestruktion - og end ikke vil tage stilling til - eller blot se på - forslag om nogle muligheder.
Jeg synes, at det er hårde ord, Arne. Hvem siger, vi er "så totalt passive", at det er dig ganske "ufatteligt"? Kender du os virkelig så godt?
Med hensyn til din ydmyghed og dine forslag, så hører jeg dig sige følgende:
jeg kan bestemt ikke sige mig fri af al selviskhed
når mine basale behov plus en del mere er tilfredsstillet
hvad man engang kaldte "moderne bekvemmligheder" er jo en luksus, vi næsten alle har her i de rige lande og ville savne, hvis vi ikke havde dem.
Selviskhed, basale behov PLUS EN DEL MERE, bekvemmeligheder og luksus ... er det ydmyghed over for verden? Det må du selv vurdere. Det er ikke ment fordømmende, for jeg tror, at vi er seriøst mange, som har det som dig. Vi er selviske, ville savne bekvemmelighed og luksus såfremt vi ikke har dem, og vi ønsker vores basale behov PLUS MERE tilfredsstillet.
Nu til dine forslag. Jeg har faktisk svaret dig. Mit svar er, at vi må nå ind til kernen i os selv. Ind i ånden og modtage liv dér. Liv til at være U-selviske, afstå fra bekvemmeligheder, give afkald på luksus og lade os nøje med at få tilfredsstillet vores basale behov.
Kh Thomas