Så man skal stræbe efter sand rigdom ...
Er man rig når man er glad - Ja det vil jeg mene - alt er nemmere lysere - dejligere når livet har farver

MEN balance balance --- for det må ikke blive en besættelse, så kommer nedturen og de grå farver

Selvtillid (dopaminsk) uden bagvedliggende selvværd (serotoninsk) har væltet mange især yngre mennesker. For meget ecstasy (dopaminsk motivationel glædesrus) (exogen eller endogen) uden et bagvedliggende sundt opbygget serotoninsk selvværds system, gør at mange ender op i noget psykotisk. Pludselig selvmord skyldes ofte når et menneske lander igen efter en periode med stor ekstatisk forrykkelse, ude af sig selv periode, at der ikke findes et sundt serotoninsk betinget selvværds system til at tage imod vedkommende efter dets kreative ekstatiske dopaminsk betingede udflugt.

Hvis en kunstner, et specielt talent, udviklet gennem et ekstatisk dopaminsk betinget engagement og koncentration omkring sin disciplin ikke har et bagvedliggende serotoninsk sundt opbygget selvværds system til at tage imod vedkommende (som vedkommende kan lande i når ÅNDEN (gejsten begejstringen) forlader vedkommende) efter dets perioder med stor kreativ ekstatiske dopaminsk stærkt motiveret betingede udflugter og indsatser så ser vi disse pludselige selvmord hos særligt godt begavede kunstneriske individer.

Der er et utal af eksempler på dette og vi andre står tilbage og begræder at dette meget specielt godt begavede talentfulde menneske tog sit eget liv.

Vi kender det også fra os selv i mindre udtalt grad når vi svinger i humør fra stor glæde og optimisme, godt humør, til pludselig stor nedtrykthed grænsende til depression.

Vi svinger mellem dopaminsk ekstatisk forhjerne engagement og motiveret fokus og koncentration, fyldt med stor glæde over at vi føler vi er inde i kampen og lykkes med at overvinde livets opgaver og udfordringer - - - til at vi pludselig en dag står op og har mistet ÅNDEN begejstringen, vores entusiasme, i Gud væren.

Humørforladt står vi pludselig op en dag

Så er vi afhængige af at vi har et sundt opbygget serotoninsk betinget selvværds system til at tage imod, som vi kan lande i når ÅNDEN - den ekstatiske begejstring og ÅND har forladt os.

Så man skal stræbe efter sand rigdom ... Er man rig når man er glad - Ja det vil jeg mene - alt er nemmere lysere - dejligere når livet har farver

MEN balance balance --- for det må ikke blive en besættelse, så kommer nedturen og de grå farver

Enig med balance eller at man skal kunne lande igen efter at have været i en ekstatisk kreativ glædesrus (dopaminsk glædesrus) med sine projekter her i livet. Dog efter min mening må det gerne blive og være en besættelse, bare man formår at lande igen.

Vi kan ikke være besat af glædesrus konstant, så ville vi jo ikke kunne forsvare os ved fare, men man kan godt være så engageret i et eller andet som giver stor glæde, så det en tid kan opleves som glædesrus, men som ordet siger, er der tale om en rus, og den vil selvfølgelig ikke vare ved.
Rusen kan forlænges, men jo længere man gør dette jo sværere er det at ”komme ovenpå” igen da man jo brænder helt ud – hvor længe kan man også være vild glad for et opnået resultat eksempelvis.

Over 50 years ago, Abraham Maslow talked about the importance of "peak experiences", which he described as "rare, exciting, oceanic, deeply moving, exhilarating, elevating experiences that generated an advanced form of perceiving reality, and are even mystic and magical in their effects..." While people often talk about the euphoria of peak experiences, Maslow often pointed out how overcoming intense challenges and setbacks can be a key trigger for a peak experience.
Similarly, in his 2018 book "The Other Side of Happiness: Embracing a More Fearless Approach to Living", Bastian argues that suffering and sadness are actually a necessary ingredients for happiness. He notes that "the most thrilling moments in our lives are often balanced on a knife edge between pleasure and pain... Our addiction to positivity and the pursuit of pleasure is actually making us miserable... without some pain, we have no real way to achieve and appreciate the kind of happiness that is true and transcendent." Yale psychologist Paul Bloom has also been making sense of the "pleasures of suffering."

These findings also have implications for the mindfulness craze, and provide a much-needed counterpoint to the the current trend of viewing calm and tranquil experiences as most conducive to a life well lived. To be sure, mindfulness, meditation, and cultivating inner calm can be beneficial for reducing anxiety, improving depression, and helping us cope with pain.
However, the intensity of peak experiences may be more likely to define who we are. At the end of our lives, will we look back and remember most poignantly all of the calm and tranquil meditation sessions we had, or will we remember the moments that plumbed the depths of our emotional life, that made us feel most alive?