|
1
registreret Arne Thomsen
30
gæster og
162
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: En pind til bålet ...
|
Jeg tror ikke vi kan blive uenige her Tikka
Vi kan ikke være besat af glædesrus konstant, så ville vi jo ikke kunne forsvare os ved fare, men man kan godt være så engageret i et eller andet som giver stor glæde, så det en tid kan opleves som glædesrus, men som ordet siger, er der tale om en rus, og den vil selvfølgelig ikke vare ved.
Rusen kan forlænges, men jo længere man gør dette jo sværere er det at ”komme ovenpå” igen da man jo brænder helt ud – hvor længe kan man også være vild glad for et opnået resultat eksempelvis.
Sjovt nok drøfter jeg dette forhold i forbindelse med et par idrætsstjerner der har haft stor international succes i år. Hvad vil en kæmpe succes betyde og kan man integrere en succes så den får afgørende betydning for resten af ens karriere, her idrætskarriere.
Hvad betyder det for en idrætsmand at være dopaminsk forhjernestærk. Kan det læres? Kan det trænes? Er det social kulturel betinget? Altså er succes noget man deler med andre og måske har sammen med andre, er det kollektivt. Kan idrætsklubber skabe en vinderkultur hvor de gør hinanden dopaminsk forhjernestærk?
Noget tyder på at Paulus og Maslow (1)* og fodbold landstræner Richard Møller Nielsen mener at en succes oplevelse kan ændre et menneske for altid. Jeg tror om nogle år at neurobiologien vil kunne give os svaret.
Måske et system kan tilføres så meget energi at det gennemgår en forvandling, til en højere funktions niveau som vi aldrig kan tabe igen.
Nå men jeg tror man kan ride på en bølge af succes, og jeg tror succes smitter. Det er noget kollektivt, og kan skabe en vinderkultur som de Paulinske urkristne menigheder må ha været rundet af.
(1)*:
Over 50 years ago, Abraham Maslow talked about the importance of "peak experiences", which he described as "rare, exciting, oceanic, deeply moving, exhilarating, elevating experiences that generated an advanced form of perceiving reality, and are even mystic and magical in their effects..." While people often talk about the euphoria of peak experiences, Maslow often pointed out how overcoming intense challenges and setbacks can be a key trigger for a peak experience.
Similarly, in his 2018 book "The Other Side of Happiness: Embracing a More Fearless Approach to Living", Bastian argues that suffering and sadness are actually a necessary ingredients for happiness. He notes that "the most thrilling moments in our lives are often balanced on a knife edge between pleasure and pain... Our addiction to positivity and the pursuit of pleasure is actually making us miserable... without some pain, we have no real way to achieve and appreciate the kind of happiness that is true and transcendent." Yale psychologist Paul Bloom has also been making sense of the "pleasures of suffering."
These findings also have implications for the mindfulness craze, and provide a much-needed counterpoint to the the current trend of viewing calm and tranquil experiences as most conducive to a life well lived. To be sure, mindfulness, meditation, and cultivating inner calm can be beneficial for reducing anxiety, improving depression, and helping us cope with pain.
However, the intensity of peak experiences may be more likely to define who we are. At the end of our lives, will we look back and remember most poignantly all of the calm and tranquil meditation sessions we had, or will we remember the moments that plumbed the depths of our emotional life, that made us feel most alive?
Emotionelle ekstreme oplevelser
|
|
|
|
