Du skrev:

Hvad betyder det, tænkte jeg

Holder du af nogle dogmer uden at tro på dem … men - kunne jo også være der var nogle sider ved kristendommen, du syntes var ok, men hvilke

… men kristendommen – troen - er vel fyldt med trossætninger, som ikke er til diskussion, ikke? - skabelsen – kødets opstandelse og treenighedslæren eksempelvis.

Egenligt havde jeg en forståelse fra længere tilbage, at det primært var ikonerne, du var fascineret af, fordi de netop var som et vindue man kunne kigge igennem til gud.
Husker også du sagde, der ikke var tale om tilbedelse … så dit skriv forvirrede mig, for selvfølgeligt tror du ikke på dogmerne, når du ikke er troende og ej heller tror på gud. Det hører vel li som sammen …

men nu svarer du så her, at de kysser ikonerne, tænder lys og går rundt og det er dette, du finder stemningsfuldt …

ja måske lidt hyggeligt med sang og god stemning …

… men tænkte straks på corona og tænkte, at det der kysseri, hvor mange har kysset før en selv - Det er da både ulækkert og sundheds farligt …

Da jeg så læser dit link, forstår jeg tilmed, de tilbeder ikonet, og den tilbedelse de giver billede føres videre til den som billedet repræsenterer. Hvordan "fangede" jeg ikke

Iøvrigt repræsenterer deres troslære:

http://www.ikonskole.dk/byzantiske%20ikoner.htm

Så hvad skal jeg sige.
Du ved det ikke er ”min kop the” - men, forstod jo engang af det du sagde, der ikke var tale om tilbedelse, men det er der så ifølge min forståelse af dit link

Det korte og lange --- (du har jo ikke nøde at høre alle mine ”mellemregninger”) --- så er jeg ret forvirret over, du kan lide stemningen ect. der bygger på de dogmer, du ikke tror på … og tilmed skriver du –



Det er da vrøvl – mener du helt alvorligt, at det guddommeliges nærvær er i en bestemt retning, som kan fremmanes med korsang - brændende vokslys, ikonerne og røgelse? - Skulle dét være nødvendigt, hvis Jesu har talt til dig i en ensom meget lille græsk-ortodoks kirke ... og du i øvrigt mener, at alt er guddommeligt, selv min pc.

***

Først, Berdyaev havde masser af profetier om for mere end 100 år siden hvordan det religiøse ville få en stor renæssance i den vestlige sekulære verden (men først skulle Europa igennem en forfærdelig mørk ond tid, så mange år før Hitler og nazismen forudsagde han fænomenet). Han stod ret alene med disse tanker om det religiøses blomstring (ikke mindst kristendommen) efter at Europa var kommet på den anden side denne mørke onde tid, men han har i den grad fået ret i sine profetier om new age, som også foregår i kristendommen.



At Guds Ånd udgydes over alle mennesker forhindrer ifølge ihvertfald kristendommen, den kristne Guds Åbenbaring, monokultur, fordi Guds Ånd netop medfører en diversitet uden lige. Den samme Guds Ånd virker noget hos Gerth noget andet hos HansKrist - ja sådan gælder det for alle mennesker, så selv om hele Europa fx blev kun kristen ville det på ingen måder betyde at den multikulturelle diversitet ophørte, tværtimod. Sådan er det for kristendommen og har det altid været pga af Paulus - denne FRIHED og diversitet er der i så udtalt grad hos Paulus, hvor i Kristus folk er godt nok lige (ligeværdige), men ikke ens, de er forskellige (Troels Engberg Pedersen Danmarks internationale førende Paulus forsker pointerer netop det forhold i hans seneste store Paulus bog "Identitet"). Så der er intet latterligt i hvad jeg siger, også derfor det er så lang tid siden jeg bad dig studere Paulus: HELLIGÅNDENS APOSTEL pr se - fordi der er så meget differentieret for dig Gerth her om GUD HELLIGÅNDEN der venter dig.

Hvordan den samme Guds Ånd virker, udvirker, et hos Gerth og noget andet hos HansKrist beskriver Paulus ganske smukt.

Fællesskabet og solidariteten i KRISTUS er ikke en monokultur, eller beror ikke på at vi har og får og går imod en monokultur.

Er der solidaritet og et fællesskab i Kristus så er der netop plads til forskellighed - ja der er en rigtig stor rummelighed - som vi netop ser i de paulinske urkristne menigheder.

Netop i kristendommen - i Kristus takket være Guds Ånd - realiserer eller aktualiserer mennesket dets unikke særegne karismatiske personhed hvilket også befolknings grupper gør. Hvorfor er der så stor plads til forskellighed, ovenikøbet en forskellighed der anerkendes og står respekt om, fordi i KRISTUS er folk lige = ligeværdige men bestemt ikke ens. Kristendommen er takket være Paulus så rummelig. Der er ingen rettroenhed forstået som en rigtig dogmatisk lære, der er ingen trostvang - men der er en forkyndelse, en kerygmatisk evangelisk forkyndelse der værner om den FRIHED vi har i KRISTUS og som vi ikke skal sætte overstyr igennem at sætte noget andet end Gud på førstepladsen. Dette er det særegne, og Gud er ikke magtfuld diktatorisk (også derfor gnostikerne elsker Paulus og kalder sig selv PAULISTERNE). Guds åbenbaring i KRISTUS er netop som vor barmhjertige tilgivende kærlige himmelske vor Gud Fader. Men det er jo en og samme Gud altid for alle mennesker blot hele tiden på vej imod til stadig at blive taget imod og erkendt som vi er erkendt i KRISTUS = KRISTUS HEMMELIGHEDEN - hvem vi mennesker retteligen er i Gud.

Gud er ikke magtfuld diktatorisk (1)* (også derfor gnostikerne elsker Paulus og kalder sig selv PAULISTERNE). Guds åbenbaring i KRISTUS er netop som vor barmhjertige tilgivende kærlige himmelske vor Gud Fader. Men det er jo en og samme Gud altid for alle mennesker blot hele tiden på vej imod til stadig at blive taget imod og erkendt som vi er erkendt i KRISTUS = KRISTUS HEMMELIGHEDEN - hvem vi mennesker retteligen er i Gud - i vores guddommelighed tilbage i vores før syndefaldet harmoni med naturen = Edens Have og hvor vi havde adgang til LIVETS TRÆ midt i haven - der står centralt i cor i HJERTET af det hele - herfra Livets puls og åndedræt undgår.

Hvordan kommer vi tilbage, jo ved at stoppe med at gnaske de moralske æbler i os om ondt og godt - alle der gør det kommer ifølge Paulus ud af balance, ja der opstår en neurose, en splittelse, i folk der gnasker moralske æbler og dette er synden, der hvor vi bliver kødeligsindet fordi vores naturlige legemlighed og biologiske sanselige kropslighed kommer ud af naturlig harmoni med naturen og Gud Livets Ånd.

Hos Paulus er kødet ikke en krig eller foragt eller ringeagt imod vores biologiske sanselige kropslighed i resonans og samtale naturen - for sådan var vi oprindeligt sat i Edens Have og det er den tilstand før syndefaldet vi skal tilbage til ifølge Paulus - LIVETS ÅNDELIGE SAMMENHÆNGE - men det kræver at vi stopper med at gnaske i de moralske æbler - og lærer Gud at kende som vores LIVGIVER og "SKABER" gennem sin Ånd - LIVETS ÅND.

Romerbrevet 7 og 8 er så helt afgørende for at vi kan forstå hvad det vil sige at leve under LOVEN som opdrager og hvad det vil sige at have KRISTUS som opdrager = at være i KRISTUS - den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - det Guds Nådes Kraftværk vi alene kan være hvis vi tilhører Gud og har Guds Ånd der altid også er Livets Ånd.

-0-0-0-0-0-


(1)*:

For gnostikerne gav Gamle Testamente nogle uheldige associationer om en magtfuld diktatorisk Gud der på deterministisk vis styrede og bestemte alt - også meget en straffende Gud - alle disse forhold bliver der gjort op med i Guds selvåbenbarelse i KRISTUS. De holder så jo alligevel ikke men skyldes menneskelig fejltolkning og at KRISTUSHEMMELIGHEDEN - om mennesket i Gud i Edens Have Naturen i dets guddommelighed her - Gud mennesket og Naturen i resonans samtale og harmoni med adgang til LIVETS TRÆ endnu ikke er åbenbaret os endnu.

At gnostikerne kalder sig selv PAULISTERNE i en tusind årig periode - og faktisk stadig gør det idag (HansKrist fx og andre fx Steiner og flere andre der forstår at sætte mennesket ind i en kosmisk sammenhæng) - er der mange gode grunde til. Og vi må også forstå at den gnosticisme vi altid skal høre om hvor kroppen (vores biologiske sanselige kropslighed) er syndigt ihvertfald ikke kan finde opbakning hos Paulus, da "begrebet" kødet fra Rom 7 og 8 - som jeg demonstrerede ovenfor er et begreb der står for at vi under LOVEN som opdrager, indespærret i kun det moralske , at vi der pådrager os en neurose (som også er psykoanalysens konklusion (så her er Paulus og Freud enige) - vi bliver sat ud af (gennem syndefaldet) vores resonans samtale og harmoni med NATUREN i Edens Have hvor LIVETS TRÆ står og hvor vi er i og sammen med Gud i Edens Have - i naturen - i vores guddommelighed - hvor vi har adgang til LIVETS TRÆ og Guds Ånd som LIVETS ÅND.


🌊🐟💦🏊🚴🏃💕


Selvfølgelig måtte det blive naturbarnet - Frans af Assisi naturbarnet og glædes barnet der opdager de her forhold hos Paulus.

Opdager hvorfor gnostikerne er vilde med Paulus og kalder sig selv PAULISTERNE.

Gnostiker er Paulus jo selv om nogen og uden gnosticismen ihvertfald ingen kristendom. Vi må lære at skelne mellem forskellige gnostiske retninger.