Hej Arne

Det er mig, Thomas



Jeg beder dig ikke om at besvare dine egne spørgsmål, men om at besvare mine. Du skrev jo efter at have citeret mig:



Men i stedet for at svare stiller du 6 spørgsmål.

Nuvel, lad det ligge. Der går kludder i kommunikationen nu og da. Lad mig så forsøge at besvare dine spørgsmål. Jeg foreslår, at vi tager ét ad gangen, da det ellers hurtigt bliver for omfattende.



Det er måske let nok for dig at sige. Men hvad med mennesker som ikke kender til andet end frygtelige pinsler? Skal de virkelig afvises som arrogante mennesker med "ønskesedler"? Det mener jeg ikke.

Egentlig kritiserer jeg ikke skaberværket som sådan. Jeg mener blot ikke, at det er fuldent endnu. Jeg tror på, at vi vil fortsætte ind i Guds evighed, og at alle pinsler vil blive udslukket.

Min oplevelse af det guddommelige er nemlig også "altomfattende kærlighed", hvis jeg skal låne dine ord. Og mennesker født til et liv i pinsler og intet andet harmonerer ikke med min oplevelse af det guddommelige. Jeg kan ikke forestille mig, at dette "maskineri" af tilfældige skæbner skulle være Guds vilje.

Hej Arne

Om nogle ting er vi måske meget enige, om andre ting nok slet ikke. Jeg er ikke sikker på, at der kommer noget godt ud af at forfølge uenigheden yderligere. Er det ikke bare sådan, det er? Eller vil du fortsætte? Hvis du vil, er du velkommen til at se det svar, jeg gav dig i mit sidste indlæg.

Men her er nogle flere ord, jeg skatter:

"Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig, at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen."
- Eckehart

"Dagen for min spirituelle opvågnen var dagen, hvor jeg så og vidste, at jeg så, alle ting i Gud og Gud i alle ting."
- Metchild af Magdeburg

"Mit selv er Gud, ej heller kender jeg noget andet selv end min Gud."
-Catherine of Genoa

Hvis jeg har forstået dig korrekt, vil du nok finde det midterste citat tiltalende.

Hej Gerth

Jeg skal nok svare dig fra tid til anden, men skal vi drøfte og debattere noget interessant kræver det at du læse mine indlæg og du afslører at du forstår hvad jeg skriver.

Sålænge du gengiver mig ukorrekt og diffus og ikke forstår at tydeliggøre specifikt hvad det er du vil have til debat vi skal drøfte, så gider jeg ikke bruge alt for meget tid på at skulle gætte hvad du mener.

Dine tekster er stadig for diffuse og uklare i sproget og du gengiver dem du debatterer med ukorrekt, du citerer ikke folk korrekt. Det ville ellers være nemt, da du blot skal tage et kopi. Iøvrigt har Tikka utallige gange sagt det samme.




Tillykke med at du nu endelig forbinder sex med kærlighed. Netop hvad jeg har kritiseret dig for at du taler om sex som løsrevet fra kærlighed.


For menneskets vedkommende skulle sex gerne være kærlighedens naturlige udtryk mellem to voksne mennesker, hvor troskab giver det hele en langsigtet større mening (fx børn og familieliv), sætter det hele ind i en større meningssammenhæng.

Mvh HansKrist

PS:

Du er meget nærtagen overfor den mindste kritik, hvilket ikke helt står mål med hvordan du tordner løs mod andre.

PPS:




Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

there is no loss of self but an enriching of it


Kristendommens store store religionshistoriske betydning er at mennesket ikke opløses i Gud og i noget udifferentieret guddommeligt (som Arne er talsmand for) - men at der med Guds Fødsel i menneskets liv, følger en menneskets fødsel i Gud, der opstår et nyt menneske - det nye SPIRITUELLE menneske - de nye skabninger vi er i KRISTUS - i kraft af Gud - Gud Helligåndens Nærvær ny Væren og Virke Virkelighed - altså ikke igennem religiøs gerningsretfærdighed og underkastelse (1)*. Og iøvrigt er dette hvad TRO betyder: a Spiritual Presence reality in itself.

Så med kristendommen kan vi tale om at verden for første gang ser en ny antropologi, lære om mennesket, nemlig en Kristologisk Antropologi - læren om det SPIRITUELLE menneske i KRISTUS - drevet og grebet som dette menneske er af Gud Helligånden.

At mennesket ikke svækkes i Gud, men styrkes, kan vi om noget takke Paulus for, og iøvrigt også derfor islamisk fundamentalisme, som Somo præsenterer os for og repræsenterer, er så hunderæd for Paulus, da han udgør den største trussel imod fundamentalisme.


(1)*: