Bøn og handling går godt i spænd i kristendommen. Jesus lægger umiddelbart vægt på begge dele i evangelierne. Her tænker jeg også på din egen oplevelse med din Kristus-ikon; er denne oplevelse ikke at sammenligne mere med kontemplativ bøn end med handling? Og vil denne oplevelse ikke netop føre til handling?
Det er en skam med det engelske, som åbenbart er bøvlet for dig. Jeg læser megen litteratur på engelsk.
Apropos bøn, så er der jo den kontemplative form, som jeg forestiller mig, at du var hengiven til dengang foran din Kristus-ikon, men der er også den bøn, som Jan er kommet med til dig. Jeg håber, at I vil løfte sløret for, om I finder på at spise en sildemad sammen.
Bøn og handling går godt i spænd i kristendommen. Jesus lægger umiddelbart vægt på begge dele i evangelierne. Her tænker jeg også på din egen oplevelse med din Kristus-ikon; er denne oplevelse ikke at sammenligne mere med kontemplativ bøn end med handling? Og vil denne oplevelse ikke netop føre til handling?
At vælge en god gerning afhænger af initiativtageren; at realisere hensigten - det er Guds gerning.
Men jeg er da meget enig med dig i, at kontemplativ bøn, hvor man jo ikke beder om noget, men snarere tager imod/oplever det hellige, kan føre til et ændret liv og til handlinger i kærlighed. Og min erfaring er, at sådan fordybelse i det hellige, hvor man ikke beder om noget, men oplever, at det - udover det momentane - kan sætte noget i gang, som måske først bliver klart lang tid, ja flere år, senere.