Arne:
Jo mere je tænker over det, jo mere imponeret bliver jeg over, at den romersk-katolske kirkes øverste, paven, søger at inspirere til ydmyghed - "storhed, som vi ikke har" og til at "holde os fra grådighed".
Det er sandelig nye toner fra argentinske pave Frans, der med valget af dette navn peger på Frans af Assisi.
Nej det er vores nuværende Pave Frans i en nøddeskal.
Arne:
Det overrasker mig at paven i den romersk-katolske kirke - i øvrigt den for mig mindst sympatiske, men også største, kristne kirke - her i denne Jul bringer budskabet om ydmyghed: "Lad os ikke græde over storhed, som vi ikke har. Lad os holde op med at beklage os og lad os holde os fra den grådighed, der altid efterlader os utilfredse, lyder opfordringen fra den katolske kirkes overhoved".
Da du skrev:
"i øvrigt den for mig mindst sympatiske, men også største, kristne kirke"Var min første tanke at du Arne ihvertfald overhovedet ikke udviser ydmyghed - tværtimod.
Lidt mere ydmyghed ville klæde dig Arne.
Næppe nogen har som Pave Frans talt så meget om den grådighed der ofte er den bagvedliggende årsag til klimakrisen.
💦🏊🚴🏃💕
Så/hørte iøvrigt midnats messen fra Peters Kirken i Rom igår aftes på DR TV.
Pave Frans er iøvrigt en ret så fantastisk og komplekst sammensat farverig personlighed. Han er et nærmere bekendtskab værd og han har en yderst interessant og dramatisk livshistorie. Og det er ikke tilfældigt med navnet Frans som refererer til Frans fra Assisi.
Kendt for at have gået til tango i mange år og så er han meget humoristisk og morsom, en humor der går lige til kanten. Nogen tørvetriller er han bestemt ikke og med sit indtog i Vatikanet flyttede lyset og glæden og humor med ind.
Glæden er iøvrigt også Frans fra Assisi kendemærke såvel som Paulus. Glæden og ekstasen er fuldstændig en essentiel væsentlig del af den kristne SPIRITUALITET.
Hvis der er noget kristendommen har skænket verden er det GLÆDEN og musik og sang, fordi intet som musik og sang formår at udtrykke GLÆDEN. Glædens sprog er musik og sang og takket være Paulus står det helt central i kirkens gudstjenesteliv.
Apropos glæden så blev der læst op fra Esajas 9 i Peters Kirken igår aftes:
Det folk, der vandrer i mørket,
skal se et stort lys,
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land.
Du gør jubelen stærk,
du gør glæden stor;
de glæder sig for dit ansigt,
som man glæder sig over høsten,
som man jubler,
når man deler byttet For det tyngende åg,
stangen over deres skulder,
og slavefogedens kæp
brækker du som på Midjans dag.
Hver støvle,
der tramper i larmen,
og kappen,
der er sølet i blod,
skal brændes
og fortæres af ild.
For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.
Stort er herredømmet,
freden uden ophør
over Davids trone
og over hans rige,
så han kan grundfæste det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu af og til evig tid.
Hærskarers Herres nidkærhed
skal udvirke dette.
Svar
Citer
