Hvorfor tænker jeg over om universet udvider sig og trækker sig sammen i en uendelighed? Kan det ikke være ligemeget? Vi kan jo ikke gøre noget ved det, hvis det er tilfældet, andet end begå selvmord og dermed slippe for sådan en hjernedød eksistens? Hvad giver mening for os...
Hvordan kommer man til at opleve det guddommelige er i alt? Det kan jeg nok ikke rigtigt svare på, men jeg kan da fortælle, hvordan det skete for mig.
Det startede nok med inspirationen fra Thomas Evangeliet Logion 113:
Citat:
Hans disciple sagde til ham: ”Hvornår vil riget komme?” ”Det vil ikke komme efter forventning. De skal ikke sige: ”Se her!” eller: ”Se der!” Men faderens rige er spredt over jorden, og mennesker ser det ikke.”
og fra Lukasevangeliet, Kapitel 17, Vers 20 og 21:
Citat:
V20 Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Gudsrige kommer, svarede han: ”Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; V21 man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! Eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.”
Dertil også mistanken om, at vi mennesker lider af storhedsvanvid og bilder os ind, at vi er det vigtigste i verden – og kan se ned på alt andet.
Mit blik faldt på de skønne træer udenfor vinduet – med rødderne godt ned i jorden og med "armene" op mod solen. De lever ikke af at slå andet levende ihjel – som vi gør – dyr og planter - men får alene næring fra jordbunden – og kraft fra solen. Og så suger de endda CO2 – som vi jo sviner med. Helt igennem beundringsværdig skønhed – og ja – guddommelig.
Jeg gav plads for tanken – og mærkede nu – helt enkelt og ligetil – det guddommeliges væren – ikke alene i de dejlige træer, men lidt efter lidt i alt omkring mig.
Og hvad sagde det inden i mig? Jeg elsker det guddommelige!
Guddommeligt inspireret kærlighed – til det guddommelige
Nu ved jeg, hvad jeg skal: Elske – aktivt!
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Jeg bliver mere og mere overbevist om panteismen - oplevelsen af det guddommelige i alt værende - men også om at jeg er agnostiker - ikke har viden om det guddommelige.
På dette grundlag tegner der sig - for mig - nogle perspektiver: Vi mennesker er ikke noget særligt - mere end alt andet værende er noget særligt - og dog guddommeligt. Men når vi erkender, at også vi er guddommelige, ligger det jo lige for at opføre sig guddommeligt.
Og hvordan er så dét? Vi møder andre mennesker, for hvem det ikke lykkes så godt, og den guddommelige holdning til dem er - naturligvis - kærlig omsorg. Det er ikke altid lige nemt, men selv de værste forbrydere var jo oprindeligt uskyldige nyfødte børn.
Vi møder andet levende på kloden, der lider under vi menneskers voldsomme og skadende aktiviteter, der stadig øges af vores teknologiske udvikling, samt af at vi de sidste 100 år har øget vores antal fra 2 til 8 milliarder. En konsekvens af vores ugudelige hovmod er jo pandemier. Derfor: Forstyr ikke den globale økologiske harmoni.
Vi efterlader os stadig større mængder affald, som ikke kan indgå i et økologisk kredsløb. En konsekvens her er jo klimakrisen. Derfor: Efterlad ikke ubrugeligt affald.
Vi kan fortsætte vores nuværende ugudelige voldtægt - og dermed i sidste ende udrydde os selv.
Men vi kan også opføre os så guddommeligt, som vi har fået evner til: Paradis på Jorden (Underligt at ingen religioner har øjne på disse perspektiver)
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Jeg bliver mere og mere overbevist om panteismen - oplevelsen af det guddommelige i alt værende - men også om at jeg er agnostiker - ikke har viden om det guddommelige.
På dette grundlag tegner der sig - for mig - nogle perspektiver: Vi mennesker er ikke noget særligt - mere end alt andet værende er noget særligt - og dog guddommeligt. Men når vi erkender, at også vi er guddommelige, ligger det jo lige for at opføre sig guddommeligt.
ikke har viden om det guddommelige.
Men når vi erkender, at også vi er guddommelige, ligger det jo lige for at opføre sig guddommeligt
🐔
Når vi erkender at også vi er guddommelige
🐣
Du har jo lige skrevet du ingen viden har om det guddommelige
-0-0-0-
Og du går endda så langt at du gør dig klog på hvad det vil sige at opføre sig guddommelig.
-0-0-0-0-
Du har ingen viden og erkendelse af det guddommelige (påstår du ihvertfald) og alligevel kan du skrive:
Men når vi erkender, at også vi er guddommelige, ligger det jo lige for at opføre sig guddommeligt
🤔🙃
-0-0-0-0-
Jeg er enig med Paulus og Jung i at vi mennesker har adgang til det guddommelige, kan gøre os de nødvendige erfaringer med det guddommelige enhver viden bygger på:
Citat:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os,. og vi tolker det åndelige for åndelige.
1 Kor 2
hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.
Det vi skal gøre er at lade Guds Ånd -den Hellige Guds Ånd - arbejde i os. Vi skal ta Gud med ombord, ta Gud med i vores liv, leve et liv med Gud, Gud som vi kender gennem Gud sin Ånd.
Kun Guds Ånd kan åbenbare for os det guddommelige, hvad der bor i Gud og kan åbenbare Guds Retfærdighed, rette færd, rette adfærd, hvad guddommelig opførsel er.
Vi mennesker er i hovedet, i vores bevidsthed, abstrakte intellektuelle golde åndedrætsløse og hjerteløse tænkning. Vi glemmer at relatere til det kollektive ubevidste, vores den iboende religiøse spirituelle dybdedimension.
Beviserne og vidnesbyrd for at vi har denne SPIRITUELLE INTELLIGENS findes i alle kulturer gennem menneskets historiske tid. Alle religioner har sit udspring i menneskets adgang til den SPIRITUELLE INTELLIGENS - vores den iboende religiøse spirituelle dybdedimension og moderne dybdepsykologi og især jungiansk psykologi og moderne neurovidenskab har formået at føre bevis i naturvidenskabelig forstand for forholdet.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Hej Hanskrist. Jo, jeg kan godt se logikken i dine indvendinger, men for mig er der ikke tale om Gud som en person - eller hvad man ellers vil forbinde med ordet Gud. Det er alene en spinkel - men klar - fornemmelse - en oplevelse - at alt er guddommeligt - et mirakel i sin væren - samt af miraklets årsag i denne væren. Det er samtidig min oplevelse, at dette "multimirakel" er totalt ufatteligt for mig - og ikke noget jeg skal driste mig til at spekulere over.
Tilbage bliver oplevelsens inspiration til kærlig omsorg, som jeg - måske lidt rigeligt frækt kalder "guddommelig adfærd" - dog støttet af, at jeg jo også selv er en del af det værende guddommelige mirakel. Rent praktisk er det jo enkelt og ligetil: Altomfattende omsorgsfuld kærlighed - så meget og så godt jeg magter det.
Religioners påstande om Gud som en mandlig person og om muligheden for et evigt liv i Himmerige er for mig menneskers ønskedrømme samt præsteskabers udnyttelse af deres menigheder (Aflad f. eks.). For mig er religioners dogmer utroværdigt menneskeligt åndshovmod.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Svar
Citer
