Hej Jan
Ok, så foreslår jeg, at vi begge to skriver de pointer ned, som fangede os ved den enkelte video. Hvis jeg begynder, kan det se sådan ud:
* Det Gamle Israel troede, at Gud handlede igennem dem for hele menneskehedens skyld. De troede på en fornyelse af hele verden, hvor Guds kærlighed og visdom ville bringe orden og skønhed.
* Det Gamle Israels skrifter endte uden en egentlig slutning. Jesus - en jødisk profet - mente, at han selv var fortsættelsen. Og de mennesker, som troede på Jesus, skrev om ham. Sammen blev det til Det Gamle og Det Nye Testamente.
Jeg lægger den næste video op, når du har skrevet, hvilke pointer du har fået fat i.
Kh Thomas