Arne:




Ufatteligt så optaget du er af dig selv Arne

Hvilket jo på ingen måder hænger sammen med hvad du skriver - vel næppe nogen kristne mennesker er så optaget af sig selv, grunder så meget i sig selv, er så forfængelige

Fordi vi igennem Guds Ånd på ekstatisk vis bliver frie og løse af os selv, vi henrykkes og overgiver os til noget og nogen

Vi er brændende i vores entusiasme og iver, vi er så dedikerede

Og heroverfor finder vi så Arne der kun tænker på sig selv, forfængeligt rykker for at få opmærksomhed

Hvis man er uden Gud som du Arne bliver du selvfølgelig forfængelig og kommer til at stå dig selv nærmest

Det er netop Gud der gennem sin Ånd og store åbenbaringer der griber os får os til at glemme os selv

Hvis du også var drevet af Guds Ånd og Vilje med dig Arne ville du også blive fri og løs, forløst fra dig selv

Men da du ikke vil vide af Gud i dit liv og kalder det blasfemi og svulstig intetsigende tale at der skulle være denne Jesus Søn Gud Fader kontakt forbindelse og kommunikation bønssamtale ender du jo med at gå til grunde i dig selv og din forfængelighed og behov for opmærksomhed

Uden Gud ville vil vi jo ende op som dig Arne, som et menneske der ser alting ud fra sig selv, sin egen ånd og perspektiv og hele tiden er sig selv nærmest

Skal jeg være ærlig tror jeg at vi der har taget Gud med i vores liv, at vi er bedre kørende end du Arne

Ihvertfald er vi drevet af ikke bare vores egen ånd (tanker og ideer om tingene) men også Guds Ånd (tanker og ideer - MOTIVER og MOTIVATIONER og ÅBENBARINGER og INSPIRATIONER).


Menneskets ånd alene, sind og fornuftighed, bevidsthed og opmærksomhed er døden som kan føre til selvmord eller alvorlig depression, ja hvad skulle vi gøre uden GUD uden Guds jubel og kraft, og ENTUSIASME ÅND og SPIRITUALITET hvor vi bliver os selv løse og frie - drevet af Guds idéer MOTIVATIONER ARKETYPER ja gennem en sådan kreativ skabende selvforglemmende ekstase henrykkelse og begejstring at vi bliver frie og løse af os selv

Hej Arne



Ok, jeg troede, at jeg havde hørt dig sige, at vi er ubetydelige i et kæmpe stort univers. Men altså tværtimod. Vi er del af det guddommelige og er derfor guddommeligt betydningsfulde.

I kristendommen har vi også betydning, idet vi er sat til at forvalte Guds skaberværk. Vi står på tærsklen mellem himlen og jorden som et spejl, ment til at reflektere Guds lys ind i verden og reflektere verdens pris tilbage til Gud. Det er det billede, N.T. Wright giver. Men det er også klar tale fra Biblen og andre teologer.

Venlig hilsen Thomas