Hej RM..
Ja, der er jo lidt urtid i Borges, som et vækkeur fra kulturens dyb, den gamle fortæller..;)
Her Lidt fra en anden vidunderbasse, i en sensommerdag det blæser med sol:
Maane og Indsø
Bølgen driver med bløde,
mørke Hænder mit Ror,
Maanen, den pragtfulde Døde,
skinner forvoven og stor.
Himlen er blank og buet,
fast som en Hvælving og nær.
Stjærnernes Dybder er luet
bort i et Gransilke-Skær.
Ingen Dybder forvirrer.
Ingen Uendelighed.
Bag en Sølvmaske stirrer
Rummets Dødning herned.
*
Fini Henriques
Som i Ødselhed skabt
er den summende Myg,
et Fuldkommenheds Gran,
overflødig og fin,
og den spinder sit Spil
til den tyndeste Spids
som af Vellyd og Vid
fra en fin Violin.
Det er stærkt, dette Spil,
i sin Spinkelheds Kraft,
det er lyst og vitalt
i Utrættelighed,
og det strammes til Brist,
naar det spidser sig til
og i tyndeste Luft
bliver ved, bliver ved.
Det er Spindelvævslyn,
det er lyden af Sne,
det er Faldet af Dun,
og et unyttigt Smil,
det er alt, som er skabt
paa den ottende Dag,
da han rejste sig Gud,
efter Søndagens Hvil.
Det er alt, som blev til,
da det hele var skabt,
en Fuldkommenheds Glans,
overflødig og fin.
Det er Vellyd og Vid,
som, oh Fini, ved dig
bliver ved, bliver ved
fra en lys Violin.
- Tom Kristensen, Mod den yderste Rand.
mvh
Simon