Hej Ransom!

Ville det ikke være en god idé, hvis du først svarede på spørgsmålet om paragraf 64 findes eller ikke findes i Retsskrivningsordbogens regler?

Ellers risikerer du jo, at jeg anser dit seneste indlæg som en ren afledningsmanøvre, et forsøg på at dreje diskussionen over til at handle om noget andet.

Men svaret på dit spørgsmål er både enkelt og kort:



Svar:

En ateist er ikke nødvendigvis en kommunist, men en kommunist er nødvendigvis også ateist. Sådan er ideologien nu engang skruet sammen. Hvis kommunisten mister troen på ideologien er der intet i vejen for, at han også kan miste troen på ateismen og blive religiøst troende.

Der er således ikke tale om principiel irreversibilitet hverken den ene eller den anden vej. Men en religiøst troende kommunist er en lige så stor kontradiktion som en nazist der elsker jøder. Mennesker har altid muligheden for at skifte opfattelse eller ændre tro. Ånden er fri og lader sig ikke indespærre i menneskeskabte kategorier. Derfor fandtes der både jødeelskende nazister og kommunister som i det skjulte dyrkede deres religiøse tro. Du kan sige at de spillede et slags dobbeltspil ved at leve en selvmodsigelse, men livet kan nu engang ikke sættes på kategoriske formler.

Hilsen

Ipso Facto


--------------
"We are what we think. All that we are arises with our thoughts. With our thoughts, we make the world." - Buddha

Hej Zilent!

Hørte du ikke, at Kristusspøgelset befalede Zilencio?

Det som opfattes at være dumt, er blot udtryk for noget, der transcenderer hvad man formår at erkende på det bevidsthedsniveau hvortil man er nået. En simpel selvforsvarsmekanisme som jeg ikke bebrejder dig.

I stedet vil jeg invitere dig på en Magical Mystery Tour til Club Zilencio så du kan tænke lidt længere og dybere end til fejlsyltede agurker:



Hilsen

Ipso Facto


---------
Club Silencio is essentially the Red Room for Mulholland Drive. Note that red drapes are in the background, and there's always music in the air. It seems to have more a psychological reality than a physical one - although this is still Diane Selwyn's dream, in which case Club Silencio is a kind of dream with in a dream, or as Lynch would probably put it, a deeper level of her consciousness (or subconsciousness).

Hej Ipso Facto.

Tak for dine yderligere oplysninger om psykiske grundprocesser.
De hjælper mig rigtig godt - og åbner perspektiver, synes jeg.

Jeg kan meget vel følge dig i dine generelle beskrivelser og eksempler på personer der er ensidigt drevet af sekundærprocesser.

Ikke mindst "angsten for at sige noget vås", som du nævner, tror jeg er en væsentlig faktor.

Det er jo et frygteligt jerngreb at holde sig selv i, synes jeg, og du har nok ret i, at det er det opbyggede jeg-billede af ufejlbarlighed, der er drivkraften.

Men tilbage står jo, synes jeg, spørgsmålet: Hvorfor er det så forfærdelig nødvendigt at være så ufejlbarlig?
Det er da en grusomt ulykkelig skæbne at have.

Du bruger en del ord på at karakterisere en tredieperson, en anden debattør - i vendinger, som jeg opfatter som sarkastiske.
Hvad der er din drivkraft hertil, ved jeg jo ikke, men jeg vil ikke deltage i det.

Jeg må indrømme, at jeg selv tidligere har gjort det samme, altså har talt sarkastisk om en tredje person i en dialog, hvor vi alle tre var debattører (på den gamle religionsdebat).
Jeg ku' ikke umiddelbart se noget forkert i det, men blev senere klar over, at det var sårethed, krænkethed, ubehag og vrede over, hvad jeg var blevet udsat for, der drev mig - og blindede mig.

Og tilbage bliver jo så spørgsmålet: Hvad stiller man op med den situation, hvor man er blevet krænket?

Krænkere vil der jo nok altid være (vel drevet af deres egne problemer) - så det er vel nødvendigt at "finde en grimasse, der ka' passe"

M.v.h. Arne.

Nej, hvem/hvad taler du nu om? Er det en eller anden tegneserie- eller eventyrfigur?


Når man betegner noget som dumt, kan det lige så vel være et resultat af, at man har indset at det simpelt hen er vanvittigt og irrationelt - så som udtalelsen: "ateisterne [...] tror, at de ikke tror på Gud". Det er noget grænseløst sludder (ligesom meget af det andet knald du lirer af som skidt fra en spædekalv).

Selve det faktum, at din magiske tankegang hellere vil angribe ateisme gang på gang - end det du som agnostiker ikke kan være med til at anerkende som sandt, nemlig irrationel gudetro - er vældig mystisk. Du benytter også enhver lejlighed til på sygelig vis at sammenligne ateisme med kommunisme, og det uden du på opfordring har været i stand til at sandsynliggøre, at din egen agnostiske position skulle være blot det mindste bedre hvad den vanvittige parallel angår.

Hej Ransom.

Tak for hjælpen med dit meget nyttige link til § 58, stk. 2 (ikke § 64, stk. 2), der taler om forbehold.

Men et udsagn med forbehold er jo ikke just det mest klare budskab at komme med (Det burde jeg egentlig ha' stilet til dig Ole, men mon ikke du ser det alligevel)

M.v.h. Arne