Thomas:
Thjoee – Det kan du sige, men hvem kan til fulde som ufuldkommen gøre guds vilje i satans verden?
De har troen, håbet og forhåbentligt indbyrdes kærlighed, men i guds rige er alt fuldkomment … du ved:


Thomas:
Du viser et skriftsted der omtaler tiden efter tusindårsriget hvor satan ikke er mer.

Når guds bolig er hos menneskene, er der, som jeg forstår det tale om, at alle menneskene gør guds vilje, ved at lade sig lede af hans ånd og visdom i kærlighed til ham.

For det er jo sådan: intet menneske kan se mig og beholde livet
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_Mos/33



Når man som Paulus mener sig udvalgt og genfødt, med forventning om et evigt himmelsk liv med Jesus, så skal de han taler til – der åbenbart forventede det samme - jo ikke opføre sig som verdens børn og lade verdens dommere dømme i deres interne stridigheder. De skulle jo gerne kunne klare dette selv med åndens vejledning og deres indbyrdes kærlighed

Det er hvad teksten siger


... he he ja du er en trold ... der er vel tale om de faldne engle.

Paulus skriver i Efeserne. 6:12 om sit – de kristnes - forhold til de engle, han skal dømme, når han/de kommer i guds rige.

... og jeg er ikke i tvivl om, at dette univers var virkeligt for skribenten, og logisk nok jo når ens herre er frelser - guds salvede ... der frelser fra synd og død



Mener du ikke den første profeti i Edens have nødvendiggør opstandelses tanken

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/3

Kvinden er vel det åndelige Israel

... men ja - det er da klart, at israelitterne som ifølge bibelen boede både her og der har taget farve af de mennesker, de boede iblandt gennem tiden, dette må man vel også sige om Paulus. En meget sammensat person.

... men – Abraham. Abraham måtte jo et sted ha' troet at gud kunne oprejse Isak,
Jo dybt godnat at ihjelslå den der skulle videreføre slægten, hvis ikke han havde troet på en opstandelse – kødets opstandelse.



Trøstende ord det var den nye pagt, Jesus indgik med sine udvalgte disciple, og da Paulus og andre senere mente/mener sig udvalgt, må der i sagens natur være tale om flere end de 11 apostle som bliver oprejst til evigt liv ... men for at få et evigt himmelsk liv skal man først fødes på ny – og selvfølgelig skal man være kendt af Jesus.


Jesus og Nikodemus
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/3

Altså en sindsændring - *badet med vand ved ordet, ved åndens hjælp - der kendetegner kristi sind.

* Eferserne 5:26

Nadveren var et påbud og den nye pagt stadfæstes ved Jesu offer/blod


Pladserne er jo der hvor gud og Jesus er, hvor det så måtte være.

Om de hviler... hmm - gud er i hvert tilfælde nød til at kunne huske de døde, for at kunne oprejse dem, der skal há evigt himmelsk liv, men da også de som vil få en kødets opstandelse ...

Jeg har tænkt på, hvor alle de igennem tiden døde mennesker skal være på den rensede jord ... men måske mange falder fra i tusindårsriget – men - ok hvis alle de ugudelige skal udslettes bliver der nok god plads på jord ...

... men - Ingen død.

Gad vide om der kommer fødselskontrol så ...

SLUT

***

Hej Jan og Tikka

Jan:



Tak for linket. Så ifølge dette link er Homo Sapiens endnu ældre end 200.000 år. I hvert fald 300.000 år! Og var allerede spredt ud over Afrika.

Spændende!

Og det understreger min pointe: At den måde, som nogle læser historien om Adam og Eva, er HELT ved siden af det, vi lærer i videnskaben. Der fandtes IKKE to individer som de allerførste mennesker for få år siden i en lille have. Der fandtes MANGE for MANGE år siden over et STORT område.

Og et af mine store interesse er at finde ud af, hvordan vi ved at opfatte Bibelen som LITTERATUR, et litterært mesterværk, kan komme uden om den bogstavelige læsning og ind i den inspirerende læsning. Det betyder ikke, at jeg afkobler den fra noget historisk. Men hvordan og hvad de enkelte fortællinger egentlig refererer til, dét er det store spørgsmål for mig.



At mennesket skulle være skabt af faldne engle tror jeg ikke er bibelsk. Vi ved mere og mere om den tid, som Bibelen blev til i. Derfor går jeg direkte til de seriøse historikere. Både kristne, jødiske, agnostiske, ateistiske lærde udi Bibelen og det Nye Testamente.

Men jeg tror gerne, at mennesket i dag ikke er, hvad det er ment til at være. Efter opstandelsen tror jeg gerne, at verden er i en helt anden dimensional tilstand, hvad angår stof, rum og tid. Denne verden ser jeg som en falden verden, og syndefaldet ser jeg som en supratemporal hændelse, transcenderende tid, således at vi ikke finder slangen forføre Eva og spisningen af den forbudte frugt i denne verdens-historie, som vi kender den (fra Big Bang og frem). Her følger jeg D.B. Hart.

Der er så mange, som vil slå plat på Bibelen, og som påstår, at de har luret dens hemmeligheder og fået viden fra engle, Gud, højere planer, åndevæsner, osv.

Jeg tror, at man skal være overmåde påpasselig med ikke at lade sig narre. Faktisk tror jeg, at disse personer ofte har narret sig selv. Nogle af dem er måske ude på at narre andre, men mange af dem har måske endda narret sig selv og tror virkelig, at de har fået "særlig viden", som de nu skal frelse verden med.

Der er så mange charlataner inden for det religiøse. Derudover kommer alle de, som virkelig mener, hvad de siger - men som bare er "skøre" og i al enkelthed tager fejl af deres erkendeevne og viden.

Jeg har ikke kigget nærmere på Vandre-med-lyset.

Tikka:


Det var også derfor, at jeg skrev:

Jeg ser Guds Rige på denne måde: Det er her allerede nu blandt dem, som gør Guds vilje. Det vil være i fremtiden i fuldkommen forstand, når hele kosmos/verden genfødes og transformeres til et vidunderligt sted.

Tanken er - inspireret af Wright - at Guds fremtid møder os allerede nu delvist, senere helt og fuldt ved verdens genfødelse.



Tusindårsriget er en vist en større diskussion i sig selv. Der findes forskellige syn på det.



Dette er naturligvis en væsentlig pointe, han bringer i denne passage. Men som det ofte er med Paulus, jf. Wright, så forsøger han at sige mange ting på samme tid. At han bringer temaet Ny Skabelse og dommedag med ind over sin praktiske vejledning undrer mig ikke.



Jeg synes, at dit citat her lyder som om, at han taler om den kamp, der kæmpes nu, ikke om tiden efter dommen.

Men når jeg nævner:

"Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager? Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold?"

- Så får det mig faktisk ikke til at tænke på faldne engle, hvilket Paulus jo heller ikke siger. Jeg tænker på temaet Ny Skabelse, hvor verden bliver bragt i orden, og hvor mennesket får en ophøjet rolle. Det har de allerede nu som Guds billedbærere, ment til at reflektere Gud ind i skabelsen, men rollen træder også i kraft ved dommen på en 'doms-måde', hvor verden bringes i harmoni med Guds vilje.

For mig handler ordene altså om menneskets kald og autoritet i skabelsen, og at vi ved at acceptere dette kald skal blive fornyet i hjerte og sind allerede nu. Førende til at VI skal dømme verden og give den ny form - være med til at genføde den i en vis forstand.

Hvor vi er i forhold til englene er også et tema, der nu og da springer frem i Bibelen. Ikke kun faldne engle. Men også vores autoritet og rolle i forhold til de gode engle, som altid gør Guds vilje. Det er faktisk med dem, at jeg ser sammenligningen og ordspillet. Det gør jeg, fordi dom er meget mere end "fy, du går i skammekrogen" og "dygtig pige, du får en harpe at spille på". Det er Skabelse, vi taler om. Ny Skabelse. Genoprettelsen af Guds verden, ikke bare individuel "straf/belønning":



Den nye pagt, sakramentet, Jesu ord før sin død ... kan også være trøstende ord. Faktisk ser jeg, at temaet i Jesu afskedstale til disciplene er fuld af trøstende ord.

Ok, så vi er enige i, at ifølge kristendommeb bliver de troende frelst. Yderligere tror jeg på apokatastasis, men det er en større diskussion i sig selv.



Jo, men diskussionen går på, om de pladser, Jesus taler om er efter personens død men før opstandelsen, eller om der er tale om tiden efter opstandelsen. Jeg hælder til det sidste. Jeg forestiller mig, at Jesus er med til at forberede Ny Skabelse - en ny verden hvoraf han selv er førstegrøden. Han stråler sin ånd ind i os troende, fordi vi, og alt hvad vi gør, allerede nu i denne tidsalder har betydning i al evighed. Når opstandelsen finder sted, og verden genfødes, så skal vi være med Jesus. Det er sådan, jeg oplever hans 'meditative' tale.



Jeg tror ikke, at den nye himmel og nye jord ligner denne lille klode.

Fødselskontrol? Er det ikke et spørgsmål, om der vil blive skabt flere mennesker i den nye verden? Det er i hvert fald noget, jeg har spurgt om før. Og fået forskellige svar.

Kh Thomas

Jeg forstår ikke dit spørgsmål, men pladserne muliggøres af Jesu offerdød

Men mit svar er:
Kød og blod kan ikke arve guds rige, så det er en forudsætning at man dør.

Paulus skriver om det - om de der ser frem til et himmelsk liv:
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Thess/4#14-17


***

Jeg er rystet at to voksne mennesker i fuld alvor kan drøfte de der spørgsmål om pladser fx og andre ting som helt klart er menneskeopfundet tilfældig pjat og som ej heller skal forstås bogstaveligt, men hvad vigtigst er det har intet, INTET, med Gud at gøre, eller Guds Ord at gøre, der er ikke Gud i det (det er en underlig forskydning væk fra ægte Gudsliv og Spiritualitet).

Hvorfor Gud og vores gudsliv ikke har jeres interesse forstår jeg ikke, men måden I drøfter Bibelen på viser at Gud ikke har jeres interesse, menneskets Gudsliv, gudstjenesteliv og menneskets spiritualitet.

HansKrist i denne tråd læser vi i Bibelen fra a - b, er det ikke i orden? Jo! Sorry I to, glem det her indspark, se bort fra det, blot har jeg skrevet det for min egen samvittigheds skyld og for en eventuelt intelligent læser på sidelinjen, der ikke skulle blive ledt på vildspor.

Og iøvrigt er det jo ikke noget Jesus har sagt, og hvis han skulle have sagt noget lignende kender vi ikke sammenhængen det er sagt i og derfor ej heller metaforen eller symbolsk hvad det var Jesus ville sige og illustrere.

Jeg er så rystet over bibelfundamentalisme som også Paul Tillich og Karl Barth var,

Alle ved det var et fænomen der begyndte efter reformationen, tog fart i det 17 århundrede

Når mennesker intet ægte kristen trosliv og spiritualitet har gør de Bibelen til en afgud og glemmer alt om Gud, der aldrig kan være en troet og tænkt størrelse, det er ikke det tro betyder




-0-0-0-0-

The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.

The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.

Bibelen skal ikke forsvares, men kristnes trosliv og spiritualitet, åndelig gudstjenesteliv, kirkeliv, skal forsvares, det er her vi har alle helbredelserne og undergerningerne. Det er her mennesket vækster med Gud. Her findes den gåpåmod og entusiasme og ekstase og glæde og jubel vi finder så udtalt hos Paulus og op gennem kirkernes 2000 år lange gudstjenesteliv med sang og musik, fordi intet bedre end sang og musik kan udtrykke disse menneskets humør og ekstatiske begejstringsforhold, denne hvidglødende entusiasme.

Alt i kristendommen såvidt troslivet og spiritualitet drejer sig om de nye skabninger vi er i KRISTUS

Hvordan skal dette forstås?

Kristendommens antropologi er de nye skabninger vi er i KRISTUS, altså en gedigen KRISTOLOGISK ANTROPOLOGI.

Bibelfundamentalisterne siger de kender Bibelen, men de har gjort sig til herre over Bibelen. Bibelen tiltaler dem ikke længere som Guds Ord, men de siger hvad der er Guds Ord, de har taget magt over Guds Ord og har gjort sig til herre over åbenbaringen. Men Kirken eksisterer kun som en Gudsordets begivenhed, hvorigennem Gud handler med os, og derfor kan vi ikke altid vende os til Bibelen og være sikre på at modtage Guds Ord. Guds Ord er en levende realitet ikke noget abstrakt. Der er ikke noget sandhedssystem, som Gud er fange i.

Derfor: Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!

Bibelen er ikke en drejebog over hvordan vi skal leve vores liv, det udvikler vi sørme sammen med Gud i det daglige:

det åbenbarer Gud for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.

Vi nærmer os pinsen så lad os minde hinanden på Guds Ånd, Gud Helligånden i vores liv.

-0-0-0-0-

Kristendommen er ikke grundlagt på Bibelen eller funderet på Bibelen, selv om Nye Testamente er skønne KRISTUS vidnesbyrd der kan føre et menneske til KRISTUS.

Paulus siger at TROEN er BEGIVENHEDEN KRISTUS selv, der er:

Tros Begivenheden KRISTUS, er den GUDS ÅNDENS (Gud Helligåndens) NY VIRKELIGHED og VÆREN ind i verden for ca 2000 år siden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne religiøse meget stærkt spirituelle samfund vi idag kender som KIRKEN, KIRKERNE i verden.

Kristnes TRO er altså ikke på Bibelen hvilket jeg tør sige med 100% sikkerhed uden at ryste på hånden eller i Ånden (jeg tør sværge ved Gud på det til enhver tid). Endnu har jeg ej heller mødt en betydelig dygtig teolog der påstår dette, og gør han/hun det afslører han/hun at de aldrig seriøst har været beskæftiget med kristendom og teologi.

-0-0-0-0-0-

JEG HADER BIBELFUNDAMENTALISME

Bibelen er en alt alt for vigtig spirituel religiøs bog om menneskets Gudsliv til at man må læse den bogstaveligt. Bibelen skal ikke forsvares, men det skal de nye skabninger vi er i KRISTUS

Den Kristologiske Antropologi skal vi udvikle på og bønslivet, bøn bøn bøn, der ligger til grund herfor

Hvorfra alle helbredelserne, hvorfra al den recovery, hvorfra al den entusiasme, hvorfra glæden og alle de ekstatiske henrykkelser der gør os til nye mennesker

-0-0-0-0-

Ja ja HansKrist - det er godt med dig, men nu beskæftiger denne tråd sig med at læse i bibelen fra a - b kontinuerligt - kan du give plads til det?

Og så kan du HansKrist og Luther og Paul Tillich og Karl Barth være beskæftiget med det kristne trosliv og dets spiritualitet, med begivenheden KRISTUS, den Gud Helligåndens Ny Virkelighed og Væren ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne samfund og kirkerne.

Det er to vidt forskellige ting at læse i Bibelen fra a - b og så det du altid, ALTID fandeme, vil have fokus på, hvad det vil sige at være kristen, være i KRISTUS.

Lav en anden tråd HansKrist og undersøg de nye skabninger vi er i KRISTUS - den Kristologiske Antropologi.

Når jeg nærmer mig Bibelen er det med Helligåndens Inspiration og Åbenbarings vejledning, hvilket gør at jeg nærmest ikke kan åbne bogen og slet ikke gider læse bogstaveligt linje for linje fra a - b

Der er nogle KRISTUS vidnesbyrd i Nye Testamente der funkler hos Paulus og her klikker det, og her bliver GudsOrdet KRISTUS begivenhed og virkelighed for mig, hvor jeg gribes og henrykkes af Gud Helligåndens hvis Guds Nådeskraftværk vi er i KRISTUS - jeg bliver sørme i samme øjeblik en hel ny skabning sådan i kraft af Gud.

Åh Gud åh Gud åh Gud - o Gud o Gud o Gud

I 1926 skrev Nicolai Berdyaev

The Christian renaissance can be only a creative renaissance.
Gods Call men to creative activity and to creative answer to his love in Christ. Our creativeness should be the expression of our love to God.
But the crisis through which humanité is passing, which is expressed first of all in the bankruptcy of humanism, to-day seems to me more tragic, and offers no hope for the posibility of an immediate move into religious creativity. We Schall have to pass through a period of darkness before the new light beams out. The world must look forward to a period of barbarization. (skrevet i 1926)

Hvilken profet

-0-0-0-0-

Undskyld afbrydelsen, læs I bare videre i Bibelen fra a - b

Jeg vælger at følge og iklæde mig KRISTUS istedet for. Jeg har brug for KRISTI mægtige virkekræfter i mit liv for at få udført mine gerninger

At være i KRISTUS er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom.