Arne:



Det har intet, INTET, at gøre med det religiøse spirituelle, med fx det kristne trosliv og dets spiritualitet.

Her kunne du jo også åbne Nye Testamente og læse lidt Arne, så ville du opdage at det du tror religion drejer sig om slet ikke er et tema, slet ikke er på tale i Nye Testamente.

Sorry min ven Arne, men du forstår slet ikke en hujende fis af det religiøse spirituelle, som alle dage, ALLE DAGE = ALTID har drejet sig om at mennesket er grebet af Gud og Guds Ånd og Guds Kraft, skaberkraft til at genrejse mennesker, genskabe (recovery taler vi om i psykiatri og medicin) og genopvække mennesker igen, der er faret vild i depressiv mørke, åndsformørkelse og alle syndens og dæmoniens vildveje. At mennesket ikke er overladt til sig selv, men at der findes en SUPER STRUKTUR og en SUPER SPIRITUALITET hvor vi transcenderer og overgår os selv.

Mennesket er i denne relation og har førstehånds erfaringer om forholdet. Fx er nye testamente en lang række KRISTUS vidnesbyrd om de nye Skabninger vi er i KRISTUS, den ny væren og ny Guds Åndens virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.

Kirken vidner forsat om GUD HELLIGÅNDENS virke med os mennesker.

Det religiøse har intet, INTET, at gøre med en verdensforklaring Arne, eller hvad der sker efter døden, men med hvad der sker før døden, hvad livet har til os der gør at døden er besejret.

Arne du bliver ved og ved med at skubbe det religiøse fra dig og frakende mennesket enhver form for SPIRITUALITET

og som Tikka forstår du ikke tro, du tror tro drejer sig om at tro noget, nej troen er KRISTUS selv, det er lig med GUDS ÅNDENS tilstedeværelse i vores liv.

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

det ville klæ dig ikke at nævne tanken bag "fader vor", "vor himmelske Gud Far" vores barnekår i forhold til Gud. Intet er smukkere og vil du forstå det må du åbne Nye Testamente og læse først 1 Kor 2 og Rom 8.

Det er så dyb dyb en spirituel sandhed som du aldrig har været i nærheden af at forstå Arne

Og forholdet arbejdes der med på et naturvidenskabeligt grundlag indenfor psykoterapi og neurovidenskab ud fra vores Autonome Nervesystem, forstået ud fra Stephen Porges, The Polyvagal Theory.


PPS:

For kvalificeret at tale med om de her forhold skal et menneske have et erfaringsnært SPIRITUALITET, man skal fra SPIRITUALITET i praksis forstå tingene. Men da du siger dette ikke lader sig gøre, lukke du en dør ind til at forstå det religiøse spirituelle Arne. Også det der gør at du bare snakker og kan snakke herfra og til evigheden uden at få sagt noget der griber og inspirerer os andre, fordi du ingen erfaringer har Arne

DER ER IKKE EN ENESTE AF JER DER HAR TRO hvilket ville betyde, om I havde TRO, at I har Gud med inde over jeres liv som det mest personligste af alt personligt, som I skal kunne vide ikke så lidt om, forstå gennem erfaringer og kendskab. .

Gud kan man ikke tale om som en størrelse uafhængig os mennesker. Gud og mennesket hører sammen (i en erfaringsnær samhørighed), er uløseligt forbundet og sammenfiltret, og i samme øjeblik Gud gøres til kun objektiv genstand løsrevet fra menneskets åndsliv har man misforstået det hele, alt hvad den religiøse spirituelle dybdedimension og højdedimension og breddedimension ud til højre og venstre drejer sig om.

Gerth har fundet noget, men han forstår ikke at hvad han har fundet har været fundet og været en videnskabelig diskurs i 2000 år. Gerth tror han er den første og derved latterliggør han sig selv eller ihvertfald spænder han ben for sig selv ved ikke at kunne tage ved lære af de erfaringer millioner af millioner mennesker i hver generation igennem 2000 år har erfaret.

Hvad har ikke HELLIGÅNDENS VIRKE, VÆRK, KIRKEN, DEN KRISTNE SPIRITUALITET, ikke gjort for menneskeheden nu i 2000 år, jo fx været med til at hæve gennemsnits levealderen med i nærheden af 50 år, og det fordi vores SPIRITUALITET og IMMUNFORSVAR fx, og dopaminske paulinske "FORHJERNE -STYRKE" og forstandskraft, er relateret til hinanden, findes i et gensidigt samspil.

Vi kender kun Gud fra mennskers liv, Gud er ikke i naturkatastrofer eller står bag verdens skabelse, men GUD ER KUN I MENNESKETS LIV. ALDRIG UDENFOR.

St Pauls KRISTUS ENTUSIASME og Jesu spirituelle "søn fader", "fader søn" nyskabende dynamiske dialog forhold viser dette med al tydelighed. Så enhver der har haft åbnet Nye Testamente burde aldrig kunne være i tvivl om hvad jeg hævder, nemlig at "Gud kun er (er virkelighed) i menneskets liv". Bibelen fra GT til NT er på hvert eneste side en fortælling om menneskets liv med Gud, og Guds liv med mennesket.

Gud må aldrig skubbes ud i noget objektivt, fordi Gud og mennesket er i en relation der aldrig kan brydes.

Men relationen Gud og mennesket formår vi at tale om i naturvidenskabelig objektiv forstand, men bemærk så at det er en skabende relation og dynamik i menneskets liv vi taler om og har en videnskabelig seriøs diskurs om. Vi kan forske i menneskets SPIRITUALITET som jeg beskriver det, og der bliver forsket i det, men ikke en eneste af jer forstår dette og henter eksempler på hvor langt man er nået på dette felt, som især blomstrer indenfor psykoterapi og neurovidenskab i forbindelse mennesker der rejser sig og bliver raske og får et liv. Recovery taler man fx om.

Hej Arne

Der er mange smukke ting i de forskellige religioner.

Men hvordan er de opstået og har de ret i alle deres påstande:

http://vandrermodlyset.dk/m-s2-70.htm

Er der noget om snakken?

Jeg har arbejdet lidt på en beskrivelse af Vandrer mod Lyset som indeholder det med universet.

-----

Vandrer mod Lyset begynder sin beretning med en urtilstand, hvor tanken og viljen befandt sig på grænsen af lys og mørke.

Denne urtilstand ændrede sig, idet tanken og viljen reagerede overfor mørkets udstrålinger, og vi følger derefter tankens og viljens kamp ud af mørket og Guds fremstigen som personlighed og altets midtpunkt.

Det skal her nævnes, at Gud, da han fremsteg af lyset, lod tolv hjælpere fremstå som havde været i hans tanke fra det øjeblik tanken og viljen smeltede sammen med lysets poler.

Så fortælles der, at Gud skabte et udstrakt rige til sig og sine hjælpere, og at tanken om at skabe børn herefter opstod.

Disse børn (englene) skabte Gud:



Det fortælles desuden, at:



Efter børnene var skabt og havde levet et liv i skønhed, herlighed og glæde i Guds lysrige skulle de så også stilles overfor mørket og Gud valgte da at give dem en vanskelig opgave:



For at forstå denne tanke må det nævnes, at:



Det bringer os frem til beskrivelsen af universet:

http://vandrermodlyset.dk/m-a03.htm

http://www.vandrermodlyset.dk/m-ko03.htm

Den stemmer jo ikke ligefrem (som jeg læser den) overens med videnskabens nuværende forståelse og det får mig til at tænke om det overhovedet er muligt at skabe et univers på den måde? Og hvordan ville Gud stille de sidst skabte væsner overfor mørket?

Jeg kan dog godt forestille mig, at modersolen udslyngede en sky af materie som så samlede sig til nogle sole og planeter...altså noget lignende det videnskaben siger om skabelsen af vores solsystem:




Hvordan er stjernehimlen blevet til?

Som du kan læse er Vandrer mod Lyset ikke imod de fysiske love og er måske heller ikke imod exploderende stjerner og sorte huller? Så måske universet afligevel ser sådan her ud

https://www.vandrermotlyset.net/Om%20universet%20for%20viderekommende%20-%20del%204.html

Det er da noget som videnskaben godt lige kunne kigge på

Your friend forever

Jan