0
registrerede
647
gæster og
146
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#30125 - 26/05/2020 17:48
Re: Mellemrummet
[Re: ]
|
|
Hej RoseMarie og Simon Hvordan blive bedre til det med at samtale... Hvorfor blande mig i jeres tråd... Og så i en brandert Nogle gange må jeg bare ryste på hovedet af mig selv Tilbage på sporet 🍺 Your friend forever Jan
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#30130 - 27/05/2020 22:26
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Juni
Som sang i Juninætter med em åv hyld i blåst, såndt er o Als di lykle ungdomsti’e, for sjel om det er vinter med ishav, håvl og frost, så drømm’ vi om di frejle sommerstie. Og gik vi langs e dighe en tidle sommerdav, og stov vi lidt og kigged’ ved Naldmoss og Fynshav, så hæ vi ålde funden novve ville.
Fluerne laver allerede nøglehuller på papiret, snart kan vi bade uden istapper peger truende, sidde ude til mosquitos'er blodtunge basker hjemover, og børnene ikke længere kan skelne indianere fra cowboys, bygge flitsbuer i en indian summer, danse i skyggespil…
Surround Emperor of Body. Bali Bali dancers Will not break my temple.
Explorers suck eyes into the head.
The rosy body cross sexret in flow controls its flow.
Wrestlers in body weights dance an music, mimesis, body.
Swimmers entertain embryo sweet dangerous thrust flow.
It is wrong to assume, as some have done, that cinema belongs to woman. Cinema is created by men for the consolation of men.
- Jim Morrison.
Dase i græsset mens Billie Holyday går mig til hovedet, er for tiden helt tosset med den kvinde, går rundt som et smil når hun synger Porters’ Let’s do it, selv om jeg nu aldrig ville røre Snehvide – stakkels Lester Young, virtuositeten selv, lige så fortabt i hende som i Billie. Musikken er et himmelsk slør af nostalgi der kræver sine pauser, her får Ella Fitzgeralds sommervarme stemme straks smilet frem, særlig når Louis Armstrong trutter hende op på tåspidserne som en anden sylfide og de to kærlighedsapostle sammen synger Cheek to cheek, mere indbydende blir det næppe, selv når man synger med…
Ingen gensere, støvler eller tunge frakker, bare snabelsko og luft om rødderne i sandaler, gåture med sand mellem tæerne og børns strålende øjne over fine sandslotte, ja, det er blevet sommer, selvfølgelig med masser af regn, i stride strømme og heldigvis, for hvem ville undvære dens spil i træers blade i duftende lune aftenstunder?
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#30170 - 02/06/2020 18:34
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
Jøsses da, jeg skal lige love for, at det er blevet en hot start på in the summertime, ja nærmest en forsmag på indian summer. Kom regn af det høje, siger jeg bare, inden åben ild, grill og lejrbål forbydes. Sådan bare lidt a la Tafdryps drømmende vandingssted, når regnen falder og dråberne lyder som lyset i musikken ... :))
Drømmenes vandingssted
Den, der har ører at høre med, skal opfange et tonehav, en undersøisk strøm af ord glide op af mørket og flyve bort med en erindring om skyer, om skygger, om floders slyngning og vinden gennem græsset. Fiskens silkefinne, transparente finner, en halefinne, en ryg- og gatfinne, to bugfinner og to gællefinner, syv vinger for at fare med blodets hast gennem verdens have fra nat til nat mellem delfinkranier, forstenede snegle og østersfossiler, mellem grønalger der om dagen lyser som et evigt forår. Syv farver i en regnbue for at flyve over himlen som årets første rådyr i spring over marken. Syv farver i en regnbue, geometrisk trukket over sjælens firmament, længe før de ældste hvirveldyr befolkede vandet, en æra før de første gik op på land for siden at give liv til amfibier, til kryb, til fugle og endelig til den, der nu sidder helt stille, lyttende. Den, der har øjne at se med, skal høre godt efter, når regnen falder, når dråberne lyder som lyset i musikken, ren som drengens første sædtømning og ikke mindst siden hen, når en akustisk regnbue mellem klippemassiver og bjergtinder sart flammende rejser sig af støvet, opadstyrtende, og man i et blåt pulserende glimt svimmelt elsker sit liv, fordi det er ens eget og ved, at det lukkes, som porten til dette digt slår i nu.
Varme sommerlysehilsner RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (02/06/2020 18:36)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#30177 - 04/06/2020 11:04
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
|
P.s.:
Det blæser en pelikan, var man måge i frigear og satte kursen mod Skagen, havde man været der på et knips; tænk at sidde dér i havnen, drikke sin morgenkaffe med avusen på skrå mens tømmermænd og koner langsomt vakler mod vinden:
digtere malere skuespillere hellige mænd og tåber samles på toppen
og solen danser efter deres pibe som vi
der pludselig ser dem og kvinderne bag alt det smilende køn
skjult mens medusahovedet synker i
- Rifbjerg, Kandesteder Suiten, 1994.
finnveden
her er urene løbet ud og lyset slukket
sådan ser jeg den først rigtigt den anden verden
- Ivan Malinovski
Transformationer
Festen forbi, alene i haven med blokfløjten klokken tre, udfylde pausen en junimorgen før solopgang og fuglene, lade fingrene løbe og hvile blidt på og slippe hullerne, blæse hjertets beruste forvirring ud i spinkle intense trætoner, kærlighedsfolkeviser i mange sprog samlet til et i fløjten –
dugfald morgenrum, trækoners lugt og kølighed
strømmer ind ad næsebor mund, kommer ud af fløjten som varme og lyd, konturer af svajede pigelegemer forlader dansen strandbredden lejet i skoven, løses op og bliver tåger langs jorden og højt oppe langstrakte cirrusskyer, øjeblikket er uden sted, uden grænser, hviler og drager ånde i tonerne – intet fattes mig her i dette fuldendelsens blide vægtfri volumen.
*
Morgenlyd
Brumbassen ved det åbne vindu summer udhvilet nøgternhed, vild sødme og tidlig sommermorgen ind i øret højlydt og uforstyrret, eneste lyd som var der intet sket mig siden engang for længe siden, årtiernes tummel en utilregnelig natterus energisk summet hen i glemsel af dens lodne flid og vekslen mellem borende brum i en støvbund og hidsig flugt til den næste – i bassens pels safrandryp fra et himmelrum i brand og i dens vingesurr en dobbeltsvingning af kontrabas fra skaberdyb af humor, af skingrende planetklang med hæs dæmper uændret hørlig også denne morgen.
- Thorkild Bjørnvig.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#30243 - 17/06/2020 02:24
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM.. Sol og sommer i næse og blik, ku’ tiden passende hedde, i grønkål står men med gulerødder i hovedet, og solen tegner spor på stråhat og jord, og små snegle kigger forvovent ud fra døren, og tegner måske hvad de ser. Jeg har lige læst breve mellem Michael Ancher og Henrik Pontoppidan, netop disse små solstråler af sommerleg men på Skagen, der ligesåvel ku’ være sket ugen før som da, så levende og legene tankerne står, tilmed barnedåb indbydes man til, og det til en solstråle der ikke længere er, hele litteraturens charme lige lukt i øjnene, med Michael Anchers billedkunst i tillæg, jamen, ka’ det blie bedre! Jeg ved såmænd ikke, men her en anbefaling til natbordet dit, hvortil kampen med bogen der tårner sig, i sig selv får mig til at klukke, og sku’ du vinde kampen men bogen ikke dig, ka’ du jo i såfald anvende den som skærmbræt: Ole Thomsens Det lune land – om liv på Mols. Herlig læsning, jeg forestiller mig også ku’ interessere dig, selv var jeg pladask, ikke mindst over Mette Olsens tidlige brevkunst. Oprindeligt var Jens Mathias Eriksens breve, der fik mig til at lede efter evt. søskende, i hvilken forbindelse jeg så faldt over Ole Thomsens ”skærmbræt”, der slet ikke kan tænkes i en mindre udgave. Et par fine strofer, Mettes mor Kirsten skrev i sin ungdom: Når du så tidt er i mine tanker, kommer digterens ord mig i hu: Smil og blik, som ingen ser, mødes dog med sjælsøjne.Man lærer og bruger jo så meget fra hinanden, når man lever sammen, strofen Mette sidenhen brugte, lyder: ”Jeg vil følge dig med smil og blik, som ingen ser”, og det er jo en særlig fin tanke i et brev at sende den man står nær og har kær. Men nok om det. Tak selv for fine digte, som jeg forstår, nyder du sommeren, der sikkert snart byder på søer vi kan stampe i som børn på verserødder – nyligt fik jeg sgu’ en sådan lyst til at hinke, da mine rødder pludselig stod midt i de gamle ruder af farvet nyt kridt, og mindedes sjippetorvets svirpen over øreflippen, dåseskjul, fodbold og hvad vi ellers lavede, mellem unoder. Jubii, de fandtes stadig, ruderne, hvorpå man nu kunne se tilbage i. Ak ja, som tiden dog går, og kun i kraft af vidunderlig litteratur, bringes til standsning, hvad der her fik mig til at tænke på nylig afdøde Kristina Lugn og et lille tit ind i litteraturens univers, med noget så fantasifuldt som en Bogcirkel, der måske ka’ fornøje: https://www.svtplay.se/video/2328393/kristina-lugns-bokcirkel/avsnitt-3-128Regnen er så vred i år Fødderne spejler sig i pytter, altign går mig af hånde i år, kun min boksertid er i farve, min sære srolthed og prang. Så jeg vil købe mig et gråt sæt tøj, og lader alle se mig i bitterhed, og lader radioen flimre i genudsendelser, holder kæft og er til. Måske kan vinduet hviske mig noget, det kunne være en fuglerute, jeg hører skridtene fra min seng, alle i sårbart nervøst trav. Men loftet er nu et poetisk puslespil, der er solen sin fantasi. - Jac. mvh
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|