Hej Simon

Jeg skylder at sætte mig bedre ind i tingene:

https://www.etik.dk/aktiv-doedshjaelp

Har fået læst dette:

https://www.etik.dk/aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/og-imod-pr%C3%A6sters-holdning-til-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp



Kunne jeg holde sådan en sygdom ud?

Hvor er Gud henne her?

Har Gud knyttet mig til et defekt legeme?

Skyldes det fortidige synder?

Hvordan skal jeg forholde mig til tingene?

Af alle legemer bliver jeg knyttet til dette...

Hvad er meningen?

Skal jeg tage imod en sprøjte eller udholde lortet?

Hvad siger præsten...

Hvorfor lider vi?

Jeg lider fordi du ikke giver mig en sprøjte. Sådan kan man jo godt se på det, men er det hele forklaringen? Det er ikke mig som har knyttet dig til et defekt legeme. Og det er ikke mig som hellere ville bruge pengene på militæret. Måske skulle du have dyrket lidt yoga...

Har vi ikke noget ansvar selv?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC..

Godt, nu er vi på rette spor! - eller næsten...

"Men nogen mener, at det er mord, og det strider mod alt, hvad kristendommen siger om dette. Hvad siger du til det?"

- Kristne troende med en sådan holdning, har ganske enkelt flyttet opmærksomheden fra problemets kerne (medmennesker der vælger døden fremfor livet under uønskede vilkår), til deres religiøse tro om livet, og forsøger tilmed at underkaste medmennesker denne tro. Og det går selvfølgelig ikke an.

" Jeg lider fordi du ikke giver mig en sprøjte."

- Her er du atter på vej væk fra de vigtige spørgsmål: hvordan vi hjælper medmennesker der har besluttet ikke at ville leve mere.
Kender du fx til terminalt syge mennesker der anklager dig for ikke at ville medvirke til deres død?

Det minder mig forøvrigt lidt om troende der åbent erklærer, at kvinder der vælger at få foretaget abort er mordere - netop fordi de forherliger et embryo med en livsanskuelse der kun findes i litteratur på området.
mvh
Simon
P.s.: det er ikke religiøse menneskers trosindhold vi må vise respekt, men deres ret til i frihed at ytre sig derom, og efterleve etiketten såfremt de ønsker. Syge mennesker uden livsvilje fast besluttet på at dø, udfordrer vores etik, og skaber en diskussion vi alle må deltage i, idet deres situation meget vel ku' være vores. Desuden er der jo fin pointe i at erklære døden for et privatanliggende, der dog angår alle private mennesker inden for landegrænsen.

Hej Gerth..

"Parapsykologi" m.m. er ikke en kontroversiel pose meninger med evne til at provokere naturvidenskabeligt arbejde. Du er ligesom alle andre overnaturligt troende velkommen til at præsentere dine observationer af virkeligheden, og vil selvfølgelig blive taget alvorligt indenfor ethvert fagområdes forskning, dersom du altså har noget i ærmet af betydning der konfronterer viden indenfor området.

Dette er dog aldrig tilfældet, stort set handler det altid om menneskers overvurdering af egne evner - som fx lægprædikanten, der tror hans intuition er en lysleder til en kærlig gud uden sprog i et hidtil ukendt univers, der m.a.o. kommunikerer med følelser - og historier der bruges til dels at "sælge varen" til godtroende mennesker, og dels at skabe sig en social position der er umulig i det omgivende samfund. Fx udviser du jo stor respekt for den slags røverhistorier, ikke sandt.

Hvad Hønsemand mener om dit og dat, må du snakke med ham om.

mvh
Simon

Hej Simon

Blot lige dette, for det var ikke ment som en anklage, men mere som en forklaring på mine lidelser - hvorfor lider jeg? Det skyldes vel mere at jeg er blevet knyttet til et defekt legeme eller andre ting.

Jeg forsøger bare at danne mig en mening...

Nu har jeg taget listen oppefra:

https://www.etik.dk/aktiv-doedshjaelp

Og er nået hertil (personlige beretninger):

https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/kjeld/

Meget rørende beretning.

Kærlig hilsen

ABC

Hej i natten, ABC..

"Blot lige dette, for det var ikke ment som en anklage, men mere som en forklaring på mine lidelser - hvorfor lider jeg?"

- Fejl! Sætningen "jeg lider fordi du ikke gir mig en sprøjte!", er indiskutabelt en påstand der som sekundært formål indeholder den anklage, at det er den andens skyld at du lider, mens sætningens primære formål er at flytte opmærksomheden væk fra den lidelse der er for mennesker at leve, der har besluttet ikke længere at ville det!

Hvorfor exempelvis du lider, må du så redegøre for uden at forsøge at miskreditere mennesker der ikke længere ønsker at leve.

Ser du pointen?

Jeg ka' gi' dig et andet, dog sprogligt set tilsvarende exempel:

A misbruger sin ytringsfrihed, fordi B forarges og føler sig krænket over A's synspunkter og derfor går amok. Og der måtte bruges mange penge på at holde styr på B's armbevægelser. Dette er alt sammen A's skyld!

I virkeligheden findes der ikke 'misbrug af ytringsfriheden'. Der findes derimod misbrug af nogens ører!
Når derfor B føler sig "krænket", vælger han således enten at ignorere A og går simpelthen sin vej, og har dermed ikke bekostet samfundet udgifter. Eller, han vælger at argumentere for, hvorfor A's synspunkter mangler argumentationskraft og er helt ude i mosen.

Point taken? ;)

"Meget rørende beretning."

- Kjeld Rasmussens oplevelse af hjælpsomhed er rigtignok en tragisk beretning. Tilsvarende er det lidt svært at skabe en autoritet der skal beslutte hvornår nogen har ret til at dø mens andre ikke har det, for at sætte tingene lidt på spidsen. Men vi lever i et samfund hvor lovgivning på området handler om beskyttelse af liv, hvor skyldsspørgsmål juridisk retter sig imod om nogen bevidst har forårsaget en andens død. Det er svært at sætte livet under anklage med denne jura. Tilsvarende pumpes vi i disse tider mere end nogensinde før med helsereklamer, hvor nogen den ene dag frit anklager guderødder for trusler på livet, mens de den næste dag klapper i hænderne over deres helsefrembringende virkning i kosten, osv.
Og så har vi alle de mange mennesker der tilskriver livet deres egne ophøjede meninger, så livet er virkelig udsat for pres fra alle sider. Desværre er 'livet' jo ligesom 'natur' et begreb, eller en omstændighed for en række hændelser i et tidsrum der langt fra altid opleves som særlig ophøjet til elskværdighed. Og det er virkelig en meget ubehagelig oplevelse at skære et lig ned, og tilsvarende meget ulykkeligt når nogen vi elsker dør for os. Det er jo ikke så mærkeligt at vi kommer i konflikt, og derfor heller ikke spor mærkværdigt at vi ikke sådan med lov og autoritet kan kvalificere livet for andre mennesker.
Men faktum er jo altså, at der virkelig findes mennesker der er så udkørte af hvad livet har påført dem af smertefulde lidelser, sygdom til døden osv., at de beslutter sig for et ophør. Og jeg mener det er det rene galimatias at sidestille disse menneskers beslutninger med fx glade kristnes forargelse - og det var selvfølgelig dét jeg forsøgte at pointere overfor dig.

Det kan aldrig blive let at hjælpe nogen af med livet, og det kan det ikke, fordi døden enten har berøvet eller vil berøve os nogen vi elsker, og fordi denne smerte siden påvirker måden man lever på vældig stærkt. Afmægtigheden kan vi ikke stille noget op overfor, og døden er den visse afmægtighed. Men vi er dermed tvunget til at forholde os til afmægtighed, trods div. forherligelser af livet. Og en måde at forholde sig til afmægtigheden på, ku' jo være at skabe en god politik der afhjælper dødssyge mennesker deres afmægtighed, dersom de alvorligt beslutter at afslutte livet, og årsagen virkelig ér til at forstå, som når mennesker kun har udsigt til endnu flere smerter i kraft af udsigtsløs sygdom. Omvendt findes der jo også masser af mennesker der gerne bruger deres sidste levetid på samvær med deres nærmeste, ikke sandt. Vi er simpelthen mennesker, der grundet vidt forskellige livsforløb, værdsætter livet forskelligt. Og derfor kan vi også kræve at blive behandlet forskelligt - i modsætning til den socialpolitik vi gennem mange år har set fra samtlige partier i folketinget, hvor alt større end kolibrien hedder en kondor!

mvh & god weekend ;)
Simon