HK-Simon: Dit store problem er at du ikke kan skelne mellem virkeligheden og tænkning.

- Virkeligheden er hvad man gør den til

***

okay nu forstod jeg hvad du mente,,,

men jeg er lodret uenig med dig i at det er 2 vidt forskellige universer man skal agere i med hver deres regler/værdier,,

kristendommen er ikke en sekt, sekterisk, tværtimod må man sige,, ja kristendommen har altid forbundet sig med mennesker, hedningerne fx, og kvinderne fx (uden sammenlingning at kvinder nødvendigvis er hedninger) der nu blev ligestillet mændene i de urkristne paulinske menigheder,

kristendommen har aldrig afskærmet sig fra andre mennesker, tværtimod må vi sige. Kristendom er i den grad fra fødslen prosocial engagement.

I Kristus får vi person og ansigt, brain face heart prosocial engagement, og vi ser en hel verden i andre menneskers ansigter, en verden vi må respektere som kristne, vores næstes ansigt, dets nød og historie, dets liv og sjæl, dets glæde og begejstring,

i Kristus har vi vores personhed, ansigt og person, vores billedlighed, alle mennesker er unikke og enestående i kristendommen takket være deres personhed,,, personlighed, ansigtsudtryk og karisma

det mener du forhåbentlig da ikke, gys gys,,

er du en sådan socialkonstruktivistisk relativist???

gys gys,, det kan du ikke mene,,,

-0-0-0-0-

du virker ulykkelig og noget desperat Tikka, også lidt som om du råber på hjælp

-0-0-0-0-

Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.

Hold fast i disse ord af Tillich. For jeg tror dit problem er at du tror du skal opgive at være tænkende, men nej, Paulus, denne Tænkningens Skytshelgen, forlangte netop en tænkende og seende tro.

Men at overtro noget fordi det står i bibelen er netop ikke at tænke. Vi skal tænke om det der står i bibelen, ikke tro det. Tro er noget andet i kristendommen, nemlig skal vi forstå ordet tro, i forbindelse diskursen om tro og gerninger.

Siger vi til et menneske at din tro har frelst dig, siger vi jo ikke at vedkommende er blevet frelst gennem at tro/overtro noget der står i bibelen.

Tro er noget andet. Tro er noget mennesket har lang tid før bibelen, også Gamle Testamente. Mister mennesket troen er det jo ikke troen på hvad der står i bibelen det menneske mister.

Hvad er det mennesket mister? Jo troen på sig selv = troen på Gud eller troen på at Gud er med os.

At miste troen på hvad der står i bibelen medfører ikke at et menneske mister troen, spør bare Simon og Bjørn og andre ateister. Så troen har ikke en dyt at gøre med hvad der står i bibelen, ej heller for et kristent menneske. Det kristne trosliv og SPIRITUALITET kan vi lære om hvis vi er i besiddelse af spirituel intelligens og spirituelle erfaringer, at vi har haft åbenbaringer, ved at sammenligne med hvad der står i bibelen.

Man bliver ikke mere kristen troende eller mere kristen af at kende bibelen forfra og bagfra og tro hvert ord. Dette ville medføre den tåbelige uhyrlighed at bibel professorerne var de mest kristne mennesker, dem med det rigeste og mest ægte kristne trosliv og SPIRITUALITET. Men nej sådan vender tingene ikke.

Gud er med os

Hvem - hvilken gud før skrifterne taler du om?

***

Du skriver hvilken Gud


Jamen for pokker der er kun en og samme Gud

Og sådan har det altid været

Og den ene og samme Gud er og har været menneskets Gud til alle tider

Forfalsket af nogle, fx bibelfundamentalisme og islamisk fundamentalisme også med flere andre

Spørgsmålet er hvor klart og ægte mennesket formår at afspejle og beskrive for andre deres liv med Gud.

Gud findes uløseligt forbundet til os selv, Gud er nærmere os end vi er os selv nær. Gudmennesket og det gudmenneskelige er en konkret og suveræn virkelighed vi mennesker frister i et høj dramatisk dynamisk kreativ kærligheds forhold og det er ikke noget afledt, afledt af læsninger i bibelen fx. Kun hvis man har egne spirituelle erfaringer kan man læse hvad der står i bibelen og 1 Kor 2 beskriver hvad jeg her siger enestående klart og smukt.

The mystics thaught the mystery of God's birth in man. But there is a summons, a call in man, for God to be born in him. But there is also God's call that man be born in him. This is the mystery of Christianity, the mystery of Christ, which is unknown to the Hindu mystics, to Plotinus or to any of the abstract-monistic mystics. God and man together are greater than God alone. The substantiel multinomial being revealed in One, is greater than a One undifferentiated. Berdyaev


Der er Guds fødsel i menneskers liv det mystikerne til alle tider især har været beskæftiget med. Berdyaev beskrive hvordan kristendommen, de kristne er gået/nået/kommet et stort skridt videre (selvfølgelig gennem begivenheden Kristus ind i verden) og han taler i den forbindelse om en Kristologisk Antropologi - nemlig menneskets fødsel i Gud (1)*. Altså at vi ikke går op i Gud, opløses i Gud, svækkes i Gud, men vi bliver født påny, nye skabninger, nye mennesker i Gud, hvor vi forløses fra trældom og synd og der sker en forløsning af vores legemlighed (ikke fra vores legemlighed) og vi opnår Friheden og Ånden, til at følge Livets Ånds store gode lovmæssigheder og hvor vores selvaktualisering rigtig blomster.

Albert Schweitzer mener nøjagtig det samme, se her:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.


Luther siger nøjagtig det samme:

Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.

-0-0-0-0-

Jeg må slutte af med at hjælpe dig, har fundet hvor du går galt i byen, nemlig at du tror valget er bibelfundamentalisme eller også ikke at tænke og studere, derfor disse ord igen


Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.

Hold fast i disse ord af Tillich. For jeg tror dit problem er at du tror du skal opgive at være tænkende, men nej, Paulus, denne Tænkningens Skytshelgen, forlangte netop en tænkende og seende tro.

Men at overtro noget fordi det står i bibelen er netop ikke at tænke, ikke en seende og fri tænkning, Vi skal tænke, frit og kritisk om alt også om det der står i bibelen, ikke tro det blindt, ikke overtro det og lære det udenad.