Tagruder

Skyerne, skibene, store, sorte,
de graa krigsflaader
sejler forbi derude.

Og jeg staar her ved vinduet
hos mine blomster,
som søger lyset
og kryber under ruderne.

*

Sen eftermiddag

Det er sen eftermiddag.
Mennesker staar,
som om de lyttede-

- Sarvig.

mvh
Simon

Hej Simon

Nytårsaften var det, nytårsdag blev det, og det er tid til at begynde det nye år med et par nytårsdigte ...

Nytaar

Atter et Aar med dets Byrder og Gaver
synker tilbage,
tog hvert et Blad fra dets blomstrende Haver
med sig af Dage.
Aarene sygner og Somrene falmer,
Aarene segner til Uvejrets Salmer.
Men lige før Aaret
gaar ned i sin Grav,
da vender ved Stenbukken
Solen sin Stav.

Nytaaret gaar som et Barn os i Møde,
Solhvervets Unge,
nynner: "Vend Tankerne bort fra det døde,
syge og tunge!
Se, hvor jeg vokser med hver Dag, der kommer!
Evner og Frø! Se mod Foraar og Sommer!
O-ja! der er meget
forødet og endt.
Men jeg er i Vorden
og Solen har vendt".

"Se mig, jeg mødtes af fattige Klude,
Trusler og Trængsler
men jeg skal Vaar over Mulde bebude,
Lys over Længsler.
Jeg er en Hyrde, med mig skal det vokse —
Græsset jeg vækker, gør Kalven til Okse;
Ja, jeg vækker Engen
i Blomstringens Brand
og Pigen og Drengen
til Kvinde og Mand".

Thøger Larsen

***

Ydun

Højt imod Nord er Fru Yduns Sal.
Den har Søjler af Is, saa blank som Krystal.
Gennem Salen jager den kolde Vind
ud og ind
og rødner Yduns den friske Kind.

Nu er det Vinter og Luften er kold.
Over Husenes Tage og Stadens Vold
hæv mig, Aarets Genius, du! paa din Flugt
mod Foryngelsens Frugt,
lad dit Øre ej for min Bøn være lukt!

Med spændte Vinger du flyver afsted.
Slut mig fast i din Favn, tag mig med, tag mig med!
Fra Stuelufts Tryk, fra Løgn og fra Pral.
fra kvalmende Kval,
fra Tankernes Væv og til Yduns Sal!

Gennempisket af Hagl og af sneblandet Regn
med Stormen og dig til Nordpolens Egn!
Snart højt over Sky’r under Himlens Blaa
vi med Ørnen gaa.
snart Havfladens Spejl med Vingerne slaa.

I det isnende Hav, Forglemmelsens Flod.
vil jeg dykke mit Hoved og køle mit Blod.
kaste mit Hjertes Sorg overbord.
lade Bølgernes Kor
døve mit Øre for Fristerens Ord.

Har saa jeg dybt fra det kølige Væld
suget Bølgernes Friskhed ind i min Sjæl.
vi flyve paany mod den dejlige Dis
over Marker af Is.
hvor Stormen synger til Yduns Pris.

I den luftige Hal jeg da træde vil
og bede om Alt, hvad min Hu staar til.
Hil sidde du Ydun, Bragi’s Viv!
Giv mig Kraft, giv mig Liv!
Sjælens og Legemets Ungdom mig giv!

Genien bar mig herop fra Syd,
ham skænker hvert Aar du Ungdommens Pryd,
smelter hans Hjerte og mørkner hans Haar.
thi du formaar
at skabe Vinteren om til Vaar.

Mig række du ogsaa Æblets Saft!
Den vil fylde min Sjæl med skabende Kraft.
Jeg trænger dertil, alt Gammelt og Gemt
har jeg længst forglemt;
nu er min Sjæl til Begejstring stemt.

Og vi knæle. Da rækker hun Bægeret hen.
I Ungdomsglans staa vi op igen.

Georg Brandes, Nytaar 1861.


De allerbedste ønsker om et godt nyt år
RoseMarie

Morn' RM..

Ja, tiden bare futter derudaf, inden man får set sig for er det blevet året 2019; det synes såmænd ikke at være så lang tid siden man sad på en tagryg og pludrede om totallet foran molevitten, set i historiens lys. Uanset, godt nytår til dig og litteraturen, her med lidt Bilbosk hengivenhed og tak for fin poesi i året der gik:

Åh, skønne lyd af regnen sval,
af bækkens fald fra høj til dal;
men mer end regn over land,
jeg elsker dog det varme vand.

Åh, køligt vand vi skyller ned
i støvet svælg, i hals så hed;
men bedst er øl for tørstig mand
og badet i det varme vand.

mvh
Simon
P.s.: Stadig lige glad i skønånden Proust? ;)

Julesnaps og øl, kombinationen der sidste år fik ganer til at le, hvad der så ofte sker, når silden er god og selskabet godt. Derfor her Mogens Boisens lille snapsevers – forfatteren og oversætteren af de mest fremragende værker, – digtet befinder sig bl.a. i hans Referat af et flerstrenget liv, som det fine exempel på akkurat den slags fortællinger det nu engang er så meget sjovere at høre fra opleveren selv:

„Akvavit” betyder jo „Vand i bort liv,”
Men jeg sir jer, kæreste venner:
Et glas deraf langt hedere brænder
End selv et kys af en elskende viv.

*

Herfra ikke svært at hive Pablo Neruda ind i manegen:

Hvis hver dag synker…

Hvis hver dag synker
ned i hver nat,
er der en brønd dernede,
hvor lyset er lukket inde.

Man må sætte sig på kanten
af brøndens dyne mørke
for at fiske det sunkne lys
med tålmodighed.

- Neruda.

mvh
Simon

Halløj i de sene nattetimer

En hyldest til livet og lyset er det at læse både dine, Boisens og Nerudas ord. Derfor endnu en hyldest til liv og det at være i live ...

Triumf att finnas till...

Vad fruktar jag? Jag är en del utav oändligheten.
Jag är en del av alltets stora kraft,
en ensam värld inom miljoner världar,
en första gradens stjärna lik som slocknar sist.
Triumf att leva, triumf att andas, triumf att finnas till!
Triumf att känna tiden iskall rinna genom sina ådror
och höra nattens tysta flod
och stå på berget under solen.
Jag går på sol, jag står på sol,
jag vet av ingenting annat än sol

Tid - förvandlerska, tid - förstörerska, tid - förtrollerska,
kommer du med nya ränker, tusen lister för att bjuda mig en tillvaro
som ett litet frö, som en ringlad orm, som en klippa mitt i havet?
Tid - du mörderska - vik ifrån mig!
Solen fyller upp mitt bröst med ljuvlig honung upp till randen
och hon säger: en gång slockna alla stjärnor, men de lysa alltid utan skräck.

Edith Södergran


... og jo, Proust er stadig ved min side som en hyldest til det at opleve, erindre og beskrive livet sanseligt :))

https://politiken.dk/kultur/boger/art5483854/Proust-forfatter-%C2%BBJeg-siger-det-bare.-Det-%C3%A6ndrer-dit-liv%C2%AB


Sov godt og sanseligt :))
Rosemarie