Hvilken skøn udsendelse ... jeg har nydt den helt som en lækker påskefrokost ;))

Lyset springer pluds´lig ud
som en Sarons rose,
duften af den gløder grønt,
over myr og mose.

Livet toner rosa frem,
med et lysvælds iver
blænder mig, kom bare an -!
og tak til ukendt giver.

Bad om lov, imens jeg sov –
jeg vil så gerne vågne,
dragedrømme piner mig
og plager øjenlåg´ne.

Tak for lysets morgensang
som vækked mig af døde,
tak fordi mit hjerte slår
og kommer dig i møde.

Suzanne Brøgger


Glædelig påske fra

RoseMarie

Hej RM..

Hej dér, i den stille nat, just afbrudt af nylige dryp på min gode hat – og træers fugle der mig kigged an, og hviskede: nej se nu, dér går hatten med den sjove mand ;)

Ja, det er ikke lige til at sige hvad der mon sker af hovedbrud bag nattens missende øjne, når man sådan forstyrrer vågne og søvnige små. Dejligt er det at gå tur mellem parkens våde træer, når man nu som den eneste fik afbrudt sine drømme og bare lå der og tænkte: hva’ med lidt kaffe, en røg? – og endte med sko på rødderne og klare øjne, morn!

Jeg tænkte jo nok du ku’ lide hende, det er for øvrigt et fint digt. Har altid holdt af hendes lattermilde væsen og vid, usikkerheden og hendes blik for livet og menneskets utallige myter, de klare ræsonnementer i vedkommende essays, som så tit minder om Villys filosofiske hoved med de utallige humoristiske betragtninger og aforismer – i Løvespor (1995) skriver hun eksempelvis:

”Det er i dag Loven der taler frihedens sprog. Men lidenskaben er fraværende. Puritanismen havde frataget den ordet. I dag er det en usurpator der taler i dens navn.
I en nødtørftig tid, hvor folk vil fastholde deres fæstninger, deres identitet og deres positioner har forførelsen og forvandlingen ringe kår. Den er mildest talt ikke på mode.

Projektørernes hvide snit i det nøgne kød
Mikrofonernes marcheren
postulerer
Her er sandheden.

Tilbage ligger som fristende områder:
Mørket
Tavsheden
Hemmeligheden
Glimtet i øjet
Og ræven bag øret.
Eros, som mistede vingerne, er gået under jorden – som larve. (1980).”

Og som indledningen i ’Og hun trevlede sine silkestrømper op’, får Kristian Zahrtmann ordet: ”Du skal være et menneske af Ja og Amen, og ikke af Nej og Jamen” – en agape der formodentlig bed madammen tilbage i barndommen, for nu at se lidt omvendt på det. Det er altid et frisk åndedrag at lytte til fortællinger der angår os og verden det lever i, i kontrast til denne fjert af egentlig menneskeforagt og kedelige klicheer vi her og dér konfronteres med. Hun er som andre dygtige poeter et livsappetitvækkende menneske, og appetitvækkere har vi jo brug for, hvis vi sammen skal skabe et godt liv. Der er noget særligt over de aftenstunder, hvor man sidder ved et bord med dygtige fortællere og ser ind i stearinlyset, mens ørerne transmitterer, ikke sandt? Jeg kan bare godt lide mennesket i hende, der skinner så tydeligt som en stjerne.. ;)

Mvh
Simon.

Long time no see, men i er ikke helt sluppet af med hende RM ;) Jeg er her stadig ... i hvert fald her på sidelinjen, men nu må der gang i Mellemrummet igen. Det er vist på høje tid og hængende hår at få vækkelsen, lyset og smilene til at brede sig herinde igen

- det som stiger må falde
- det som falder må stige

- det er rundt som jorden
- hvorhen du end ser

- det fødes og vokser og hvirvler
- det er i sin egen vækst

- forundring og erkendelse
- erkendelse og forundring

- det som er et er overalt
- det er som menneskenes blod

- og det synger
- og det synger

- det lyder tyst som natten
- det falder og vil ind, ind

- det vil ind i stilhed
- hvor natten bor

- mennesket lever
- i tyngde og kast

- loven om tilfældighed
- er min eneste lykke

- lyset rykker i mig
- lyset vil ha jeg skal se

- så verdensfyldt er lyset
- jeg er en del af det

- bær mig og løft mig og grib mig
- hvirvl mig, åben som verden

- det hele kan rummes i min hjerne
- svimmelhed af tanke og begær

- som en stilhed
- som er frihed

- som larm og bevægelse og vildskab og drift
- som er bundet til livet

- som alt er
- som alt

- som vandstrålen
- stiger og stiger og stiger

Poul Borum


RoseMariehilsner på befrielsesdagen

"Snakken om litteratur og sprog gir sgu kun mening hvis det anvendes, spises og fordøjes for siden at "aflevere" indtrykkene igen." skriver du, Simon ... og jeg kan ikke være mere enig ;))

Kun sådan bliver ordene levende på og ikke til papegøjesnak, som ørkesløst gentages uden betoning og i hverken stemmeføring eller ord.

Ord, som bli'r levende, bli'r til sang og musik ... her med Anne Dorte Michelsens smukke ord, som hun også gjorde til sang og musik ...

Hvem kan forklare en solnedgang
analysere fuglenes sang
hvem tæller regnens dråber
det gør kun tåber

Hvem kan glemme at kroppen er til
Hvem kan tæmme hvad hjertet vil
hvem kender ikke til smerten
ingen i verden

Hvem kender kun til ordenes magt
det der bliver skrevet det der bliver sagt
ingen må tankeløst glemme
stilhedens stemme

Stille glade regnvejrshilsner fra

RoseMarie

Men sproget har desværre også andre mindre heldige facetter. Som StormP udtrykte det:

Sproget er egentlig skabt som et middel til forståelse. I stedet er det blevet et middel til misforståelse.

Eller for at sige det med mine egne ord fra et af min ungdoms digte:

Sprogspillet.

Sprogspillets regler hviler tunge
over hvert minde,
og gør os blinde,
gamle såvel som unge.

Tanken er bundet af tusinde vaner.
Kæder af ord
trækker et spor
pløjet i fastlagte baner.

Hver gang, vi prøver at gøre os fri,
møder vi grænser,
som vi knap ænser,
skjult i et sprogs melodi

Frihed i tanken er en illusion,
bare en drøm,
ordenes strøm
tæmmes i stiv tradition.

Tænk, hvis vi talte et følelsers sprog,
hver difference,
hver en nuance
gemt i en hjertekrog.

Tænk, hvis jeg bare med ord ku’ forklare
dig, at en smerte
fylder mit hjerte,
så du det klart ku’ erfare.

Så ville du meget let ku’ forstå,
hvorfor jeg lider,
hvorfor jeg slider
for, at min drøm kan bestå.

Men du er blindet af ordenes spil,
fastholdt i vaner,
mer end du aner,
fatter du knap, jeg er til.


Jeg overvejer om jeg skal lave et kursus i sprogforståelse her på trosfrihed. Der synes at være et stort behov for det.

Solskinshilsener fra Skåne, hvor det er 20 grader varmt.

Ole Bjørn :o)