Hej Simon

Mellemrummet vil altid bestå, ja og kun fordi det er her, det sner :))
Kan man forestille sig et liv uden at kunne lade sig falde i snelaget for at baske lidt med vingerne?

Vi må findes et sted derude, og vi ved det, når vi mærker den andens hånd og i hvert fald når, vi møder hin andens blik.

De malede bjerge forsvinder
Planter og mos foldes ind under jorden
Disen forsvinder
En sten flyver op over bjergene

https://www.youtube.com/watch?v=CmijHyPxutU

Trosfrihed længe leve hér som dér ...
RoseMarie

Hej RM..

For det første, kommer nok du til at oversætte de grønne ritter - men det vidste du vel?
Dernæst et blik i Tumult'en, som du måske allerede har afhentet i glasburet med de tomme skranke, hvor hyldemeter på hyldemeter af nutidig litteratur nu står og glor som børn, der savner forældrene?

Fredskongres

Et fly lander med hundrede løgnere om bord.
Med en håndfuld blomster tager byen imod dem,
med en lugt af naftalin og sved,
med en vind fra Asiens sletter.

Under projektørerne siger løgnerne
på halvtreds sprog: vi er imod krig.
Tavs giver jeg løgnerne ret.
Løgnerne siger sandheden, men
hvorfor skal de bruge halvtreds timer
til en eneste sætning?

Når de rejser igen, er blomsterne grå.
Askebægrene flyder over
af solidariske skod,
urokkelige cigaretender
og uovervindelige stumper.
I spyttebakkerne svømmer freden.

I Det Hvide Hus, Under projektørerne,
forkynder i samme time de ærlige folk
en anden sandhed: Krigen vokser.
Kun løgnerne er urokkelige.

I Det Hvide Hus er blomsterne friske,
spyttebakkerne desinficerede
og askebægrene rene som bomber.

Et vindstød farer henover byen,
en vind fra Asiens sletter. Sådan piber
en kværket kvinde, som kæmper for sit liv.


*

Og her ét Laugesen har oversat:

Den sidste gangster

Jeg venter ved vinduet
med døde sprutsælgere fra Chicago om mine fødder.
Jeg er den sidste gangster, endelig i sikkerhed her,
ventende bag et skudsikkert vindue.
Jeg ser ned ad gaden og kender dem igen,
de to hævnere fra St. Louis.
Jeg har set dem blive gamle
... set pistolerne rustne i deres gigtkrumme hænder.

- H.M. Enzensberger.

"Mellemrummet vil altid bestå, ja og kun fordi det er her, det sner :)) Kan man forestille sig et liv uden at kunne lade sig falde i snelaget for at baske lidt med vingerne?"

- Ligge dér i sneen og lave engle, som Jack Lemmon og hende jeg ikke kan huske navnet på, i filmen der på dansk hedder Gnavne gamle mænd, og som forøvrigt er en vidunderlig film?

Tja, i al fald det eneste sted jeg udveksler små herlige tankebilleder af forbavsende karakter, dvs. andres digte, og det kan jo selvfølgelig være, at Trosfrihed ligger på sin egen elektronisk sky og basker med vingerne...;)

Nisseligt
Simon

P.s.: et lille indlæg, der måske ku' ha' din interesse - selvfølgelig fulgt af det hav af indlæg, som oprørende indlæg nødvendigvis må kaste af sig, men udmærket skrevet og fyldt med mening:
http://www.verdidebatt.no/sarahnazeem

mvh
Simon

Hej Simon

Er vi ude i en bøn om dekryptering af de grønne gloser? :)))
Okay da, så la' gå, men kun for denne ene gang og fordi det er dig ... :)))

Morgenfugl og murmeldyr på vinterferie
Lille Mathilde er energisk og fuld af idéer. Desværre er det ikke altid hende, der får lov at bestemme. Så er det godt at have to fantasivenner! Morgenfugl og Murmeldyr er klar til at fortsætte rejsen der, hvor virkeligheden stopper. Og for fantasivenner er der intet, som er umuligt.
Det er sommer, men regnen står ned. Mathilde keder sig. Havde der været vinter, ville det have sneet i stedet. Morgenfugl og Murmeldyr er små nok til at tage på vinterferie i fryseren. Det bliver til noget af et eventyr.
8 minutter / Produktionsår: 2014 / Instruktør: Annette Saugestad Helland
Produceret af Mikrofilm som er et prisbelønnet produktion og animation selskap lokaliseret i Oslo, Norge. Animation er deres store lidenskab og det er nok derfor deres produktioner har vundet international anerkendelse mange gange.


Og her et lille kig til de to fantasivenner https://vimeo.com/81873009

Tumult skulle i går være landet på afhentningshylden på mit lokale bibliotek, men den er endnu ikke landet hjemme hos mig i sofahjørnet. En træls hovedpine gør, at jeg ikke kan læse, men mon ikke morgendagen gør det af med den slags pineri :))

Nisseligste hilsner
RoseMarie