Halløj i natten...

Lyrik så jordbunden,så jordbunden her i nattens stille timer og stadig med spor af dagens jord under neglene. Jordspor som kun kan betyde forår, nu hvor det helt passende også netop lige har været forårsjævndøgn :))

Mens vi endnu har den

Sådan kan han stå og glæde sig
over den græsdækkede jord
over kornet, roerne, frøafgrøderne,
sådan kan han stå og glæde sig
over den jord som frosten mørner om vinteren
og gør tjenlig til bearbejdning
sådan kan han stå og glæde sig
over forårets lune regn, over solen
over grønne og gule farver så langt
øjet rækker, sådan
kan han stå og glæde sig
over den jord som vender bugen i vejret
hen i oktober, sådan
kan han stå og drømme
time efter time
sådan kan han stå og tænke
på sig selv.

Knud Sørensen



Ja, såmænd vi er her endnu ... årets gang er årets gang og vi holder gladelig ved den gænge :))

Fortsatte hilsner
RoseMarie

Hej RM..

Nåh, begynder de grønne fingre så småt at pulsere under solrig fryd, foråret rør’ jo på sig? – Hr. Mis er her helt oppe i skyerne, hvis ikke træerne, når hans bevingede venner aer blidt for trommehinderne, men solen synes jo at synge for enhver, ja måske disse strofer…

’Gonna build a kingdom on this sad old ground,
Gonna build a kingdom all around!
Gonna call it heaven, cause that’s what it’ll be,
A place of beauty, joy and peace for you and me!’

Du husker sikkert filmen ’Døde poeters klub’, en pragtfuld film i øvrigt, den ku’ jeg godt tænke mig at gense, og mon ikke det var digtet af Whitman herunder der fik noget op i drengene, jeg tror det:


O CAPTAIN! my Captain! our fearful trip is done,
The ship has weather'd every rack, the prize we sought is won,
The port is near, the bells I hear, the people all exulting,
While follow eyes the steady keel, the vessel grim and daring;
But O heart! heart! heart!
O the bleeding drops of red!
Where on the deck my Captain lies,
Fallen cold and dead.

O Captain! my Captain! rise up and hear the bells;
Rise up—for you the flag is flung—for you the bugle trills,
For you bouquets and ribbon'd wreaths—for you the shores crowding,
For you they call, the swaying mass, their eager faces turning;
Here, Captain! dear father!
This arm beneath your head!
It is some dream that on the deck
You've fallen cold and dead.

My Captain does not answer, his lips are pale and still,
My father does not feel my arm, he has no pulse nor will;
The ship is anchor'd safe and sound, its voyage closed and done,
From fearful trip the victor ship comes in with object won;
Exult, O shores! and ring, O bells!
But I, with mournful tread,
Walk the deck my Captain lies,
Fallen cold and dead.



Gonat & sov pænt..;)
Simon

Hej Simon

Ja, "Døde poeters klub" er en skøn film, og jeg har set den mange gange og endda også "tvangindlagt" nogle til at se med

Scenen med "O CAPTAIN! my captain!" trækker både tårer og stor fryd hos mig. Ja, og det har den gjort hver eneste gang, jeg har genset filmen. Tårer skiftevis med fryd er til stor bevægelse i hele filmen Dybden af den forskel og bestemt ikke den overfladiske tårepersende forskel.

Og frydefuldt er også foråret, og ønskes herfra velkommen tilbage med stor længsel og forventningsglæde og alligevel med forundring og overraskelse :))

Og hvem kan udtrykke den glæde og forundring bedre end vores allesammens Benny Andersen ...


Man leder efter et ord
og finder et sprog

Man kysser en mund
og blir gift med et folk

Man graver i haven
og støder på en planet

Man ser forundret op
og man er forår.

*

En tændstik blusser op i verdensrummet
belyser kort et ansigt før den slukkes.
I mørket mødes hænder
berører kort hinanden før de stivner.
Ord sendes ud.
Nogle få når frem til et øre
huskes muligvis en tid.
Målt på langs er livet kort
men lodret målt uendeligt
en dirrende fiber i dødens muskel.
Kys med det samme
før kysset rammer et kranium.
Snart er du ingen
men nu har du læber
og tændstikker.


Solfangende og -hapsende hilsner
RoseMarie

Hej RM…

Månen i sin leg med solen er i strålende påskehumør, havde den en bandoneon ville Argentina snappe efter vejret, men det har den ikke, så du får her en arrangør der har: https://www.youtube.com/watch?v=zfbLMqPv9XY

Ja, måske musikken passer lidt til ham her…

Den sort-hvide amerikanske trio i ˶Håbet˝..

Her er music! Som en sulkys
eller bedre: Som en rickshaws
rappe rullen er de ti vaniliesorte
slanke fingres løb
på grå tangenter.
Her er toner – nogle hulkes –
nogle skriges ud i jubel-
født ekstase ved det korte,
altfor korte
kyske kærtegn
der er mødet
mellem nervefine fingre
og de grå tangenter.

Sorte djævle! Se det lyner,
når din broncebrune broder
slår sit luegyldne plekter
i det flade instrument.

Se, de store øjne smægter;
hør, det hyler – det er afsind,
det er potenseret vanvid – det er –
- - go ahead! – nu griner manden
under tykke, sorte bryn,
mens to hvide rækker tænder
ler om kap med plektrets lyn.
- -

Men madame – hvid og venlig –
hvid som æbleblomsten er det
i en kalifornisk vårnat –
glider frem og synger –
synger –
det er music! væld af toner,
voldsomt – gnistrende vulkansk,
det er meget mer end himmelsk
– nemlig helt amerikansk.

P.S.
Mr. Lofton og hans partner
– som man ser det – er om dagen
under sommerlyse linde
en særdeles pragtfuld gartner
og en dito gartnerinde.

- Nis Petersen.

Ja, jeg husker også mange stærke scener i Døde Poeters Klub; er der noget der virkelig karakteriserer tiden før ungdomsoprøret rigtigt satte ind, så er det netop ærefrygten for fars vilje i middelklassen hvad uddannelsen angik – husets lovgivende stemme, i hvis lomme ens egen vilje sad, er i den henseende uhyre romersk antik. Og uden denne frygtindgydende respekt for fars ønsker på fremtiden vegne, havde det været en helt anden kedel fisk. En pragtfuld film jeg må gense, og sikke præstationer at forsvinde ind i, vidunderligt…;)

Bedste påskehilsner fra mig og månen,
Simon

Her lidt god musik til påskefrokosten:

https://www.youtube.com/watch?v=prWeT6tQt-w

The Wasp
I wanna tell you 'bout Texas Radio and the Big Beat
Comes out of the Virginia swamps
Cool and slow with plenty of precision
With a back beat narrow and hard to master

Some call it heavenly in it's brilliance
Others, mean and rueful of the Western dream
I love the friends I have gathered together on this thin raft
We have constructed pyramids in honor of our escaping
This is the land where the Pharaoh died

The Negroes in the forest brightly feathered
They are saying, "Forget the night.
Live with us in forests of azure.
Out here on the perimeter there are no stars
Out here we is stoned - immaculate."

Listen to this, and I'll tell you 'bout the heartache
I'll tell you 'bout the heartache and the lose of God
I'll tell you 'bout the hopeless night
The meager food for souls forgot
I'll tell you 'bout the maiden with wrought iron soul

I'll tell you this
No eternal reward will forgive us now for wasting the dawn

I'll tell you 'bout Texas Radio and the Big Beat
Soft drivin', slow and mad, like some new language

Now, listen to this, and I'll tell you 'bout the Texas
I'll tell you 'bout the Texas Radio
I'll tell you 'bout the hopeless night
Wandering the Western dream
Tell you 'bout the maiden with wrought iron soul

- Jim Morrison.


mvh
Simon