jeg er en gammel tudse

der blot vil nusse

med min kones kusse



føler jeg er færdig

at der hvor der var så meget, er der ikke mere

er det et kapitel der lukkes eller hele livsbogen der klapper i om ørerne på mig



dog mellem ørererne det stadig kører for mig

stor i munden jeg forbander katolikkers gøjl



jeg har aldrig haft en Kristus i mit liv

Sønnen af Gud Fader ved Helligånden



men jeg har levet mit liv fuldt ud

aldrig været tabt bag nogen vogn

altid været der og stået der for jer



vil I savne mig

mit temperament

mine indsatser



skulle jeg ha vovet lidt mere

har jeg ikke overrasket jer nok

var jeg et alt for kedeligt selskab



festen er ikke slut endnu

jeg køber mig en motorbåd

sejler skærgården tynd

under sommer himlen blå

blåøjet hører jeg til hernede

har intet og ingen deroppe

livet er at komme frem hernede

rundt og frem overalt i verden

erfaringer står over alt andet



store erfaringer minder om liv

der er levet mens tid var

min timing har været perfekt



har ikke troet mig selv blind

men levet med øjnene åben

min sjæl fyldt med erfaringer

minder mig om mit gode liv

vil ikke bytte med nogen Gud

så farverigt liv i verden jeg fik

en ode som en hyldest til Treram's robuste livssyn



du sammensunkne menneske,

du sunken sammen menneske

rejs dig op i al din magt og vælde

der skal ydes før der kan nydes

ham der høster uden at have sået mættes ikke

at leve passivt sansende og tænkende, grublende og reflekterende som mediterende, ødelægger hjernen

vi er sat i verden for aktivt at arbejde og virke

at vi har det godt, skyldes vores aktiviteter og virksomhed

vi må aldrig miste vores handlekraft

som blive blinde for vore handlemuligheder

vi er de virksomme arbejdende mennesker her på jorden, der aldrig må gå op i Gud, opløses i Gud (både hos Marx og de liberale er Kristus vores frelser, det arbejdende virksommme menneske)

og vore kontemplationer og reflektioner gælder vores arbejdsindsats, vores virksomhed i verden, det eneste vi har forstand på er det vi omgås aktivt, der hvor vi har vores virke, opstår vores virkelighed

der er ingen genveje, udenom vores aktiviteter, arbejde og virksomhed, vores virke, det er der vores virkelighedsforståelse udspringer af

ingen kan meditere som gruble sig frem til noget, ingen kan meditere sig klog på livet, som vi ej heller kan læse os dertil eller nå gennem Gud dertil, udenom vores arbejde og virksomhed (husk munkene, opfinderne af disciplineret arbejde)

et muntert og virksomt liv lønner sig, for det er den vej igennem vi får noget at tænke over når dagen er omme

gud såvel som meditationer er ikke nogen løsning, kun dovne mennesker tror på denne genvej og springen over hvor gærdet er lavest, kan føre noget godt med sig, tværtimod bliver man tosset i hovedet før eller siden (nervevæv som legemsvæv degenererer, ungdomssløvsindet bliver kronisk og meditative grublerier en fordybelsessygens forbandelse hviler over hvert sekund og åndedrag, aldrig frisk luft i lungerne som reflekterende sollys på tingene i verden rammer øjet, nethinden, hvor kun vore egne skygge projektioner figurerer, og spærret inde i denne hule vi lever livet hen med os selv, isoleret fra andre, som vi er ude af stand til at se som de er oppe i virkeligheden)

kun de erfaringer vi gør os gennem vores arbejde og vore virksomheder kan give os indsigt og forståelse

vi ved alle hvem der her på debatten forsøger at snyde på vægten, som påstår vi passivt kan nå frem til noget stort, ved blot at være stille og lytte, som drikke visdomsord, leve i evig kontemplation, men det fører intet godt med sig, kun sygdom i sindet såvel som legemet bliver syg af denne form for passiv måde at være til på i verden

måske vi nu forstår Freuds ord om vigtigheden af at kunne arbejde og elske

jeg vil endda sige: menneske du er dømt til at arbejde og elske, og du kan ikke nøjes med det sidste, for kun det første gir dig adgang til det sidste forhold, for kun det virksomme arbejdende menneske ved hvad det vil sige at elske, som har potensen hertil

Hej Simon og Hans,

Simon skriver om Hans:


Jeg synes faktisk, at Hans tænker meget i abstraktioner, når han udfolder sin teologi. Det er ment som et kompliment, selv om jeg savner flere konkrete billeder og eksempler - som f.eks. Jesus gav.

Abstraktionerne alene kan let medføre, at man går fejl af hinanden, fordi indholdet af et ord ikke er præciseret tilstrækkeligt.

Hans skriver:


Temperament, ja, og bestemt ikke kedelig! Men et lille tip - og her kommer lidt fra Thomas à Kempis - kunne bestå i at skelne mellem personlig lidenskab og åndelig nidkærhed. Ja, Hans, jeg mener det opbyggeligt, da jeg før har set, at du er villig til at tage imod.

"Jeg synes faktisk, at Hans tænker meget i abstraktioner, når han udfolder sin teologi".

- Skide være med teologi, det ka' ingen bruge til noget, slet ikke hønsemand - som vi ikke skal snakke om! Du må bevæge dig ud af det tomrum dér, levendegøre dine indtryk fra oplevelser på en sådan måde at noget får eget liv, pulserer, slår nogen i øjnene.
Det er poesi det handler om her, og det er mit klare indtryk at hønsemand som enhver anden, sagtens klarer at skabe et levende sprog, der som alt andet bare tar sin tid. Og det vil i øvrigt også være en langt bedre meddelelsesform for religiøse mennesker, end disse forsøg ud i et filosofisk sprog der - hvis det engang kom til at fungere - ville befinde sig udenfor øjeblikket.

"My temple stands not on Mount Moriah
but in that Elysian Field where even the immoral
are admitted" (E. M. Forester).

mvh
Simon

Go'morgen fra morgenluften og -duften i det grønne

T.S. Eliot ... ja, han har efterladt sig mange gode ord og tanker.

“When a poet’s mind is perfectly equipped for its work, it is constantly amalgamating disparate experience; the ordinary man’s experience is chaotic, irregular, fragmentary. The latter falls in love, or reads Spinoza, and these two experiences have nothing to do with each other, or with the noise of the typewriter or the smell of cooking; in the mind of the poet these experiences are always forming new wholes.”


Poesien gør alting nyt ...

... indsigt og udsigt

Morgenluftninger og smil fra RoseMarie