Hej RM..

Her lidt til øjne og ører, når de regnvåde omgivelser lægges bag aftningens puderyst:

Lyset…

Bengt Lagerkvist, som desværre døde for ikke særlig længe siden, vennen til Erland Josephson og endnu en formidabel stemme i skrift og tale, ikke mindst på svensk tv, fortæller her lidt om lyset fra tre fantastisk smukke billeder:

https://www.youtube.com/watch?v=hOxwa6tVbsY

Endnu en ubegribelig dygtig lyssætter, var Gunnar Widforss – prøv engang at se billedet ’California redwood grove’ fra 1925: http://www.mutualart.com/Artist/Gunnar-Widforss/8062C872A576F484/Artworks

Fredrik Sjöberg fortæller i ’Kunsten at flygte’ om Gunnar Widforss’ liv og lidenskab med netop lyset – endnu en fortræffelig bog af biologen, der suger natlampens lyskegle til sig og efterlader lukkede øjne i et eget sært lys; helt som forføres man af Erland Josephson, Pär Lagerkvist og sønnens magiske fortællerevne.

mvh & sov godt ;)
Simon

Ohøj i solglimt RM..

Det er sjovt at se Borums fascination af Wittman og andre fra den tid, der nærede hans egen hengivenhed for at løfte barrieren, ane at horisonten kaster lys i bevidstheden, før man ofres for fænomenerne – Sarvigs udtryk, endnu en værdsat.
At få det sidste lyssatte med sig, inden det mørknes, er måske fascinationen af skyggerne hos rigtig mange. Noget af det stolteste var måske Borums opløsning i den sidste tid, som en del af det menneskeligt menneskelige, kontrasten til neonlyset på uforgængeligheden, den evige amerikanske ungdom med de raslende skeletter i kulissen. Det er jo en forfærdelig frygt, som kun vi selv kan bevidstgøre, for netop at forgå og glemmes med samme værdighed som hvad vi i livet tillagde betydning. I det lys findes der mageløse exempler på noget naturligt menneskeligt, en åbenhed for livet og selvfølgelig frygt, og den integritet var måske Borums sidste digt til os - lidt som som dette:

SORGDIGT

Uigenkaldeligt
på øjets inderside
tungt trofast
det billedløse billede
_ _

Glasevighed
sortmalet
handlingstom
jeg flænger
_ _

I er mætte
jeg er sulten
I sover
jeg er vågen
I er hele
jeg er sprængt
derfor er det derfor
jeg elsker jer med neglene
_ _

Sur-varm gråd-smag
latterens usikkerhed
_ _

Stolt afvisende
længsel som
en evighed
af glas
_ _

Luft i luft i hud
hud i hud
glød glød
hed drift aften
seende
éndnu
_ _

Græsser himler jorder
er her og her
og her
_ _

Det blandet-onde
ligegyldigt-engagerede
dødssikre-betingelsesløse
sidste mulighed
_ _

Bange for at få at vide
at det er forbi
_ _

Jeg bor i brændingen
med åben krop i
tilsyneladende nøgenhed

jeg indånder luften
jeg ved
så lidt
_ _

Frostskurvet og klangdyb
ikke privatdød
_ _

Over engen
kommer over engen
Hvide træer
borte dag
Over engen
nøgenhed
kommer over engen
Hvide træer
sorg

- Poul Borum

Nå, apropos lys og skygger, skinner solen atter gennem en mælkehvid himmel, og fuglene synger barneglade til kvæk i græsset, så det ku være man sku få lidt sol på kalotten. Fortsat god weekend, ja du ska vel også ud og grønnes lidt blandt grønkorn og ane følehorn glo dig i nakken, ka jeg tænke mig…;)

Bedste hilsner
Simon

Halløjsa i nattetiden :))

Ja, det er som om intensiteten bli'r større, og alting bli'r belyst og oplyst, når livet er ved at ebbe ud. Det tror jeg er almenmenneskeligt, men digterne kan omsætte intensiteten til ord, som var det farver og pensel på et lærred ... maler med ord. Tænder ordbål.

Mere Borum, skønt det her er fra 1962 og hans allerførste digtsamling, Livslinier.


Bølgende
du kornmark
fygende i vindil
drømmesikker
under blæstens hånd

thi intet
efterlader spor

men blæsten
har elsket kornet

*

Stemmer forsvinder i luften
ord segner ned og dør
mennesker kommer
fejer ord sammen
tænder ordbål
ser røgen

røg forsvinder i luften
hør menneskers stemmer


Go'nat og sov dejligt
RoseMarie

Hej i søndagsregnen…

Synes det mellem borumitterne må siges, ja ligefrem påpeges, at der nu er 167 dage til dansen om nissegrøden - man ka sådan set godt begynde at lægge tøj frem! ;)

https://www.youtube.com/watch?v=KJSme4JCaWY

Bedste hilsner & et julehop..
Nissen

Hej til sommerens dråbedans og RM…;)

Poesien er ikke til noget
Poesien er ikke til
Poesien er ikke
Poesien er
Poesien

- ku’ ha’ været konstrueret af Inger Christensen, der provokeret af systematikken fik Det sidste ord, og selvfølgelig til Højholts ærgrelse, hvis bænk mumlende står alene tilbage, i mangel…;)

Som rytmens gang, når Borum danser på afstanden med bevægende sans for livfølelsen:

Går og går
selve det at mærke
benene som går
Træt mekanisk
men pludselig
bevidst

– bevidste ben! –
mærker læggendes ømhed
mærker kontakten med jorden
(ikke i gammeldags ydmyghed
men konkret
uden tanker).

*

Nå: tom tom tom, saligt tom
er verden for andet end ting...

Som bjørnen i vigen, Bjørnvig, der vandrer i en objektiv verden, er glad for at opleve den, at der er huller i ham, der slipper noget ind, der ikke er ham…

Kors hvor det grønnes omkring os RM, man blir grøn af mangel på misundelse, og våd som en hundehvalp der for første gang mærker sneen, jublende med snuden i vejret, som i går, hvor regnen stod ned om bare tæer i et hav af himmelsk lyd, en imponerende højtaler! ;)

God aften..
Simon